Smukfest – Fine dining i Bøgeskoven

Smukfest har i sandhed forsøgt at skabe op til flere fine dining oplevelser. Dette kommer stærkest til udtryk med tilstedeværelsen af michelinrestauranten Gastromé, men også Smukfisk og CANblau leverer “sidnedogspismadlavetpågoderåvarer”-oplevelser.

Populariteten er også til at føle på. Gastromé har meget tidligt fået booket restauranten op til hele festivalen, og køen til CANblau er desværre også mærkbar, især når vi er tæt på noget der minder om normal spisetid. Begge steder er det dog muligt at komme ind at spise hos, hvis du væbner dig med lidt tålmodighed – hos Gastromé er der eksempelvis en del afbud ligesom du kan sætte dig i baren og nyde alle deres snackbaserede serveringer.

Gode ting er værd at vente på, så det gjorde vi. Og vi blev belønnet.

Suppleret med en række mellemmåltider fra diverse boder er dagens anmeldelser hermed klar.


Gastromé – Sådan burde alle dage starte

“Desværre, I må prøve at komme igen senere og se om I er så heldige at der skulle være et afbud”.

Den besked har vi fået et utal af gange på årets Smukfest – men fredag middag prøvede vi at gå kontra, og spørge “kan vi ikke få lov at sidde i baren?” – og jo, det kan man. Det er dog “kun” til de snackbaserede serveringer – men da humørkompasset også peger kraftigst mod caviar og østers, er dette på ingen måde et problem.

Vi får hurtigt bestilt østers, caviar, en snacktallerken bestående af tre forskellige hjemmelavede snacks og naturligvis et glas champagnen til at skylle det hele ned med.

Deres østers er blandt de bedste undertegnede har smagt. Bravo. Caviar, blinis, creme fraiche og rødløg smager præcis som det skal – fantastisk.

De tre snacks er også lækre – en kugle af friteret gris toppet med estragronmayo, jordskok med trøffel og sprødt spicy sprødt kyllingeskind. Grisen er perfekt. Kyllingeskindet dog ikke helt perfekt sprødt, og til min smag er den røgede paprika for dominerende. Men det er i småtingsafdelingen. Jordskokken er delikat – trøffelsmagen dog totalt udeblivende. Vi valgte at gemme lidt caviar til at toppe jordskokken med – og det var herligt.

Det er festivalmad i den absolutte topliga, og det er rent faktisk også til at betale som almen festivalgæst.

6 stjerner.


WH Pizza – Gode smage men tarvelig bund

Wassim Hallal har valgt at lægge navn bag festivalpizzaboden ‘WH Pizza’. Det gør selvfølgelig at man lige holder et ekstra vågent øje med hvad der bliver langet over disken, og vi skulle naturligvis også spise med.

Valget faldt på den vegetariske variant med kartoffel, ricotta og trøffel som hovedelementerne.

For mig skal kartoffelpizza bestå af tyndtskårne kartoffelstykker, så de har en chance for at blive sprøde ved bagningen – WH Pizza leverer det modsatte; tykke kartoffelskiver der smager og føles som det, de er: tykke kartoffelskiver.

Trøflen er sparsom – men kan dog smages – og ricottaen er kastet lidt dovent oven på pizzaen.

Smagene fungerer, ingen tvivl om det – men bunden er så kritisabelt elendig, at det stort set ikke står til at redde. Først og fremmest er bunden forbagt – dette er måske at forvente på en festival, men når den nu absolut skal forbages, så er det ganske enkelt en pligt at sørge for, at den er gennembagt. Vores var delvist underbagt, hvilket giver et semiklistret udtryk i munden, som bare ikke er rart. Kombineret med at dejen tåler bedre sammenligningen med knækbrød end med en pizzabund gør bare, at vi ikke sniger os over 2 stjerner. Godt nok har Wassim fået 2 stjerner andetsteds, han kan være stolte af – men lige her er det ikke noget at prale af. Øv


Mor Karens – Flæskesvær

Kan man nøjes med at anmelde flæskesvær? Det kan du lige bande på. Mor Karens er en festivalfavorit af de store i Smukregi, men da vi ikke havde appetit til en hel flæskestegssandwich, faldt valget på en gang hjemmelavede flæskesvær. 39 kroner virkede på overfladen lidt til den høje side, men når man beskuer det smukke syn, der er en frivillig som hælder hjemmelavede flæskesvær op i et kræmmerhus – og samtidig bemærker at mængden er anseelig – ja så virker 39 kroner som et regulært røverkøb.

