Fjerkræ, Grill, Hovedret

Hel kylling på grill med smør og friske urter fra haven

juni 21, 2015

At lave kylling på grill er klart en af mine foretrukne tilberedelsesmetoder, når jeg har en hel kylling at skulle arbejde med.

Løgismoses gourmetkylling har efterhånden vundet mange danskeres hjerte. Blandt andet på grund af det liv som kyllingerne får lov til at leve sammenlignet med konventionelle kyllinger, men i høj grad også grundet teksturen og velsmagen som disse kyllinger besidder. Dette har (heldigvis) startet en bølge af kvalitetskyllinger, og Coop Danmarks svar på en gourmetkylling hedder Sødam Kyllinger. Deres kyllinger er fritgående, og de lever op mod næsten 4 gange så lang tid som konventionelt fjerkræ.

En sådan kylling fik jeg til opgave at tilberede i går, da jeg var på besøg hos mine forældre, og da vejret var utroligt lækkert på Fyn, var det meget hurtigt besluttet, at vi skulle have en hel kylling på grill.

Andre favoritter til grillaftenen: Broccolisalat med bacon // Porchetta på grill // Coleslaw – nem og lækker // Langtidsstegt lammekølle

Det helt essentielle ved opskriften på denne kylling på grill er kyllingens kvalitet, de friske krydderurter og de tynde skiver smør, som du putter under skindet på kyllingen. Smørret er med til at give lidt ekstra fedt og smag til skindet, og i sidste ende får du et meget velsmagende, flot, gyldent og sprødt skind.

De mange krydderurter giver masser af velsmag til kødet, og grillen giver, som du nok kan regne ud, en dejlig smag af røg. For at give kyllingen endnu mere smag af krydderurterne, smørres kyllingen løbende med en urtemarinade mens den grilles.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået en så mør og velsmagende kylling på grill, og jeg håber, at du vil finde den lige så lækker som jeg gør det.

Hel kylling på grill med smør og friske urter fra haven

Print Recipe Pin opskrift
RetGrill
KøkkenDansk/italiensk
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid1 time 30 minutter
Samlet tid1 time 40 minutter
Antal2
AuthorMads Vindfeld Andersen

Ingredienser

Kylling på grill

  • 1 stk gourmetkylling på ca. 2 kg kan købes i Netto eller Coop Danmarks butikker
  • En stor portion krydderurter jeg brugte rosmarin, timian, estragon, salvie og oregano
  • 3-4 fed hvidløg eller ét friskt
  • Halv øko citron
  • Lidt smør
  • Olivenolie
  • En grill der kan stege på indirekte varme
  • Salt/peber

Marinade

  • Krydderurter gerne de samme som til kyllingen
  • Olivenolie
  • Salt/peber

Sådan gør du

Kylling og urter

  • Kyllingen er allerede klargjort for dig, altså er der ingen indmad der skal fjernes
  • Tag en portion blandede krydderurter som du har lyst til (jeg foreslår at bruge nogle af følgende: rosmarin, timian, estragon, salvie og/eller oregano) og skyl dem grundigt
  • Giv dine krydderurter et godt vrid i hånden, så de frigiver lidt smag
  • Brug halvdelen af dine krydderurter og put dem ind i kyllingen
  • Tag din halve økocitron og læg ind i kyllingen, mens du presser citronen lidt, så der løber saft ud inde i kyllingen
  • Hak lidt hvidløg i grove stykker (jeg brugte ét helt frisk hvidløg - svarende til 2-3 fed) og put i kyllingen
  • Tilsæt resten af krydderurterne til kyllingen er fyldt helt(!) op

Og nu til smørret

  • Tag en god smør (ikke blandingsprodukt) og skær et par tynde skiver, som du halverer
  • Put dine fingre ind under skindet på kyllingen så du løsner det. Dette gøres over så stort et stykke af kyllingen så muligt. Vær meget forsigtig med ikke at lave hul på skindet.
  • Pres de fine skiver smør ind under skindet rundt omkring ved kyllingen (hvis du har lyst, kan du også putte lidt friske krydderurter ind under skindet)
  • Dryp lidt olivenolie på kylligen, og gnid den god med salt og friskkværnet peber

