Top Banner

SMUKFEST Dag 1 – Boller i Karry og bØf bearnaise

Onsdagens byder på gæsteanmeldelser fra gode venner af Madsvin i form af Thomas Bigum og Lars fra Grydeskeen. Vi kommer omkring dansk, fransk, italiensk og asiatisk mad – så der prikeks godt ind i alle verdenshjørnerne.


De 4 årstider – Bøf og bearnaise
💚💚💚💚💚 – 95 kr.

En gedigen portion steak, bearnaise og fritter. 200g lækker og rigtig mør steak som er skåret ud så den er nem at spise. De lækre pommes ligger ovenpå sammen med en udemærket bearnaise adskilt fra bøffen. Smagen er rigtig god, men desværre bliver man nødt til at spise fritterne før man når til bøffen.

Lynhurtig servering, lækker mad. 5 stjerner.


La Pasta – Spaghetti Carbonara
💚💚💚💚

Efter Seebach havde sat smukfesten i gang klokken 14, måtte vi have noget i maven for ikke at sende os selv ud over kanten for hurtigt.

Det blev en en Carbonara fra La Pasta.

På forhånd var jeg skeptisk, for det er en ret, der er svær at lave i store mængder, og der skal ikke meget for meget æg til før vi ender i noget grynet snask.

Den kommer excellent i mål med en flødesauce, der hverken er for tynd eller for tyk.

Ekspeditricen var sød at spørge, om jeg ønskede parmesan, og det blev et kæmpe ja tak. (Selvfølgelig)

4 ud 6…


One Night in Bangkok – Panang Box
💚💚💚 – 95 kr.

Denne panang box med rød karry sender smagsløgene godt rundt i verdenshjørnerne med det længste ophold på chilifrugtens kontinent. En tand til den stærke side, men om noget er stærkt er jo som bekendt afhængigt af læberne, der kysser.

Mængden af grøntsager er til den lidt for sparsomme side, men basen bygget på limeblade, gulerødder og bambusskud giver en god fyldig smagsoplevelse.

3 ud af 6


Café Stjærne – Slatne boller i karry
💚💚

Et spørgsmål, der hurtigt trænger sig på her på Smuk, er, om de stadig kan lave boller i karry på café stjærne. De har ligget her i mange år, og for den garvede festivalgænger kan der nemt være tale om gensyns glæde – men for den madglade er der nok mere tale om glæden ved et måltid fra skolekantinen.

I genren boller i karry er den faktisk god, men sammenlignet med de andre muligheder på festivallen, så forbliver det, det bedste af bundniveauet. Okay, men ikke mere end det.

2 ud af 6


Få hele SMUKFEST med!

Alle anmeldelser kommer hurtigst og først på Instagram – ligesom der kommer en masse forskellige stories med løst og fast. Send mig dine bedste tips, smid et like, eller gør noget tredje 💪

En mand iført forklæde står ved et køkkenbord og smiler

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

Skriv en kommentar