Ingredienser
Dej
- 550 gram hvedemel
- 2,5 dl mælk kold sødmælk
- 100 gram smør
- 35 gram gær
- 1 æg
- 50 gram sukker (hvid sukker)
- 1 tsk salt (fint)
- 1,5 tsk kardemomme (stødt)
Remonce
- 180 gram smør (blødt)
- 100 gram brun farin
- 100 gram sukker (hvid sukker)
- 2 spsk kanel
Pensling
- 20 gram smør (smeltet)
- 0,25 tsk kanel
- 1 spsk sukker (hvid sukker)
- 1 æg
Glasur
- 100 gram flormelis
- kogt vand ved at koge vandet får du en langt bedre konsistens på din glasur
Sådan gør du
Dej
- Tag smør ud af køleskabet så det kan blive blødt
- Bland mælk og gær til gæren er helt opløst. Pisk æg i dejen, tilføj sukker, salt og kardemomme og rør det sammen.
- Tilføj hvedemel og rør godt sammen på røremaskine eller i hånd. Tilsæt blødt smør og rør sammen igen.
- Sæt dejen til hævning i 35 minutter i skålen med lidt husholdningsfilm henover, så dejen forbliver fugtig. Mens dejen hæver laves der remonce.
Remonce
- Rør blødt smør sammen med kanel, sukker og brun farin til du har en homogen masse.
Pensling
- Smelt smørret og kom sukker og kanel her i – rør det godt sammen. Slå dit æg ud i en separat skål.
Efter første hævning
- Drys din bordplade med en lille smule mel og rul dejen ud herpå – den skal være cirka 50×45 cm (bredde x længde)
- Fordel remoncen jævnt på dejen med en dejskraber, og rul dejen sammen forsigtigt – lidt ligesom en roulade
- Inddel dejen i stykker med 3 cm mellemrum – det skulle gerne give omtrent 15 kanelsnegle – og skær dem med en skarp kniv (skær eventuelt enderne af af kanelsneglerullen, hvis alle snegle skal være helt pæne)
- Fordel de udskårne kanelsnegle ligeligt i din bradepande (bruger du en bradepande i den størrelse der er angivet i opskriften her, skal de fordeles i 3×5 kanelsnegle).
Anden hævning
- Dæk sneglene i bradepanden til med et låg eller husholdningsfilm og lad dem hæve i 45 minutter.
Pensling
- Først pensler du dine snegle med smør/sukker/kanel-blandingen, og så pensler du en gang mere med ægget du hældte i en separat skål tidligere (pisk det lige hurtigt sammen, hvis du ikke allerede har gjort det)
Bagning
- Bag dine kanelsnegle ved 220 grader varmluft i 10-12 minutter.
- Disse snegle bliver lidt mere gyldne end dem, du måske har lavet før. Det gør de grundet penslingen med sukkermassen – det er helt forventeligt, og du kan være ganske rolig.
Glasur
- Flormelis og kogende vand blandes til den ønskede tekstur.
- Put gerne glasuren i en sprøjtepose (eller frysepose hvor du klipper et lille hul) – så er det meget nemmere at dekorere.
Noter, tips og tricks
Når der var kanelsnegle med i skolen – uagtet om det var i anledning af fødselsdag, skoleafslutning eller noget helt tredje – føltes det rigtigt godt i maven. Både før, under og efter indtagelsen af de herlige bagværkssnegle.
Smørbagværk kombineret kanel er ganske enkelt bare en vinder – det syntes jeg dengang, og det synes jeg i dag.
De bedste kanelsnegle er dem, der er både luftige, snaskede og saftige på én og samme tid – og netop sådanne kanelsnegle kan Johanne og jeg præsentere dig for i dag. Opskriften er skudsikker, nem at arbejde med – og resultatet perfekt. Hver gang.
Drømmekage - Masser af fyld Chokoladeboller Gulerodskage med lime frosting Brunsviger
Hvorfor skal de bages i bradepande eller fad?
Det er så absolut heller ikke et krav – men vil man helt til tops på kanelsneglebarometeret, altså der hvor klokken bimler og bamler, bør man bage i et fad eller en bradepande.
Årsagen er ganske enkelt, at det er meget sværere for fyldet at ryge ud – så det bliver i sneglen. Dernæst er der den helt store fordel i at der er mindre kontaktflade til varmen, således dine kanelsnegle forbliver ekstra saftige.
Det synes undertegnede er grund nok – men har du ikke et fad eller en bradepande, eller ønsker du blot dine kanelsnegle sprøde og lidt mere flade – så slå dig løs.
Kanelsnegle med mange år på bagen
Siden Johanne, min kæreste, var ganske lille, har hun slynget dej rundt i køkkenet for at bage diverse lækkerier. Kanelsnegle har fulgt Johanne helt tilbage til dengang, og udviklingen af kanelsnegle ditto. Derfor er både hun og jeg enormt selvsikre, når det kommer til postulatet om at disse kanelsnegle er sikre. For opskriften er hendes – og så længe den følges, er der saftige kanelsnegle for enden af tunnelen.
Hvad er historien bag kanelsnegle?
De ultrapopulære kanelsnegle har en lang historie, der kan spores helt tilbage til det gamle Egypten. Dengang var det blot en dej med fyldt af honning og kanel. I middelalderen blev honning udskiftet med sukker, hvilket med et trylleslag gjorde bagværket mere tilgængeligt for alle.
I 1700-tallet herskede kanelsnegle især i det franske køkken, og i denne periode kom de så også til Danmark, hvor det både dengang – såvel som nu – er blevet til en populær kage. Indledningsvis som en luksuskage serveret på de bedste restauranter og caféer – senere hos den lokale håndværksbager.
Kanelsnegle er en af de mest populære kager i Danmark i dag, og i både private hjem såvel som hos bageren, findes de i et væld af varianter med chokolade, karamel, orange, pistacie, æble og meget andet.
Super opskrift. Dejen hævede ikke særlig meget, i følge gammelt husmorråd kunne det muligvis være fordi man putter salten i så direkte med gæren ?
Forstod ikke helt at man skulle “piske ægget i dejen” da der ikke er nogen dej på det tidspunkt 😅 men ægget blev pisket udenfor mælk-gær blandingen og igen i blandingen.
Jeg fik lavet 20, men skulle nok have holdt mig til 15 da de hæver helt vildt i ovnen og nogle derfor blev skubbet ud af deres snegleform.
Tak for opskriften 😊
Super lækker kanelsneglekage 👍 Jeg lod dejen hæve første gang et par timer – og toppede remoncen med rigeligt revet marcipan. Kan klart anbefales 🤗
Det lyder som et rigtigt godt tip – tak Susan!