Ingredienser
Hjemmelavet pesto
- 100 blade basilikum grøn – jeg brugte mine hjemmedyrkede fra vindueskarmen
- 50 gram parmesan
- 30 gram pinjekerner
- 1 dl olivenolie af god kvalitet
- 1 fed hvidløg
- cirtonsaft fra lidt mindre end en halv citron
- salt
Sådan gør du
Hjemmelavet pesto
- Skyl basilikumbladene og hæld dem i en skål
- Riv parmesanen fint og hæld oven på basilikumbladene
- Tilsæt pinjekerner, halvdelen af olivenolien og et fed groft hakket hvidløg
- Blend med stavblender og tilsæt løbende olie indtil du har den ønskede konsistens (i alt ca. 1-1,5dl olivenolie)
- Smag til med citronsaft og god salt
- Hæld på skoldede glas (eventuelt skyllet i atamon for øget holdbarhed)
- Top med olivenolie, så pestoen er helt dækket – det øger også holdbarheden
- Opbevares på køl
Noter, tips og tricks
Det tager kun 5 minutter.. at lave hjemmelavet pesto
Sommetider bliver jeg nødt til at gøre noget drastisk, for at tynde ud i min basilikumplante. Grøn hjemmelavet pesto er fantastisk til det formål, og så smager det jo skønt! Denne udgave tager kun 5 minutter at lave, så der er ingen undskyldninger for ikke at lave det selv!
De færreste er klar over, at der dagligt bliver udkæmpet en dramatisk og passioneret kamp om den italienske sauce: Pesto. Italienerne har altid været meget passionerede omkring deres mad, der er eksempelvis til stadighed folk i de forskellige italienske regioner, der hævder, at det er lige netop deres region, som er pizzaens bagmænd (den udgave de fleste af os kender med tomat og ost skulle eftersigende stamme fra Napoli).
Pesto er ikke anderledes, og der skulle eftersigende være stiftet et Pesto-broderskab, hvis fornemste opgave er at få grøn pesto mærket med det prestigefulde mærke “Denominazione d’ Origine Protetta” – På forståeligt dansk: “Beskyttet oprindelse”. DOP-mærket skal ifølge broderskabet tilknyttes Liguria-regionen, og skal selvfølgelig indeholde råvarer fra denne region.
Læs også: Hjemmelavet pizza – Som i Italien // Porchetta på grill // Broccolisalat med bacon // Ramsløgspesto
Jeg selv er blot glad for hjemmelavet pesto, og da jeg ikke lige har basilikumblade eller olivenolie fra Liguria ved hånden, må I “nøjes” med en utroligt velsmagende hjemmelavet pesto på, gud forbyde det, basilikumblade fra vindueskarmen og olivenolie fra et ukendt sted i Italien.
Hjemmelavet pesto i billeder:
Basilikumplanten var blevet for stor (igen). Udover hjemmelavet pesto kan du også lave fyldt svinemørbrad med basilikum og brie, eller blot smide lidt basilikumblade på din pizza.
Basilikum.
Parmesan (revet med Microplane rivejern, som jeg varmt kan anbefale)
Pinjekerner.
Nu er der klar til at blive blendet.
Jeg fik en 200-250ml færdig grøn hjemmelavet pesto ud af denne opskrift, og resultatet kan ses herunder. Når pestoen har stået nogle timer, vil den falde mere sammen, og få et mere “pesto-lignende” udseende.
HUSK at toppe hjemmelavet pesto med olivenolie, så den holder sig lidt længere!
Herhjemme bruger jeg primært hjemmelavet pesto til pastaretter, men det er også skønt på en pizza, på et godt stykke brød, eller som en dip til nogle grøntsager og/eller grissini.
Buon appetito!
Hejsa og godmorgen
Hvor lang tid kan pestoen holde sig på køl???
Med venlig hilsen
Helle Thomsen
Hej Helle!
Som minimum en måned 🙂
Hej
Kan man bruge tørret basilikum?
Mvh Aimo
Hej Aimo,
Det kan du ikke, nej 🙂