Smukfest – Fransk, spansk og dansk

Når bøgeskoven indkalder til dans og musik under trækronerne adlyder man. Rent personligt mener jeg at Smukfest har et af de stærkeste festivalprogrammer på musikscenen – men også madmæssigt er der lagt op til et overflødighedshorn af de helt store.

De ekstra luksuriøse spiseoplevelse som Gastromé, CANblau, Kalu og Smukfisk er meget populære, og det lykkedes os faktisk også kun at få lidt spiseligt fra Kalu – da de andre var booket helt op eller havde lidt for lange køer til vores smag. Men vi prøver igen senere i dag.

Til gengæld fandt vi en masse andre herligheder, og her kan du læse anmeldelserne.

Brasseri Belli – Fransk perle i bøgeskoven

Tæt på bøgescenerne finder du Brasseri Belli – en lille perle der serverer fransk husmandskost proppet med velsmag. Boeuf Bourguignon eller confiteret andelår er det væsentligste på menukortet, men en brunch, hvis du møder tidligt ind kan det også blive til, ligesom der kan købes en god salat.

Vi gik dog med et af hovednumrene i form af confiteret andelår, der var flankeret af en skøn og glat kartoffelmos tilsmagt persille, og det hele var toppet med alverdens herlige økogrøntsager. Enkelt men uhyggeligt velsmagende.

Eneste mikroskopiske mangel i denne spisers øjne var en lille sauce eller sky til at hælde ud over hele herligheden.

130 kr. kan også synes af en lidt opjusteret pris – men råvarerne er gode, og den slags koster.

5 stjerner.

Bonustip: Der ligger en vinbar lige ved siden af, så du kan flankere dit måltid med lidt fermenteret druesaft.


Kalu – Udsøgte delikatesser

Ved Stjernescenen finder du et temmelig rar afkrog af festivalen, hvor du kan svælge dig i lækre specialøl, herlige og naturlige vine og en omgang udsøgte delikatesser fra Kalu.

Det overordnede tema er tapas af særlig beskaffenhed (jeg er virkelig ikke glad for at kalde det “gourmet tapas”), og på intet mindre end et splitsekund får vi besluttet os for en tallerkenfuld iberisk skinke.

Herligheden serveres på et flot udskåret træstykke. Mængden er i den lave ende (6-7 hele skiver ifølge dem selv), taget i betragtningen af prisen på 150 kroner – men kvaliteten fejler intet. Som i absolut intet.

Der er en dybde i smagen som du kun får af skinke af bedste kvalitet, og fedtet smelter med det samme det kommer i berøring med din mund. Av det er godt, det her.

Derfor er det også ekstra ærgerligt, at skinken et skåret lige en tand for tykt – den bør skæres så tyndt som det overhovedet er muligt.

Næsten utilgiveligt er det, at skinken følges af en portion ret så tør foccacia, der enten bare skulle laves til brødcroutoner eller blive smidt ud.

Skinken – og serveringen af denne – er dog hvad der bedømmes, og den får 5 stjerner.


Martin Ib – Falden flæskestegsfavorit

Fra flere forskellige vinkler var jeg blevet anbefalet at besøge Martin Ib til enten en bøfsandwich eller flæskestegssandwich. Da førstnævnte (naturligvis) toppes med sovs, og vi altså skulle indtage dette måltid gående, faldt valget nødvendigvis på flæskestegssandwichen.

Bollen er ualmindeligt overbagt i kanterne, så meget af brødet skærer i munden. Den er toppet med rosmarin, hvilket egentlig vækker min skepsis, men sammen med gris og rå stykker af æble vendes dette til noget positivt.

Sværren er sej, kødet lidt for tørt og i det hele taget virker sandwichen en anelse underbemandet på fyld-til-bolle ratioen.

Det smager udmærket, men endorfinerne forholder sig helt i ro.

3 stjerner.


Café Banesti – Vattet vitello tonnato

Kalvekød toppet med tunsauce. Bom. Det er hvad der skal være i en vitello tonnato.

Når den kommer fra Café Banesti er der dog taget nogle mere kreative valg, hvilket betyder at retten er toppet med en (alt for stor) håndfuld smagløs supermarkedsposesalat, og den (meget for) grofthakkede persille gør sig heller ikke særligt godt når man ikke har været mere grundig med at fjerne de store stilke.

Kalvekødet har en udmærket konsistens, og tunsaucen er udmærket, selvom det er åbenlyst at det er noget metervaretun på dåse, der udgør hovedingrediensen.

Der er godt med kapers på – hvilket er super, men den generelle tilsmagning mangler ambitioner. Lidt ansjoser, endnu mere citron og måske lidt umpf fra lidt cayennepeber havde gjort meget for retten her.

Og så skal det her elendige posesalat simpelthen til at stoppe. Det er smagløst, underligt tørt og bidrager ikke med nogen form for glæde.

2 stjerner – kalvekødet var faktisk ret fint.

Festival

Mød forfatteren

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag.

Facebook ikon Instagram ikon Pinterest ikon Youtube ikon

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *