Blandt kagespisere er der en række klassikere, som er nødt til at blive nydt fra tid til anden. En af disse er unægteligt chokoladekage, en kage der på både godt og ondt kan byde sig til enten når man venter det – eller mindst venter det.
Der skal chokolade i en chokoladekage
Der findes mange måder at lave chokoladekage på, men i mit univers er det altså ikke helt godkendt blot at lave den på kakaopulver – i så fald må det være en kakaokage. Nej, kammerat, skal det være godt – og det skal det – så skal der altså rigtig chokolade i. En hel del af det.
Derudover skal kagen være blød, svampet, saftig – du ved, bare sådan en mund-pleaser helt fra start til slut.
En sådan chokoladekage opskrift, ja faktisk mener jeg det er verdens bedste opskrift, har jeg med til dig i dag. Det er en kage der er propfuld(!) af chokolade, fyldt med chokoladestykker, og så er den overtrukket af chokolade-treenigheden, altså lys, mørk og hvid chokolade. Både fordi det ser godt og indbydende ud, men især fordi det bare smager super lækkert.
Andre gode kager: Svampet banankage | Snasket brownie | Æbletærte | Lækre cookies | Pandekager
Kagen er super nem at lave, og jeg tør godt love, at den vil vække glæde om du serverer den hjemme, til familiefesten, i børnehaven eller vuggestuen, på arbejdspladsen – ja faktisk uanset hvor du end måtte servere den.
God fornøjelse.


Chokoladekage – Verdens bedste
Print opskrift Pin opskriftAnbefalet udstyr (reklamelinks)
Ingredienser
Verdens bedste chokoladekage
- 3 æg (mellemstore til store)
- 200 gram rørsukker (hvid sukker kan også bruges)
- 150 gram hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 200 gram smør
- 300 gram mørk chokolade – 70%
- 100 gram hvid chokolade
- 50 gram mælkechokolade
- 3 spsk espresso (eller stærk kaffe)
- ½ tsk fint salt
Sådan gør du
- Selve chokoladekagen
- Slå æg ud i en skål, tilsæt sukker og pisk meget luftigt (tager ~5 minutter med en elpisker).
- Smelt smør i en kasserolle, tilsæt 200 gram af den mørke chokolade, lad det smelte og rør det sammen til en homogen masse. Hæld nu chokolademassen forsigtigt i de piskede æg mens du rører rundt til massen er samlet.
- Sigt mel, bagepulver og salt i chokolademassen, rør det godt sammen. Hæld til sidst din kaffe i massen og rør sammen – du kan eventuelt tilføje lidt mere eller mindre kaffe, alt efter dine smagspræferencer. Og ja, du må gerne smage på kagemassen 😉
- Hak 50 gram mørk og 50 gram hvid chokolade groft og vend chokoladestykkerne i kagedejen.
- Hæld chokoladekagedejen i en springform (min var 24 cm) der er beklædt med bagepapir i bunden og smurt med lidt smør eller smagsneutral olie (raps- eller solsikkeolie).
- Bag ved 175 grader i 30-35 minutter. Kagen skal vibrere lidt, når du prikker til formen, og den må gerne virke en anelse underbagt. Lad chokoladekagen trække i 20-30 minutter.
Chokoladeovertræk
- Smelt 50 gram mørk chokolade i en lille skål i mikroovnen (eller hvordan du nu foretrækker at smelte din chokolade). Træk den smeltede og varme chokolade henover din chokoladekage – det lettest bare at dyppe skeen i chokoladen, og så flytte skeen henover kagen i luften – på den måde får du tynde fine striber af chokolade. Gør det lidt tilfældigt, det ser bedst ud.
- Gentag med mælkechokolade og lys chokolade – men én chokoladetype ad gangen. Det er vigtigt at chokoladen er varm når du gør det, ellers er det meget svært at lave overtrækket.
- Servér med det samme eller lad kagen stå et par timer – den er lige god på begge tidspunkter 🙂
Noter
Chokoladekage opskrift i billeder
Jeg har taget billeder under hele processen af chokoladekagens tilbliven, så du nogenlunde kan se det hele step-by-step. Først får du selve kagen, dernæst overtræksprocessen.
Pisk æg og sukker Smelt smør og 200 gram chokolade Rør smør og chokolade sammen Tilsæt chokolademasse til æggemassen under omrøring Sigt mel, bagepulver og salt i kagedejen og rør sammen Færdig kagemasse Hak 50 gram hvid og 50 gram mørk chokolade groft Tilsæt grofthakket chokolade til din kagedej Hæld i smurt og bagepapirsbeklædt springform Bag i 30-35 minutter ved 175 grader Færdig kage inden chokoladeovertræk
Chokoladeovertræk til kagen
Når du skal overtrække din chokoladekage er det, som nævnt i opskriften, vigtigt, at du tager én chokoladetype ad gangen. Den skal være meget varm, når du “trækker” striber henover kagen.
Tre slags chokolade Overtrukket med mørk chokolade Så med mælkechokolade Og til sidst hvid chokolade
Glæder mig til, at bage og smage denne kage i morgen 🙂
Mvh. Britta
Glæder mig til at høre, hvad du synes, Britta 🙂
Vh
Mads
Hej Mads har lige bagt chokoladekagen..Det gik fint men da jeg skulle smelte henholdsvis den lyse og bagedster den hvide til overtræk…grødet den hurtig til i gryden
Hej Søren,
Det lyder til at det er blevet varmet for meget :/ – Prøv med lidt lavere varme næste gang.
Vh
Mads
Hej Mads har lige bagt chokoladekagen..Det gik fint men da jeg skulle smelte henholdsvis den lyse og bagefter den hvide til overtræk…grødet den hurtig til i gryden
Du lyder som om du smelter direkte i gryden. Så kan chokoladen blive for varm og gryne. Smelt i stedet chokoladen i en skål over vandbad, uden at skålen rammer vande.
Hej Tina,
Det er et ganske fint tip, hvis man er lidt usikker i sin varme. Hvis man bare smelter forsigtigt kan man fint klare sig uden vandbad 🙂
Vh
Mads
Den bedste chokoladekage jeg har bagt i længe! Den blev elsket her 🙂
uhh … lyder til det er en super chokoladekage – kan den bages dagen i forvejen ?
Hej Lene,
Det kan den bestemt 🙂
Hej Mads
Fantastisk kage👍🏻
Men hvad gør jeg forkert, den synker sammen når den kommer ud af ovnen
Hej Kirsten,
Det kan lyde til, at med den form du bruger, at kagen lige skal have en smule mere 🙂 Prøv at give den 5 min ekstra.
Kan denne opskrift ganges med eksempletvis 3-4 og laves i en bradepande til ovnen?
I så fald, hvor længe ville du så give den?
Det har jeg faktisk ikke prøvet, Julie. Umiddelbart tror jeg fint det kan gå an 🙂
Hej Mads
Har du prøvet at fryse denne chokoladekage ?