Ingredienser
Vaniljecreme
- 400 ml piskefløde
- ½ stang vanilje af god kvalitet
- 4 æggeblommer jeg foretrækker ikke-pasteuriserede
- 60 gram rørsukker af god kvalitet
Karamellåg
- 40-60 gram sukker jeg foretrækker hvid sukker til karamellisering
Sådan gør du
Vaniljecreme
- Start med at flække din halve vaniljestang på langs, og skrab kornene ud (gem vaniljestangen). Mas vaniljekornene sammen med en lille smule af sukkeret – på den måde undgås det at vaniljekornene klumper sig sammen
- Pisk rørsukker og æggeblommer let luftige i en skål
- Varm vaniljesukkeret sammen med fløde og vaniljestang i en kasserolle, til det har en temperatur på små 90 grader
- Fisk vaniljestangen op, og hæld vaniljecremen i æggemassen stille og roligt, mens der piskes.
- Når det hele er hældt sammen, hældes massen tilbage i kasserollen, og varmes op til en temperatur på 80 grader mens der piskes med let hånd
- Køl massen af til stuetemperatur (30 grader er også OK), fjern det øverste lag skum med en ske, og fordel massen i 4 små ildfaste skåle
- Bag dine creme bruleer i ovnen ved 110 grader i ca. 60 minutter (mere eller mindre alt efter skål).
- Når cremen har “sat sig”, og kun giver let efter ved tryk, er de færdige
- Sæt til afkøling i mindst 3 timer i køleskabet, gerne natten over.
Karamellåg
- Drys creme bruleerne med et tyndt og jævnt lager sukker.
- Tænd din gasbrænder og fordel flammen jævnt over sukkeret under konstant bevægelse. Det er vigtigt at du ikke holder flammen stille samme sted, da du så risikerer at brænde sukkeret på.
Noter, tips og tricks
Nem creme Brulee – en fløjsbløde sag med et knasende ydre
Creme brulee er en dessert de fleste kender. Det er en klassiker, hvis historie kan spores helt tilbage 1691. Creme brulee laves forskelligt fra køkken til køkken, men grundingredienserne er altid de samme: Fløde, æggeblommer, sukker, vanilje og en (gas)brænder til at karamellisere sukker-låget. Sammensætningen af fløde, vanilje og sukker er skøn, konsistensen er fløjlsblød, og det knasende karamellåg er både lækkert i smag, men også interessant, da det tilføjer et strejf af magi til retten.
Desværre går creme brulee fejlagtigt for at være en svær ret at lave. Det vil jeg gerne lave om på, og denne opskrift viser dig, hvordan du får et perfekt resultat – hver gang.
Opskriften er i sin tid inspireret af Mette Blomsterberg, dog med nogle ret essentielle ændringer som blandt andet bagetiden, da massen altså skal være fast inden den køles ned til brug.
Andre gode opskrifter: Verdens bedste brownie | Luftig chokolademousse | Æbletærte med brunsviger-kanelsneglsfyld | Pandekager
Der hvor mange tror, at det bliver svært, er når låget af sukker skal brændes. For at undgå, at det brænder på, er der kun to ting, som skal være på plads:
- Du skal først og fremmest have en gasbrænder
- Du må ikke holde flammen stille det samme sted.
That’s it. Følger du opskriften, og holder du flammen konstant i bevægelse – så kan du også servere denne franske klassiker for dine gæster!
Creme brulee i billeder:
Creme brulee kræver ikke mange ingredienser. Simpelt og lækkert.
Pres vaniljekorn ud i lidt sukker. Så sikrer du, at vaniljekornene ikke klumper i din creme brulee.
Æg og sukker piskes sammen. Bemærk den flotte farve på blommen.
Hold øje med temperaturen. Fløden og vaniljesukkeret skal varmes op til ca. 90 grader, og når æggemassen og fløden er blandet sammen, skal det genopvarmes til 80.
Bag creme bruleerne i ovnen i ca. 45 minutter ved 110 grader. Husk at trykke på skålen let, og hvis cremen kun giver meget lidt efter, er den færdig.
Sådan ser en færdig creme brulee ud inden den skal brændes.
Jeg serverede min creme brulee med romsyltede solbær og min hjemmelavede solbærrom. Bærrene er blot nogle jeg har gemt fra solbærrommen.
Creme brulee i al sin enkelthed – og hvor smager det dog godt!
Jeg håber, at du har fået mod på at lave creme brulee efter at have læst denne opskrift. Det er utroligt let, smager eminent godt, og så er det sjovt at lege med lidt ild i køkkenet – i hvert fald hvis man spørger mig.
