Kernetemperatur – fjerkræ

Kylling og alt muligt andet fjerkræ skal som udgangspunkt gennemsteges, for at undgå salmonellabakterier.

Dog er der undtagelser, såsom and og gås, hvor man fint kan servere et rosastegt bryststykke – faktisk bør man, hvis det står til mig.

Et rigtigt godt tip med fjerkræ, når man tjekker, om det er færdigt, er at stikke en kødnål ind i midten af kødet (eller helt ind til benet) – kommer der klar saft ud, er kødet klart. Er det stadig lidt blodigt, skal kødet have længere tid.

Her finder du kernetemperaturer til forskellige former for fjerkræ – og de udskæringer, der hører sig til.

 

Langtidsstegt and

Kylling, and, gås og kalkun – kernetemperatur efter udskæring

OBS: Alle angivne temperaturer er sluttemperaturer (serveringstemperatur).

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan måler jeg temperaturen rigtigt med et stegetermometer?

Det er vigtigt, at du måler på det sted, hvor varmen har sværest ved at nå. Det er oftest i midten af en stor steg, og tættest på benet ved eksempelvis en lammekølle.

Hvordan rammer jeg den rigtige sluttemperatur?

Det afhænger meget af din tilberedningsmetode. Typisk gør det sig gældende, at jo højere temperatur, du tilbereder ved, desto mere eftervarme er der, når du tager dit kød af varmen. Man siger som tommelfingerregel, at sluttemperaturen stiger 0-5 grader celcius, alt efter den oprindelige varmetype og mængde.

Ved almindelig ovnstegning (på omkring 200 grader celcius) tager jeg typisk mit kød ud 3 grader før sluttemperaturen, og lader det hvile - det virker bedst for mig.

Søger du andre kernetemperaturer?

Vælg kødtype herunder