
Kage
At bage kage derhjemme kan (og skal) være lige så sjovt, som det er at spise dem. Det handler bare om at gøre brug af den helt rigtige kageopskrift. På Madsvin finder du gennemarbejdede opskrifter som giver dig den lækreste kage til at forsøde tilværelsen med.


Gulerodskage med frisk lime frosting

Brunsviger – Snasket fynsk brunsvigerkage

Pandekager – Bedste opskrift på lækre pandekager

Rabarbercrumble – Den skønneste crumble

Chokoladekage – Syndig, svampet og lækker

Æbleskiver – Luftige æbleskiver med kærnemælk og vanilje

Triple chocolate chip cookies

Cookies opskrift – De lækreste amerikanske cookies med chokolade

Banankage med chokolade – Opskrift på svampet banankage

Citrontærte – Opskrift på den franske Tarte au citron

Brownie opskrift – Sådan laver du verdens bedste brownies

Æbletærte med farin og kanel – Din nye favoritopskrift

Gateau Marcel – Dessert for chokoladeelskere

Cheesecake med hindbær – Let og lækker

Vaniljekranse – Den bedste opskrift på klassikeren
Kage til dig, der vil forsøde tilværelsen lidt mere
Kage er indiskutabelt noget af det allerbedste, der findes. Hvad end, der er tale om en svampet chokoladekage, perfekte, tynde pandekager eller syndige, chewy cookies med chokolade, så er kage en af livets mest simple fornøjelser.
Om du er på udkig efter en nem, god kage til at gøre hverdagen mere fornøjelig, mangler idéer til fejringer af livets store, som små, begivenheder, eller bare gerne vil servere lidt sukkersød delemad til dine nærmeste, kollegaer og alle andre, du synes fortjener lidt ekstra kærlighed, så finder du med stor sandsynlighed din næste favoritkage på Madsvin.com.
Du kan ret smertefrit imponere med syndige, nemme og velsmagende kager, der er dufter af at være “Den Store Bagedyst”-værdige. Den største ulempe er nok, at du fremover vil blive bedt lidt oftere om at bage kage til kontoret, børnehaven, skoleklassen og alt midt i mellem.
Dejskraberslikkende inspiration til din kagebagning
Kan du huske, hvor (overdrevet) lækkert det var at få lov til at slikke dejskraberen og piskeriset ren, når mor eller far skulle “hjælpes” med at bage weekendens kage? Det er en fornøjelighed, man aldrig bliver for gammel til – og næste gang du trækker i bageuniformen har du hermed min tilladelse til at slikke såvel som at uddele dejskraberslik til små som store.
Nemme og lækre kageopskrifter
Bagning kan også være den perfekte aktivitet til dig, der har en hverdag, som tenderer til at være en smule travl og til tider stressende, da bageprocessens fokus på afvejning, ingredienser og processer er den perfekte måde at koble fra på – og så er det endda med udsigt til at kunne indtage kage i metervis (alt efter hvor ihærdig, du er).
Kager kan derfor rigtig meget – og du kan finde inspiration til din næste forsødelse af tilværelsen lige her. Jeg garanterer for, at det bliver lige så sjovt og nemt, som kagen bliver sød og svampet.