Anden dag på Northside, og heldigvis trækker både musikken og maden i denne skribet. Det er interessant at indtrykkene er så forskellige, og peger både på at dagsformen og de enkelte der serverer ikke er konsistente gennem forløbet – et sneak-peek til de øvrige mediers anmeldelser viser det samme billede: bedømmelserne er meget varieret.
Læs også madanmeldelserne fra dag 1 på Northside
Falafel Du Marais
Beriget af gårsdagens oplevelser, var jeg ret opsat på at dagen i dag ikke skulle indeholde flere forsøg med retter, der skulle ligne kød men var noget andet, så fokus var på retter der kunne noget og typisk i forvejen findes i former uden kød.
Flere overvejelser blev gjort, og Oles Gård blev valgt fra efter Mads ikke havde den store fornøjelse af hans pizza på Heartland.
Enden blev at jeg var fast besluttet på at overvinde køen, på det der forekom at være festivalens mest populære madbod, nemlig Falafel Du Marais, som vi jo også havde annonceret at ville besøge.
Køen var torsdag den ubetinget længste på festivalen, og Falafel Du Marais er da også en af dem der traditionelt er med, og altså ikke en af dem der har måttet tilpasse sit koncept til en kødfri festilval, en falafel er og har altid været kødfri.
Du kan få deres små ”frikadeller” i flere serveringer, som en bowle, som snacks og i et pitabrød, hvor jeg valgte sidstnævnte, og man fornemmer stærkt at de har ”snydt og øvet sig”, for det er en både mættende og positiv oplevelse. Falafel kan være virkeligt lækre, hvis de er lavet rigtigt, og de skal være frisklavede for ellers er det denne smagers oplevelse, at de nemt bliver enten for tørre eller at de mangler smag, disse sad dog lige i skabet og de enkelte kugler havde en perfekt størrelse, som jeg ikke selv ville binde an med hvis ikke de blev lavet og serveret ret friske.
Fyldet var også dejligt afstemt og bar en skøn smag af bagt/grillet aubergine og koriander, perfekt akkompagneret af sprød rødkål, saftige og tykke skiver syltede agurker tilførte ekstra sprødhed og syre til retten, og slutteligt blev der toppet af med rigeligt af den krydrede dressing. Jeg ville enhver dag være åben for denne pita med falafel, også foreholdt muligheden for at vælge en med kød, den smagte virkeligt dejligt og var også temmelig mættende.
Levede den så op til forventningerne? Til det kan jeg kun svare – kort og kontant – 6 ud af 6 – basta!
Sådan skal plantebaseret festivalmad smage.
Charm – Forårsruller
Den nye og hastigt voksende bydel i Aarhus byder både på Michelin-mad, streetfood og et stigende antal både gourmet og mere casual-food baserede spisesteder, hvor fællestrækket er at vi bevæger os i den bedre del af genrerne. Herfra skulle vi også stifte bekendtskab med Charm, der serverede stegte nudler med grønt og soya og nogle små hjemmelavede forårsruller med sød chili sauce, hvor jeg bestilte sidstnævnte. Det var en lidt blandet fornøjelse, for de var desværre ret uens udført og tilberedt, tog jeg de tre bedste så var det yderst positivt, og kunne måske have sneget sig op på en topkarakter. Mens de øvrige var hhv. friteret for hårdt og/eller havde for tyk dej, og det skadede desværre helhedsindtrykket.
Skulle man være ekstra kritisk, så kunne den søde chilisauce godt have haft lidt mere konsistens, den var ret tynd og havde jeg spist alle 6 ruller så havde der været for lidt dyppelse.
Uanset fodfejlene ift. selve rullens udformning/tykkelse og friteringen, så var fyldet velsmagende og godt tilsmagt, og her savnede man ikke noget der kunne minde om kød, vi havner derfor på 4 madsvin ud af de 6 mulige.
MAMA: L’Estragron
Jeg er ikke et udpræget dessertmenneske, men har et særligt forhold til vafler, og da jeg så at MAMA: L’estragon havde vafler til både den søde og salte tand, var de allerede inden festivalen udtaget til et besøg.
Til tonerne af Tessa, der spredte sine rim fra Astra scenen, bestilte jeg deres søde servering, og min bestilling blev viderebragt til køkkenet som ”en sød med”, hvor ”med” betød at jeg valgte at inkludere en brombæris til min vaffel.
Vaflen blev bagt mens jeg ventede, og fyldet af jorbær og en ret tynd chokoladesauce gjorde intet skidt for serveringen, men det var isen der hævede den, og trods den ikke var perfekt rørt og var tydeligt krystaliseret, så indeholdt den dejligt knas og smagte fremragende. Eneste anke var, og på en dårlig dag kunne det trække ned, var at den var toppet med en lidt kedelig havregrynstopping.
Havregrynet kunne skubbes lidt af, og så endte vi på flotte 4 dessertgrise ud af de 6 mulige.
