Ingredienser
- 75 gram spinat (frisk)
- 2 æg
- 200 g hvedemel
- 4 dl mælk
- 1 spsk neutral olie
- 1 tsk salt
- smør (til stegning)
Sådan gør du
- Skyl spinaten og pres væden ud af den med hænderne (eller slyng den i en salatslynge(.
- Tilføj 75 gram spinat, 2 æg, 200 g hvedemel, 4 dl mælk, 1 spsk neutral olie og 1 tsk salt . Blend det hele med en stavblender eller i en almindelig blender.
- Lad dejen hvile i 20 minutter.
- Smelt lidt smør på en pande og hæld en lille deciliter spinatpandekagedej på. Steg et par minutter på begge sider til pandekagen er færdig.
Noter, tips og tricks
Spinatpandekager – en ny favorit for alle familiens medlemmer
Hvis du ikke har prøvet at give dine (mad)pandekager et drys spinatgrøn magi før, så er det helt sikkert på tide, at du gør det. Ikke nok med, at spinaten bidrager med en dælens masse velsmag, så gør den også pandekagerne mere saftige og dekorative. Og så er det jo bestemt ingen skam, at spinat også er god for dig og din krop.
Erfaringen herhjemme er, at både børn og voksne elsker dem. Hvis nødvendigt kan du overveje at kæde dem op på Skipper Skræk historier, hvis ungerne lige skal lokkes det sidste, inden de melder sig på banen som spinatpandekage-fans.
En nem, lækker og alsidig hverdagsret
Spinatpandekager er ikke kun en elskelig, men også en alsidig spise, som smager fremragende både varme og kolde. Du kan servere dem, når hverdagen er travl og aftensmåltidet skal være nemt (og velsmagende), spise dem som en delikat, energigivende frokost eller som en let og hyggelig weekend-spise.
Det geniale med disse pandekager er, at du, når du har serveret dem på aftenbordet, kan tage de resterende spinat-godter med hen til madpakkestationen, hvor du nemt og hurtigt kan smække en lækker frokostboks sammen til ungerne (og dig selv). Så bliver frokostklokkeslaget noget alle kan se frem til.
Spinatpandekager med fyld – mums!
Du kan lave alverdens former for spinatpandekager med fyld. Du kan lave spinatpandekager med kylling, laks, oksekød, squash, feta, hummus – you name it. Og som nævnt; både frokost- og aftensmåltidet er et oplagt tidspunkt at indtage fyldte versioneringer af spinatpandekagerne.
Fantasien sætter grænser, siger man. Det gør sig også gældende her. Prøv dig frem med kreative kombinationer, eller læn dig op af det sikre.
Derfor er giver spinat dig superkræfter
Hvis du nu vælger at følge tidligere nævnte “Skipper Skræk”-råd, er det godt at kunne inkorporere, hvorfor det egentlig er, at spinat giver superkræfter.
E.C. Segar, skaberen bag Skipper Skræk, ønskede – da han udviklede figuren – at tilskynde, at både børn og voksne spiste mere af den vitaminholdige bladgrøntsag. Og med god grund; spinat er en sand regnbue af vitaminer med både A, C, E, K og de fleste variationer af B-vitaminer.
Det er derfor en “superkraftgivende” grøntsag, fordi den både hjælper med at vedligeholde dine muskler, hud, øjne og dit immunforsvar. Og, vigtigst af alt, hvis man spørger undertegnede: Det smager altså djævelsk godt.
Bonusinfo – Skipper Skræk påvirker spinatindtaget
Imponerende nok har Skipper Skræk faktisk haft en effekt på indtaget af spinat. Eftersigende steg spinatforbruget i 1930’erne med hele 33 procent.