Top Banner

Rabarberkompot

En nem opskrift på en rabarberkompot, der ikke bare giver dig den rene smag af syreherlig rabarber, men også af barndom og sommerminder. Glæd dig!
Krukker med rabarberkompot står på et bord. En skål med yoghurt og rabarberkompot er ved siden af. Bordet er dækket med en hvid dug.
Forfatter: Mads Vindfeld Andersen
5 fra 4 stemmer
30 minutter
1 glas

Ingredienser

  • 500 g rabarber renset og uden top
  • 100 g rørsukker eller hvid sukker
  • 2 spsk vand
Krukker med rabarberkompot står på et bord. En skål med yoghurt og rabarberkompot er ved siden af. Bordet er dækket med en hvid dug.

Sådan gør du

  • 500 g rabarber hakkes i stykker à 1-2 cm, hæld i gryden og tilsæt 2 spsk vand og 100 g rørsukker .
  • Lad det hele simkrekoge til rabarberne begynder at opløse sig selv – det tager typisk 7-10 minutter.
  • Hæld din rabarberkompot på skoldede glas. Tilsæt evt. lidt atamon for øget holdbarhed.

Noter, tips og tricks

Tips
  • Rabarberkompotten kan uden atamon holde sig 2-4 uger på køl, og med atamon mange måneder uden for køl.
  • Rabarbersorter er meget forskellige fra hinanden. Husk derfor, at smage til med sukker – vær ikke bange for at bruge mere eller lidt mindre – der kan virkelig være en verden til forskel 🙂
  • Du kan fint fryse dine friske rabarber, og lave kompot senere på året.

En umådeligt frisk og læskende rabarberkompot med kun to ingredienser

Det første glimt af rabarber, der titter frem fra havens solrige hjørne, vinker mig ind fra vejboden eller viser sig frem blandt frugt og grønt i supermarkedet, er og forbliver et rendyrket glædesmoment for mig. Ikke nok med, at rabarberfremkomsten er lig syrlige fornøjelser, så er rubinstilkene også en nostalgisk påmindelse om, at sommer, sol og udendørsstunder nu er til at smage på. 

Med denne opskrift på rabarberkompot får du en umådeligt frisk og læskende kompot, der kan bruges til at tilføje ekstra lækkerhed til både morgenmad, mellemmåltider og sågar aftensmaden og selvfølgelig desserter.

En nem (og utrolig lækker) måde at give morgenmaden eller desserten et syrlighedspift

Jeg elsker syre – og især den som rabarberen kommer med. For mig er rabarber en frugt(?) sendt fra højere magter; en ultimativ råvare til at lave desserter og, i dette tilfælde, kompot med. 

En rabarberkompot kan bruges som forfriskende tilbehør til din morgenmad – om det er skyr, yoghurt eller havregrød – som lækkerhedstopping til ostebordet eller som en syrlig tilføjelse til dine søde desserter; om det er en kage, vaniljeis, pandekager eller panna cotta, så har du nemt og hurtigt en uimodståelig sommerdessert.

Den rene smag af rabarber

Smagen af de spændstige, mørkerøde syrebasser er i centrum i denne kompot. Du kan sagtens tilføje vanilje – jeg benægter ikke, at det går sig godt til – men jeg knuselsker den rene rabarbersmag, og det synes jeg godt, at vaniljen kan komme til at forstyrre, så jeg tilsætter den typisk efterfølgende, hvis der er behov.

Min rabarberkompot består kun af rabarber og sukker – og den er derfor nem og lige til at gå til, når du først har høstet de lækre stænger. Rabarberstilkene indeholder en del væske, så når du laver kompotten, skal du kun tilføje en lille smule vand – og efterhånden som rabarberen får varme og sukkeret opløses, får du en allerherligst kompot, der kan bruges med det samme, men også gemmes til senere lejligheder. Det bliver ikke nemmere at putte sommer på glas.

Ingredienser i denne opskrift

En mand iført forklæde står ved et køkkenbord og smiler

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

1 Kommentarer

  1. En rigtig dejlig kompot, men desværre blev min for tyk. Ved ikke lige hvad jeg gør bedst, så den bliver tyndere?

5 from 4 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?