Servér gerne creme brulee med lidt syrlige bær på toppen, og lidt let syrligt i glasset. Fedmen fra desserten har brug for et syrligt modspil.
Bon appétit!
Indlægget indeholder affiliate-links.
Hej Mads
Jeg står for denne ret nytårsaften, og jeg vil prøve din opskrift. Jeg har lavet det før, og det blev rigtigt lækkert. Jeg vil dog gerne pifte retten lidt op, og jeg vil derfor høre, om du har nogle forslag til hvordan?
Jeg har overvejet at lave en hindbærparfait og nogle karamelbrud, som jeg vil servere dertil.
Godt nytår 🙂
Hej Kasper
Du kan pifte det op på mange måder.
Er det selve “tilbehøret” du vil pifte op?
Hvis du går med hindbær, så vil jeg foreslå dig at bruge hvid chokolade frem for karamel. Hindbær og hvid chokolade går utroligt godt sammen.
Hindbærparfait lyder som et rigtigt god idé. Den hvide chokolade ville jeg nok bage, for at den bliver lidt sprød, og så trækker det også smagen helt frem i chokoladen (test eventuelt bagningen af hvid chokolade i dag, så den sidder i skabet den store aften).
Hvis du har eller kan skaffe lidt citronverbena/citronmelisse, vil et par af disse blade også sikre lidt syre og en utroligt flot pynt.
For at opsummere: Mit forslag til en færdig dessert kunne være: Creme brulee med hindbærparfait, bagt hvid chokolade og citronmelisse. Overvej om du også vil have en lille hindbærcoulis sammen med 🙂
God fornøjelse, og stil endelig flere spørgsmål, hvis du har nogle på tungen 🙂
– Mads
Hej Mads
Tak for dit gode svar 🙂 Det er tilbehøret og ikke selve creme bruleen jeg vil ændre på. Jeg har handlet ind, og jeg tror det ender med creme brulee, med hindbær parfait, hertil lidt friske hindbær og en halv passionsfrugt. Såfremt jeg når at handle ind i morgen, så vil jeg prøve dit forslag med hvid chokolade – det ser dejligt nemt ud at lave – også se om meny har citronmelisse 🙂
Jeg tror det bliver for meget med en hindbærcoulis, når der også er et par friske hindbær, tror du ikke? I så fald skulle det være en meget lille portion.
– Kasper
Coulisen skulle også mere være for et syns skyld. Men hvis du har passionsfrugt har du også lidt det jeg eftersøgte i retten før: Noget lidt flydende at se på.
Det lyder til at blive en super lækker dessert – tag endelig et billede og send det til mig, vil gerne se det, hvis du ønsker at vise det frem 🙂
Godt nytår Kasper!
Mvh
Mads
Hej Kasper – Jeg brugte denne opskrift for et par uger siden og smagen var sublim! Cremen var dog ikke helt fast nok. Har du et råd til hvordan man kan undgå det? Er det blot mere tid i ovnen eller kan de stilles i et vandbad? Jeg skal i dag klargøre 4 ramekinskåle (regner med det er 2 pers. ift. din opskrift) med creme brulee til i morgen. Skal bagetiden og temperaturen ændres til disse når nu skålene er en del mindre?
Godt nytår!
mvh.
Laura
Hej Bente, (har godt set, at du hedder Laura 😉 )
Det kunne lyde til, at du måske har brugt lidt mindre æggeblommer end jeg har – en æggeblomme mere, så bør den være der. Og så skal de måske også lige have 10-15 minutter længere i ovnen.
Venligst
Mads
Ups – der var jeg for hurtig med navnet ☺️
Hjælp!
Jeg har prøvet 2 gange nu at lave desserten men det lykkes ikke.. jeg gør alt efter bogen men bruger pasteuriserede æggeblommer og de har fået 1 time og 20 min i ovnen nu på 110 grader men de er stadig fuldstændig flydende ? hvad går der galt?
Hej Cille!
Sikke noget. Det skal vi selvfølgelig have lavet om på. Umiddelbart bør det ikke være æggeblommernes skyld. Til gengæld mistænker jeg, at din ovn ikke varmer særligt præcist. Har du prøvet at måle det? Kan eventuelt gøres med et ovntermometer forskellige steder i ovnen, som står der lidt tid ved fast temperatur. Så kan du se, om den varmer for lidt (hvilket jeg mistænker).
Husk i øvrigt at dobbelt- og trippletjekke, at alle målene i opskriften følges nøje.
Lad mig endelig høre hvordan det går med temperaturtjek. Jeg skal nok besvare spørgsmål indtil du kommer i mål! 🙂
Vh
Mads
Varmluft eller uden varmluft? Jeg har netop lavet dem med varmluft – og de står knivskarpt efter ca. 60 min.
