Heartland: Disse 7 steder skal du prøve!

I morgen åbner Heartland Festival – en landets absolut mest interessante sommerfestivaler, når det kommer til mad og drikke. Her er tale om en festival der, udover den gode musik, sætter et fokus på kunst, de såkaldte talks, mad og alt midt i mellem – kort sagt en festival hvor de fleste, med hang til kulturel stimulering, vil få en god oplevelse.

Heartland – En festival for madnørder

Allerede ved maden havde de Madsvin i hulen – for det er denundenlyme et overflødighedshorn af lækkerier, der er bragt på banen. Udover de spændende særlige events som Banquet og Stedsans in the woods er der et væld af spændende madboder, og her får du en liste over nogle af dem, som Madsvin glæder sig mest til at besøge.


Aroma is – Isdarlingen fra Ærø

Da min kæreste stammer fra Ærø er vi jævnligt på den sydfynske øperle, og når der er mulighed for det napper vi også en is (okay, vi sørger for der er mulighed for det. Altid).

Isen er noget af det bedste jeg har fået – overhovedet, og som dansk ismager står Claus Hattesen, ejeren, som en af de absolut bedste.

Foto: Aroma Is
Foto: Aroma Is

Burger Anarchy – Fynsk burgerfavorit

Når gårsdagens vulkandansen skal kureres, er der ikke meget der slår en god burger. I Odense har vi heldigvis en af landets bedste burgerrestauranter, som jeg endda tidligere har anmeldt, og de kommer minsandten også på Heartland (og Tinderbox). Både i egen restaurant såvel som i burgerbod på festivaler plejer Burger Anarchy at levere en sublim oplevelse – lur mig om jeg ikke når at nappe en burger derfra.

Foto: Burger Anarchy
Foto: Burger Anarchy

Gasoline Grill – En af verdens bedste

Sidste år strøg Gasoline Grill ind på Bloombergs liste over verdens 27 bedste burgere – i år gæster de Heartland Festival. Skal det prøves? Ja!

Jeg har selv selv prøvet burgere fra dem endnu. Men alle jeg kender, der har fået dem, har været lykkelige.

Og så er der bare ét eller andet lækkert over en vellavet klassisk burger.

Foto: Gasoline Grill
Foto: Gasoline Grill

PMY – Streetfood på Michelinniveau

Sidste år lukkede den 1-stjerne Taller i København for at starte en mere street food orienteret restaurant kaldet PMY. Maden er autentisk latinamerikansk, hvor rødderne er fra Peru, Mexico og Venezuela.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver velsmag for hver en krone, og det er et af de steder, som du ikke må gå glip af.

Foto: PMY
Foto: PMY

Steensgaard – Fynsk velsmag og velfærd

Landets fineste restauranter køber deres svinekød fra Steensgaard, og det gør de fordi det ganske enkelt er noget af landets bedste. Sådan kan man faktisk sige det om mange af de ting, der stammer fra den Sydfynske velfærdsgård. Landbruget er økologisk, og visionen er at genoplive det gode madhåndværk hvor råvarerne og dyrevelfærden er genindsat i centrum.

Jeg har spist deres famøse Steensgaard skinke er utal af gange, og forventer bestemt at give dem et besøg på dette års Heartland Festival.

Foto: Steensgaard
Foto: Steensgaard

Tatar – Kød i lange baner

Tatar er med for tredje år i træk på Heartland, og det er ikke uden grund, at de kommer igen år efter år. Deres tatar er lavet af gode råvarer, og så laver de en såkaldt Heartland Special, der består af oksetatar, asparges og friskpillede fjordrejer.

For kødspisere er Tatar et absolut must-visit.

Tip: Af skade vil jeg anbefale dig at bestille tataren med fjordrejer på førstedagen. Der er risiko for at den bliver udsolgt.

Foto: Tatar
Foto: Tatar

Musling Bistro

Hvis du er til skaldyr kommer du ikke uden om Musling Bistro. Konceptet er store flotte skaldyrsfade og skøn vin.

I år udvider de desuden med cocktails lavet på fynske råvarer såvel som en østersbar – det lyder da fedt, ikk’?

Foto: Musling Bistro
Foto: Musling Bistro

Hvad skal du prøve?

Ovenstående er blot et udpluk af lækkerier. Heartland er virkelig proppet til randen med skønne oplevelser – og jeg kan slet ikke vente med at dykke ned i dem.

Har du et sted, du ser særligt frem til, så hører jeg gerne om det herunder i kommentarsporet.

 

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

Skriv en kommentar