Top Banner
En udskåret oksefilet

Roastbeef i ovn fyldt med svampe

Hvis der er en udskæring, som alle dage har været populær i Danmark, er det den folkekære roastbeef. Det er en relativt billig udskæring, som man på ganske kort tid kan få et fornuftigt resultat ud af, eksempelvis ved at lave den som roastbeef i ovn.

Hvidløg – og de mange egenskaber

Hvidløg er en løgplante, som er nem at dyrke. Der findes to hovedgrupper af hvidløgsplanter – den blødnakkede og hårdnakkede type. Hvidløget har sin egen historie helt tilbage til oldtiden, og har siden Middelalderen været en del af det Europæiske køkken. Hvidløg er en alsidig løgplante, som kan anvendes i et utal af madretter, salater, dips og olier, heriblandt pesto, tzatziki, guacamole og gryderetter, og er særlig kendt inden for det italienske, tyrkiske og græske køkken som smagsgiver.

En karakterfuld “duft”

Hvidløg har en særlig karakteristisk stærk lugt, hvilket skyldes dets aktive indholdsstof, som består af en svovlholdig forbindelse. Lugten aktiveres dog først, når hvidløget hakkes eller presses. Når løget steges på panden, bliver smagen mere sød og nøddeagtig, hvilket skyldes varmen fra panden. Løget må aldrig brænde på, da smagen herefter vil blive meget bitter og gøre mere “skade” end gavn i din ret.

Hvidløget er desuden kendt for sine sundhedsegenskaber, hvorfor den i flere hundrede år har været brugt som lægeplante. Der er endnu ingen officiel dokumentation for, at hvidløg kan kurere sygdomme, men det lille løg har dog en positiv effekt på både blodtryk og total kolesterol, når det indtages fermenteret eller i pulveriseret form.

Korrekt opbevaring af hvidløg

Hvidløg har bedst af at blive blive opbevaret mørkt og køligt. Det ideelle sted er køleskabet, hvilket giver dem en holdbarhed på omkring 6 måneder. Sørg for at de ikke udsættes for fugt, og opbevar dem gerne i en lufttæt beholder, hvis du vil undgå et køleskab, som lugter af hvidløg. 

Hvis du opbevarer dine hvidløg uden for køleskabet, kan de holde sig omkring en måneds tid, såfremt de opbevares et tørt sted  – eksempelvis i en kurv ved stuetemperatur.