Top Banner

Long Island Iced Tea

Long Island Iced Tea er en nærmest uhyggelig cocktail. Den smager friskt og læskende, men den består også af solide mængder alkohol. Nyd den med omhu - for den slår hårdt, og den smager så godt, at du ikke opdager det.
En høj
Forfatter: Mads Vindfeld Andersen
No ratings yet
5 minutter
1 cocktail

Ingredienser

Long Island Iced Tea

Garniture

  • 1 skive lime
  • 1 skive citron
En høj

Sådan gør du

  • Hæld alle ingredienser, bortset fra cola, i en shaker med masser af isterninger
  • Shake godt og kraftigt til shakeren er kold udenpå – typisk omkring 10 sekunder
  • Strain cocktailen over i et Highball Glas (højt glas) med masser af isterninger
  • Top med Cola og rør forsigtigt ingredienserne sammen
  • Pynt med lime og citron

Noter, tips og tricks

Du kan selvfølgelig justere ned på mængden af spiritus, hvis du kan lide smagen af en Long Island Iced Tea, men ikke har lyst til at blive slået i brædderne af en enkelt cocktail!

Long Island Iced Tea – galt eller genialt?

Long Island Iced Tea er en cocktail, der er mest kendt for sine svimlende mængder af spiritus. Idéen om at blande disse flydende, procentindholdene ingredienser kan også synes rædselsvækkende for de fleste. 

Ikke desto mindre, er det ubestrideligt, at en Long Island Iced Tea er en genistreg, for den virker. Den smager godt. Og det gør den endda på en behagelig, forfriskende måde. 

Denne livlige kombination af fire forskellige slags spiritus (typisk vodka, tequila, rom og gin), triple sec/appelsinlikør og lime toppet med et skvæt cola er den perfekte blanding af velsmag, kreativitet og noget-grænsende-til-uartigt. Nyd den som et festligt indspark, en tørstslukkende voksensommerlæskedrik eller en varmende og berusende cocktail til de kolde måneder. Procenterne til trods, så er det altså helt okay, at synes den er lækker-let at indtage – det gør jeg også. 

Prøv også disse cocktails
Gin hass Old fashioned Cosmopolitan

En (farlig) god opskrift på Long Island Iced Tea

Selvom Long Island Iced Tea har ry for at være lidt af en zombie-drink, er den volumenmæssigt det, man kalder for en bror (eller søster) til margarithaen. Måske det gør det lidt mere overkommeligt at tørste efter denne bedrageriske, letdrikkelige cocktail nu?

Lad mig gøre det endnu bedre for dig. 

Jeg har allieret mig med nogle af landets dygtigste bartendere fra Bar Visit i Odense, og de har disket op med den lækreste Long Island Iced Tea opskrift, så du er helt sikker på at få den bedste version af denne farligt gode cocktail.

En husmor, forbudstid eller cocktailkonkurrence? 

Undrer du dig også over, hvem der i første omgang tænkte, at en gavmild blanding af flere forskellige typer af spiritus ville være behagelig for smagsløgene? Jeg har undersøgt sagen nærmere for dig (og mig). 

Long Island Iced Tea er en cocktail, der kan spores tilbage til det forrige århundrede – og myterne om dens oprindelse er flere. 

  1. Husmoderen: Den første lyder, at en husmor ønskede at skjule sin cocktail-tørst for sin mand, hvorfor hun blandede en lille sjat fra hver af husets alkoholindeholdende våde sager – og på den måde forsvandt der ingen bemærkelsværdige mængder herfra. 
  2. Forbudstid: En anden myte er fra forbudstiden, hvor USA forbød alle at drikke både øl, vin og spiritus (puh). Forbuddet skulle dog ikke forhindre bartendere i at servere cocktails til det tørstende folk, og derfor opfandt de en drink, der tog sig ud som værende alkoholfri. 
  3. Cocktailkonkurrencen: Den nok mest sandfærdige fortælling, er fortællingen om Robert Butt, der deltog i en cocktail-konkurrence i Long Island, New York (deraf første del af navnet). I konkurrencen gik han efter at lave en cocktail med et uskyldigt udseende, men med masser af spiritus-power. Og hvad er mere uskyldigt end iste? Deraf var sidste del af navnet på plads, og projektet må siges at kunne kaldes en succes.
  4. Bonus-myte: Nogle mener også, at den syndige drink er opfundet af Charles Bishop, der dengang var bosat i et lille samfund kaldet Long Island i staten Tennesee. Han gjorde brug af fem forskellige slags spiritus og ahornsirup, hvorfra den fik sin iste-lignende farve. 

Uanset, hvor denne herlighed af en læskende cocktail har sit ophav, så er den unægtelig god og letdrikkelig – og det er måske nærmere grundet sidstnævnte, at den har ry for at slå hårdt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal der i en Long Island Iced Tea?

En Long Island Iced Tea er typisk lavet på vodka, tequila, hvid rom, gin, appelsinlikør og et skvæt cola. 

Hvor stammer Long Island Iced Tea fra?

Historien om Long Island Iced Tea kan både spores tilbage til Long Island, New York og Long Island i Tennesee. I New York er det Robert Butt, der eftersigende skulle have opfundet en cocktail med et uskyldigt ydre i en cocktailkonkurrence, mens det er Charles Bishop, der tager æren for hans version med ahornsirup i Tennesee.

Ingredienser i denne opskrift

En mand iført forklæde står ved et køkkenbord og smiler

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

1 Kommentarer

  1. Tak for de historiske oplysninger. Jeg elsker historien om den fordrukne husmor, men bartenderen er nok mest sandsynlig. Ahornsirup er ikke en Tennesee ting, så hvis den er der fra, er det mere sandsynligt, at det faktisk var isthe, der blev anvendt og ikke cola.

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?