Hej Mads
Jeg har nu brugt din opskrift efterhånden ret mange gange, og den er ganske simpelt fantastisk ? og jeg er faktisk i gang med en ny omgang netop nu, og vi glæder os til at spise dem i aften?
Både kæresten, venner og familie er imponeret hver gang , så tak for at dele denne opskrift ?
Hej Ida,
Jeg takker og bukker 🙂
– Mads
Meget besværlig opskrift! Jeg lavede denne opskrift præcis som der stod, men først og fremmest tog det rigtig lang tid og for det andet blev de ikke særlig gode. De skulle have langt længere end bagetiden før de ikke var flydende og da de så endelig havde sat sig, havde de en underlig konsistent… jeg prøvede derefter med en anden opskrift som var laaangt nemmere og tog kun 30 min. Desuden skal creme brulee bages i vandbad og behøver ikke alle de forskellige opvarmningen og nedkølinger som der er i den e opskrift..
Hej Tine,
Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at du har haft en tvivlsom oplevelse med min opskrift. Dog står din kommentar i stærk kontrast til majoriteten af de, som har lavet opskriften, ligesom jeg har lavet den selv et væld af gange – med succes.
Det får mig til at tro, at der et eller andet sted er noget galt i din proces – det kan snildt være ovnen, eksempelvis. Dog virker det til, at du har fundet en anden opskrift, som du hellere vil bruge, så den synes jeg da bare du skal holde dig til 🙂
Venligst
Mads
Hej Mads
Jeg brugt denne opskrift en gang tidligere, og fik den mest vidunderlige, cremede resultat. Og uden termometer.
Jeg prøvede igen Nyt Års aften 2019. Denne gang med termometer, så jeg var sikker på samme resultat. Men jeg endte med karameliserede røræg.. 🙁 hvad gjorde jeg forkert ?
Det eneste sted, hvor jeg fraviges, var at jeg brugte de høje riflet ramakiner, som så skulle bage i længere tid. Bagte jeg dem for længe ?.
Jeg prøver helt sikkert uge, men vil gerne have en ide om, hvor jeg fejlede. Tak for mange dejlige opskrifter!
Hilsen
Janice
Hej Mads
Jeg vil også spørge om du bager dem med eller uden varmluft?
Mvh. Iben
Almindelig ovn – dvs. IKKE varmluft 🙂
Jeg lavet den et par gange på det seneste. Ingen problemer overhovedet og super lækkert. Piftede den lidt op sidst med friske hindbær marineret i amaretto (det var det, jeg havde).
Hej Mads
Har prøvet din opskrift, og de blev slet ikke stive. Jeg fulgte alle mål og temperaturer og min ovn fungerer perfekt, har tjekket temperaturen, så øv for gode ingredienser og træls resultat.
Hej Lene,
Det er jeg ked af at høre. Ud fra din kommentar kan jeg desværre ikke pinpointe, hvor det kan være gået galt. Som oftests er det temperaturstyringen det går galt med, og ellers bagningen, hvor der alt efter skål nogle gange skal lidt mere tid til.
Venligst
Mads
Hej Mads,
Jeg er stadig igang med at bage, så har først et resultat i morgen. Din opskrift stemmer ikke helt overens med billederne i forhold til antal æg og bage tid i ovnen. Kan du evt. skrive i opskriften om du brugte elpisker eller piskeris?
Mvh Celine 🙂
Hej Celine,
Selve opskriften er den, du skal følge 🙂 – Hvordan gik det?
– Mads
Jeg er af den udrydningstruede race, hvis overlevelse alene afhænger af, at jeg har andre til at lave mad for/til mig. Jeg kan få kogt vand til at brænde på! Men jeg ææææælsker god – hjemmelavet! – mad, og jeg er et hvinende dessert-orgel Truet på min fremtidige eksistens – pga. min køkkenchefs (læs: kærestes) øvrige mange opgaver – var jeg engang nødsaget til at stå for desserten
Og NU til clue’t….. jeg fik anbefalet DIN opskrift, og ikke alene var der hverken madforgiftninger, tabte venskaber, eller øvrige efterfølgende alarmberedskaber, men derimod ROS og ønsket om en gentagelse Vildt glad og stolt, videregiver jeg hermed (lidt af ) rosen – og en stor TAK til DIG , for en skøøøøøøn dessert (som i øvrigt ER blevet gentaget flere gange siden, og med samme gode resultat)
✔️
Tak for de flotte ord, Sille!
Trods flere forsøg ender det altid med at det er noget tyndt pjask
Hvor store er dine skåle? 😊