På sidstedagens Smukfest er der for mange tale om ren overlevelse. Tømmermænd og mange tilbagelagte gang-kilometer har sat sine præg, og således starter dagen med at både jeg og mine lejr-venner søger mod steder af Bøgeskovens menukort, som næppe ville blive ænset et blik på en almindelig tirsdag. Men rullepølse lyder lige pludseligt som det rigtige til morgenmad, og en hel flok kan stoppe brat op, fordi én har fået øje på et sted at købe toast.

Jeg ville elske det, hvis disse primitive kulinariske valg også kunne imponere. Bare en smule.

Men det er stort set ikke lykkedes for nogen i år.

Til gengæld imponerer både chorizo balls, sushi, Canblau og en klassisk kartoffelpizza, som er fantastiske eftermiddags/aftensmåltider. Læs mere…

Den dovne, danske sommersol er så småt ved at gå ned over Refshaleøen. Foran mig på scenen står en svensker, som jeg indtil i dag aldrig har hørt om. Thåstrôm hedder han, og han blev introduceret til mig som en svensk udgave af Nick Cave, af mine nye venner.

Jeg er rendt ind i Gastromands udsendte, Mikkel, og noget af hans slæng. Bølger af meget tung, hvid, sødlig røg blæser ind over os fra de forreste rækker og foran mig har Mikkel lige startet en kædedans. ”Jeg burde skrive,” tænker jeg, højt… ”NEJ,” skriger mine nye venner mens mørkemanden på scenen vælter ind i en hyldestsang til Vestrebro og Søndre Boulevard og de tunge, dystre, dansevenlige rytmer holder mig tilbage.

Sådan er Haven Festival. Overraskende, dragende, magisk, favnende og opslugende… Om vi så snakker musik, kunst, mad eller øl… Alt er virkelig godt, overraskende og dragende her… Så lad os spole tilbage til en dag hvor intet, absolut intet røg under middel i Madsvin-optikken. Læs mere…

Det viser sig, at jo længere væk fra det klassiske køkken, jeg bevæger mig – desto bedre bliver madoplevelsen. Det ville en skeptiker kunne have fortalt mig på forhånd, men jeg havde en forventning om, at det klassiske køkken til en vis grad kan laves og serveres kompromisløst, og således skabe en god og gedigen madoplevelse.

Jeg mener. Det behøver jo ikke være hverken nytænkende, klimavenligt eller sundt for at være godt. Alligevel synes der på førstedag, at være en sammenhæng mellem ambitioner om at skabe god mad og resultatet af arbejdet.

Nytænkerne scorer flest svin.

Klassikerne dumper. Læs mere…

Redaktørens note: Som fortravlet Madsvin kan man desværre ikke være overalt, og for at sikre god dækning af Haven Festivals lovende madudbud, har det i den gode smags tjeneste været nødvendigt at sende et vikarierende Madsvin på et job! På Haven får i derfor fornøjelsen af manden, der før er blevet omtalt som kronikøren fra Kolding, nemlig den højtråbende, champagnedrikkende livsnyder og ædedolk Johan ”The Johan” Johansen fra johanjohansen.dk og gastromand.dk.

Man kan sige meget om redaktionen her på Madsvin (Svinestalden, kalder jeg den), men at droppe bomben på Facebook, at man sender selveste Thomas Fuckin’ Bigum på anmeldertogt til Smukfest, det er genialt! Hvad der måske forvirrede nogen var så anden del af meldingen, at jeg, Johan Johansen, skal dække Haven Festival

Indrømmet, i festival-regi er jeg nok bedst er kendt som Gastromands faste anmelder på Refshaleøens lidt mere hårdtslående festival, Copenhell. Og allerede nu kan man så vælge at undre sig over hvad en grånende rock ’n’ roller, som sidst blev set i et forsøg på at crowdsurfe sin medudsendte fotograf igennem pitten til Ozzy Osbournes afskedskoncert i jagt på noget, der vist skulle forestille et luftfoto, skal på en laid-back, kunstnerisk og eksperimentel festival med en tydelig hipsterprofil…? Well… Læs mere…

Farmor og Anette kommer. Kurt og Mor Karen er på plads, men jeg kan mærkeligt nok ikke finde Onkel Harry. Det kan der kun være én af to forklaringer på. Enten er SmukFest-appen ikke fuldt opdateret inden festivalstart – eller også er jeg en idiot til at lede i den.

Idioten, det er mig.

Jeg er Madsvins udsendte på Smukfest Læs mere…