I det danske køkken regerer frikadeller. Med god grund. En saftig frikadelle er ganske enkelt fantastisk, og med lidt gode kartofler og noget lækkert tilbehør, så er lagt op til det skønneste måltid.
Andre favoritter: Boller i karry | Kartoffel porre suppe | Flæskesteg

Frikadeller
Print opskrift Pin opskriftIngredienser
Frikadellefars
- 400 gram hakket kalv og flæsk (8-12% fedt er bedst, synes jeg)
- 1 dl letmælk
- 1 løg (mellemstort)
- 1 spsk hvedemel
- 1 spsk rasp
- 1 dl havregryn (helst finvalsede)
- 1 æg
- 2 tsk fint salt
- friskkværnet sort peber
Stegning
- smør
- neutral olie
Sådan gør du
Frikadellefars
- Pil og hak løg fint.
- Rør alle ingredienser sammen i en stor skål. Det er vigtigt at du rører farsen til den begynder at blive sej.
- Lad farsen hvile på køl i mindst 30 minutter.
Stegning
- Form frikadeller i hånden med en ske – en spiskefuld fars plejer at være passende.
- Steg dine frikadeller ved lidt under middel varme på en pande i en blanding af smør og neutral olie, til de har stegeskorpe på alle sider (tager ca. 10-15 minutter). Husk at vende dem undervejs.
- Servér med det samme.
Noter
Tips:
- Hvis du former dine frikadeller “trekantet” har du mulighed for at få stegeskorpe på tre sider. Det fungerer ret godt 😉
- Du kan dem til med alverdens krydderier, hvis du har lyst til at give dem et ‘twist’.
- Frikadeller er meget velegnede til nedfrysning. På den måde kan du altid få gode hjemmelavede frikadeller.
Bland alle ingredienserne sammen til en fars. Rør farsen sej i hånden Form dine frikadeller i hånden med hjælp fra en spiseske Steg dine deller i en blanding af smør og neutral olie ved lav/middel varme
Gode frikadeller tager tid
Frikadeller har været en opskrift der har været skemalagt siden jeg startede Madsvin-hjemmesiden (tilbage i 2015!). Trods gentagende forsøg, som var gode, nåede jeg aldrig helt derop, hvor frikadelleenglene sang, og af samme årsag har opskriften ventet på sig.
Paradoksalt nok viste det sig, at det vigtigste trick, var at skrue betragteligt ned for stegetemperaturen, og blot lade frikadellerne stå og hygge sig ved lav/middel varme. Et kærligt blik og et nænsomt frikadelleflip med en ske (altså at vende dellerne) er alt der skal til mens de steger. Men du nyder synet, kan du passende lave dit tilbehør, der meget vel kunne være en portion nye danske kartofler.
God appetit og velbekomme.

Ofte stillede spørgsmål
En uges tid uden problemer.
De skal steges ved lav til middel varme til de har stegeskorpe på alle sider. 10-15 minutter er passende
Man laver en fars, lader den hvile, former frikadeller af farsen og steger dem ved lav til middel varme. Altså man følger denne opskrift.
Super gode frikadeller, prøv at tilsætte 1-2 spsk hakket Løvstikke. Frisk Løvstikke er bedst, det smager af mere men tørret kan også bruges.
Kardemomme og lidt karry hjælper altid, og så steger jeg altid dellerne på sideblusset på min gasgrill i et gammel æbleskivejern. Så bliver dellerne runde og får stegeskorpe hele vejen rundt. Disse pander koster typisk 20-25 kr. i en genbrugsbutik, og de dur også til induktion ;0)