Top Banner

Cookies med chokolade

Forfatter: Mads Vindfeld Andersen
4.7 fra 16 stemmer
18 minutter
13 stk

Ingredienser

Cookies med chokolade og hasselnødder

  • 110 gram smør
  • 150 gram farin
  • 0,5 tsk salt eller mere – må godt smage lidt af salt
  • 1 æg
  • 160 gram hvedemel
  • ½ tsk natron
  • 125 gram mørk chokolade gerne 70% – du kan også bruge mere, hvis du lyster
  • 50 gram hasselnødder kan fint udelades eller erstattes med andre nøddetyper

Sådan gør du

Cookies med chokolade og hasselnødder

  • Start med at varme din ovn op til 200 grader (almindelig). Smelt dernæst dit smør i en kasserolle eller i en skål i mikroovnen.
  • Pisk farin, salt og æg luftigt (gerne med en elpisker) – hæld smør forsigtigt i mens du pisker.
  • Mel og natron piskes i gradvist så det ikke klumper
  • Hak din chokolade og hasselnødder og grove stykker og vend i cookie-dejen.
  • Lav nu kugler af cookiedejen – du skal bruge en stor teskefuld pr. cookie.
  • Læg 9 kugler cookiedej på en bageplade med bagepapir – sørg for at der er god afstand mellem dem, så de ikke flader ud i hinanden under bagning.
  • Bag dine cookies i 8 minutter – sharp – ved 200 grader. Ikke længere tid. Ikke kortere tid. Tag dem af bagepladen og lad dem hvile på en bagerist til det er kølet af (du må gerne smage mens de er varme, men de bliver altså bedst af at hvile i 30 min+)
  • Gentag med endnu en bagepladefuld (hvis du har to bageplader så skift mellem dem, så cookiedejen ikke kommer på en varm bageplade inden den ryger i ovnen).

Noter, tips og tricks

Du kan bruge alverdens slags chokolade i dine cookies – både hvid, lys og mørk – eller en kombination – er lækkert.
Det er muligt af fryse dejen. Cookiedej er dejligt venligt, hvad det angår. Når du skal bruge det lader du bare dejen tø helt op, og så fortsætter du som skrevet i opskriften.

Lækre og bløde cookies

Når det skal være lidt ekstra lækkert, så er der ikke meget der slår en stak gode cookies med chokolade. Altså, dem der er helt bløde i midten, hvor det søde og det salte går op i en højere enhed.

Herhjemme er der blevet bagt et væld af cookies med… moderat succes. For selvom det egentlig er en enkelt kage, så kræver det lidt finesse og præcision, at ramme præcis den konsistens, jeg gerne vil have.

Det var ikke før en god veninde pegede Sabine og undertegnede i den rigtige retning, at vi fik den helt korrekte konsistens. Sidenhen har vi justeret og smagt til, og har nu i al beskedenhed lavet hvad vi synes er de perfekte cookies.

Cookies med chokolade

Vi synes, at der skal chokolade i, og vi synes også at lidt sprødt i form af hasselnødder gør sig godt til. Du kan snildt putte forskellige slags chokolade (mørk, lys, hvid) i dine cookies, ligesom du naturligvis også kan bruge andre nødder – eller helt lade være. Det vigtige her er grundopskriften, så du får den helt rette konsistens – derfra er der “fri leg”, så at sige.

Andre gode kager: Banankage med chokolade | Chokoladekage med tre slags chokolade | Verdens bedste brownie | CitrontærteÆbletærte med brunsvigerfyld | De bedste pandekager

Jeg synes det er vigtigt, at det er en chokolade af en anstændig kvalitet. En chokolade med en hvis portion bitterhed og frugtige noter kan virkelig gøre meget – og det forhindrer din cookie i at blive alt for sød.

Hvor stammer chokoladecookies fra?

Helt oprindeligt stammer den traditionelle chocolate chip cookie fra USA, hvor Ruth Grave Wakefield var den første til at hælde lidt hakket chokolade i cookiedejen. Sidenhen er det gået stærkt, og cookies med chokolade er nu at finde i de fleste danske hjem fra tid til anden.

Uden mere snak vil jeg hermed vise dig, hvordan du laver en rigtig god omgang cookies.

Ofte stillede spørgsmål om cookies:

  • Kan man fryse cookies?
    • Ja. Det kan du snildt. Frys blot dejen ned, og når du skal bruge den lader du den tø helt op inden du fortsætter med opskriften i pkt. 5.
  • Jeg kan godt lide mine cookies lidt sprødere, hvad gør jeg?
    • Du bager dem blot et par minutter ekstra. Vær opmærksom på, at de ikke skal være hårde før du tager dem ud – når de at blive det, får du en meget tør cookie.
  • Hvor længe kan cookies holde sig?
    • Typisk er det ikke et problem, da de forsvinder hurtigt – men jeg ville spise dem inden for et par dage, da her er bedst.

Cookies i billeder

Desværre er en del af billederne til denne opskrift gået tabt. Næste gang jeg laver vil opskriften blive opdateret med procesbilleder, som du er vant til.

Indtil da kan du nyde billedet af de færdige cookies, som altså blev ret så gode.

Cookies med chokolade og hasselnødder
Cookies med chokolade og hasselnødder

Ingredienser i denne opskrift

En mand iført forklæde står ved et køkkenbord og smiler

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

1 Kommentarer

4.69 from 16 votes (16 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?