Sværren er sprød. Den er perfekt saltet. Og så smager den eminent. Enkelte svær er til den brankede side, men det vidner jo blot om at det faktisk er hjemmelavet.

Portionen var væk stort set inden min medspiser kunne nå at smage – jeg fortryder intet.

5 stjerner.


CANblau – Tapas i topklasse

Tæt ved søen kan du nyde tapas fra CANblau – hvis du altså har tålmodigheden til at overkomme den kø, der forventeligt vil være.

Det havde vi – og efter 45 minutter kom vi ind og kunne hurtigt få bestilt mad. Denne lader også vente på sig – vi er langt fra de eneste der vil spise tapas i topklasse.

Vores valg faldt på marinerede oliven, syltede artiskokker med romesco, ibericopølser og to slags skinke; hhv. 30 og 60 måneders modning.

Ibericopølser hører blandt de bedste pølser jeg nogensinde har fået – farsen er saftig og proppet med intens kødsmag, den krydrede mayo, der følger med toppet med lidt forårsløg gør sig også godt til.

Artiskokkerne smager fabelagtigt – romescoen ligeså.

Og skinken, den er i en liga for sig. Først og fremmest er den skåret “korrekt”, dvs. så tyndt som muligt – det giver en langt mere delikat spiseoplevelse. Dernæst er smagen på et niveau hvor kun de absolut bedste skinker kan være med.

Både 30- og 60-måneders varianten er i referenceklassen, dog ‘vinder’ versionen med de 60 måneder, da den byder sig til med ekstra fabelagtig dybde, ligesom fedtet smelter på tungen når du indtager et stykke.

Bravo.

6 stjerner.


Hollændersvinget – Fritter og mayo

Hollændersvinget er endnu en populær spiseinstitution på Smukfest, så da vores rute leder os forbi på vejen ud fra dagens festivalstrabadser, er det naturligt at berige gåturen med lidt spiseligt.

Mit valg falder på en lille portion fritter med mayonnaise – enkelt.

Fritterne er groft skårne, godt tilberedte og saltede. Ikke så meget pis. Det smager godt. Mayonnaisen dog til den lidt søde side til min smag, ligesom fritterne godt kunne have fået blot 10 sekunder mere i den gyldne brønd.

Men det er fritter langt over gennemsnitspommesfrites, og for det kvitteres der med 4 stjerner, for 40 kroner er altså i den lidt for høje ende for en lille portion pommes frites.


Hollændersvinget – Festivalpandekager

Hele konceptet bag Hollændersvinget er, at der er en hel række af hollandske foodtrucks, som har slået sig ned på Smukfest. Derfor skal endnu en truck også afprøves – og en pandekage med nutella og banan bliver løsningen.

Hos Hollændersvinget er man så sød at skære pandekagen med fyld ud for en, og lægge den i en lidt spøjs aflang bakke. I praksis betyder det at pandekagen er lidt mere venlig i forhold til indtagelse, ligesom der er en god fordeling af fyldet i pandekagerne.

Denne pandekage er dog lidt forvirrende, for i den ene ende af bakken er bananen iskold sammen med den varme pandekage, hvor den i den anden ende er varm. Hvad var planen? Vi ved det ikke – men noterer os at det fungerer bedst varmt.

Bananen er lidt slatten, og selvom det da ser flot ud, så er sødme det sidste denne pandekage mangler, hvorfor et rundhåndet drys flormelis trækker ned.

3 stjerner.

Festival

Mød forfatteren

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag.

Facebook ikon Instagram ikon Pinterest ikon Youtube ikon

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.