Marinade

  • Tag et udvalg af blandede friske krydderurter (gerne de samme som du har puttet i kyllingen) og hak dem rimeligt fint
  • Bland dem sammen med en god olivenolie
  • Smag til med salt og peber

Grill

  • Giv kyllingen ca. 1,5 time på indirekte varme i en en kuglegrill (jeg brugte Weber)
  • gange under stegningen pensler du kyllingen med din marinade
  • Husk at beholde låget på så meget som muligt.

Noter

Når kyllingen er færdig parteres den, og så giver du den lige et skud flagesalt.
Velbekomme!

Kylling på grill i billeder

Kyllingen er perfekt til en god sommeraften, og du kan sætte den sammen med alverdens tilbehør. Vi valgte grillede spidskål med revet Pecorino, grillede citroner og en let kartoffelsalat med de lækreste friske grøntsager fra Nordfyn. Opskriften på kartoffelsalaten finder du lige her.

Du vælger helt selv hvilke krydderurter du vil bruge. Langt de fleste vil give en lækker kylling på grill.

Ingredienser til kylling på grill

Kylling og velsmag

Fik jeg sagt, at jeg er glad for krydderurter? 🙂 (kun halvdelen blev brugt til selve kyllingen).

Masser af krydderurter

Masser af krydderurter

Krydderurter til kyllingen

Urter til kyllingen

Urter til kyllingen

Det er svært at få et smukt billede af en kylling i en sådan position..

Den skal fyldes helt op

Den skal fyldes helt op

Smørret er lagt under skindet, og vi er nu klar til at lave kylling på grill.

Klar til grill

Klar til grill

Marinade til kyllingen.

En hurtig marinade på urter og olivenolie

En hurtig marinade på urter og olivenolie

Kylling på grill med marinade på indirekte varme (hold låget på mens du griller!)

Kylling på grill med sollys

Grill og sol

Mmm.

Grill

Grill

Kyllingen er klar til partering efter 1,5 times tid på grillen. Der dufter helt vildt af især rosmarin, salvie og hvidløg.

Kyllingen er klar

Kyllingen er klar

Et godt måltid venter.

Bordet er dækket med kylling på grill

Bordet er dækket

Så er der serveret.

Kylling på grill med grillet spidskål, grillet citron og let kartoffelsalat

Grillet gourmetkylling med grillet spidskål, grillet citron og let kartoffelsalat

 

Det kan ikke understreges nok, hvor meget bedre en kylling af denne kvalitet er, sammenlignet med konventionelt fjerkræ. Kyllingen svinder stort set ikke ind under tilberedning, og den har så meget mere smag at byde på. At dyret har haft et godt liv, er i min verden også en meget vigtig faktor.

Jeg håber at vi får meget mere sommervejr, så vi alle kan komme til at grille meget mere – vi trænger til det.

Bon Appétit!

4 Kommentarer

  • Reply Pia Jul april 7, 2018 at 21:35

    Har lige lavet kyllingen i dag – årets grill premiere 2018 – super lækker ! Tak for inspiration 😊

  • Reply Rune maj 6, 2018 at 09:19

    Hvor varm var grillen?

    • Mads Vindfeld Andersen
      Reply Mads Vindfeld Andersen maj 8, 2018 at 10:35

      Hej Rune,

      Godt spørgsmål – der er ikke temperatur i den grill, der blev brugt. Et kvalificeret bud er 150-170 grader, da det var indirekte varme.

      Venligst
      Mads

    Skriv en kommentar

    Hvorfor din mad ikke smager lige så godt som restauranternes (og hvordan du får den til det)

    Bliv bedre i køkkenet allerede i dag. Tilmeld dig Madsvins nyhedsbrev og få sendt tre simple tips til smagfuld mad med det samme.

    Tak fordi du vil være med! Tjek din mail, og bekræft din tilmelding.