Ingredienser
Kagedej
- 350 gram gulerødder revet
- 300 gram mel
- 4 æg
- 3 dl neutral olie – det kan være raps- eller solsikkeolie
- 150 gram rørsukker
- 100 gram brun farin
- 2,5 tsk kanel
- 2 tsk natron
- 1 tsk vaniljesukker
- 1/2 tsk ingefær (stødt)
- 1/2 tsk kardemomme
Springform
- 4 spsk sukker
- 30 gram smør
Frosting
- 200 gram flødeost (neutral)
- 125 gram smør (blødt)
- 150 gram flormelis
- 0.5 lime (saften herfra)
- 1 limeskal rives kun i overfladen
Honningristet nødder
- 100 gram pekannødder mandler kan også bruges
- 3 spsk honning
Sådan gør du
Kagedej
- Tænd din ovn på 180 grader almindelig varme (over- og undervarme).
- Skræl og skyl dine gulerødder og riv dem groft på et rivejern. Rør mel, natron, kanel, vaniljesukker, stødt ingefær og kardekomme grundigt sammen i en skål eller røreskål.
- I en ny skål blandes olie, æg, sukker og brun farin. Pisk det sammen og tilføj den revne gulerod. Vend massen i skålen med de tørre ingredienser – brug gerne en dejskraber til at få det hele med, og til at røre det sammen.
- Smør din springform med smør (både sider og bund) og drys sukker på, det er vigtigt at det er fordelt godt. Hæld kagedejen i springformen og bag den i den forvarmede ovn på 180 grader. Den skal bages i ca. 55 minutter – men tjek den lige undervejs med en gaffel (der skal ikke hænge noget fast på gaflen) – så du er sikker på en svampet og færdigbagtkage.
- Mens kagen bages i ovnen laver du din lime frosting og de honningristede nødder.
Lime frosting
- Bland blødt smør, flormelis, flødeost, saften fra en halv lime og fintrevet limeskal fra en hel lime. Pisk det hele sammen til massen er homogen. Hæld massen i en sprøjtepose eller skål og sæt på køl.
- Når kagen er helt afkølet dekoreres den med den afkølede lime frosting
Honningristede nødder
- Hak dine nødder groft. På en mellemvarm stegpande smeltes honning og ristes sammen med de hakkede nødder. Når dine nødder ser karamelliseret ud, er de færdige. Det tager ca. 5 min under omrøring.
- Fordel de honningristede nødder på bagepapir og lad dem køle af og blive sprøde.
Noter, tips og tricks
En saftig og svampet gulerodskage
Gulerodskage, og kage sådan helt generelt, skal være svampede og saftige. Det er noget vi alle ved, men også noget der ikke altid er virkeligheden.
Men. Denne gulerodskage er garanti-saftig, og så er den samtidig rig på smagsindtryk, ligesom den er både frisk fra lime frostingen og sprød fra nøddetoppingen.
Det er kort sagt en gulerodskage der er et hit for hele familien, såfremt du altså vil dele med dem. Og så er det en kage der er velegnet til bagning hele året, uagtet om det er til familieeftermiddagskage, klassearrangementer, påskefrokost (naturligvis med behørig påskeægspynt eller noget helt fjerde.
Andre gode kager: Banankage | Pandekager
Hvorfor skal formen smøres med smør og sukker?
Det er et tip Johanne har opsnappet på sin færd fra de bedste caféer og restauranter. Resultatet på selve kagen er, at man får en skøn og sprød kant, som bare glæder en saftig og svampet kage utroligt godt.
Historien bag gulerodskage
Gulerodskagen stammer fra det 20. århundrede, og blev var en del af en periode, hvor grøntsager i højere grad fik indpas i det søde køkken. Det gjorde de dels af sundhedsmæssige hensyn, men også af økonomiske, da gulerødder var billige og lettilgængelige. Fra 1950’erne og frem dukkede gulerodskage op på flere og flere kaffebarer og restauranters formiddags- og eftermiddagskageudvalg.
I dag er gulerodskage stadig en meget populær kage, der serveres hele verden over – i alverdens afskygninger med alt fra nødder til rosiner og deslige.
Min version er den jeg bedst selv kan lide – men som altid med mine opskrifter, skal der være plads til at du selv byder ind med præcis det du har lyst til.
Opbevaring og holdbarhed
Denne gulerodskage er uhyggeligt saftig, og den holder sig faktisk svampet og lækker i et par dage, hvis du opbevarer den korrekt. Når den ikke serveres, skal den opbevares i køleskab – gerne i en bøtte med låg, så du undgår at frostingen tager smag fra andre varer i køleskabet.
Vi har selv haft gulerodskage stående i 3-4 dage, hvor den stadig var saftig og lækker.