Ingredienser
Æggekage
- 6 æg gerne frilands
- 0,5 dl mælk så fed som din samvittighed rækker til
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
- 1 knivspids cayennepeber
Tilbehør
- 10 cherrytomater
- 1 agurk – en skoleagurk eller en halv almindelig agurk
- bacon så meget du har lyst til – jeg anbefaler et par skiver pr. næse
- purløg (en lille håndfuld)
- sennep så stærk som du lyster
Sådan gør du
Æggekage i ovn
- Start med at varme din ovn til 180 grader almindelig ovn. Slå dine æg ud i en stor skål og tilsæt mælk. Pisk det hele sammen.
- Tilsæt bagepulver, salt og peber og pisk yderligere til alle klumperne af bagepulver er pisket ud.
- Hæld din æggemasse i en smurt pande (eller bradepande) der kan gå i ovnen – massen skal være cirka 1 cm i højden i det du hælder op i inden bagning.
- Bag æggekagen i ca. 20 minutter til den er blevet fast, let gylden og er hævet en smule op.
Tilbehør
- Mens æggekagen bager skyller du dine tomater, agurk og purløg. Hvis din bacon er et helt stykke skæres den ud i tynde skiver.
- Steg bacon sprødt på en pande og læg det på et stykke køkkenrulle.
- Skær cherrytomater i halve, og skær agurk i skiver à et par milimeter. Snit purløg fint.
- Når æggekagen kommer ud af ovnen topper du den med cherrytomater, agurk og fintsnittet purløg – til sidst lægges bacon oven på. Servér sammen med et godt stykke rugbrød og en klat sennep.
Noter, tips og tricks
Æggekage – En luftig og lækker sag
Siden jeg var ganske lille har jeg altid været madglad med et stort ‘M’ – jeg elsker det franske, italienske, spanske og ikke mindst danske køkken – i sidstnævnte har en af favoritterne altid været en god luftig æggekage, allerhelst toppet med god bacon, friske tomater og agurker samt lidt purløg – i mine voksne år med en skefuld stærk sennep som sidevogn.
Andre gode opskrifter: Hjemmelavet æggesalat | De bedste boller i karry | Mørbradgryde à la Madsvin
Selvom retten er simpel kan den være lidt tricky at få den helt rette konsistens på – nedenstående æggekage opskrift giver et skønt resultat – hver gang. Og så tager det kun ganske få aktive minutter i køkkenet at lave.
Ofte stillede spørgsmål
Ja, det kan du fint – fremgangsmåden er den samme med undtagelse af selve tilberedningen, hvor du bager ved middelvarme og gerne med låg på.
Ja – den spises rigtigt fint kold, men er i min optik bedst på selve dagen, du laver den.
Det vil jeg ikke anbefale.
En æggekage er ikke bare en æggekage
Selvom grundopskriften på en æggekage i bund og grund består af æg, mælk, salt og peber så kan resultatet være yderst varierende alt efter nuanceforskellene i ingredienser såvel som tilberedning. Har du nogensinde bestilt æggekage på de danske kroer og restauranter, så ved du, hvad jeg snakker om.
For mig er den perfekte frokostklassiker fast, men også luftig – ellers bliver det en tung og klæg omgang. Udgaven her er stærkt inspireret af den skønne Newyorkerbyheart-blog, hvor forfatteren desværre ikke er mere – men hendes opskrifter står som et stærkt minde.
Jeg har sagt det før – og jeg kommer til at sige det mange gange igen; råvarerne er altafgørende for din madlavning, dette er kun ekstra vigtigt, når vi arbejder med simple retter med få ingredienser – vælg dine æg med omhu, og vælg dem fra dyr der har haft det godt – det belønner sig hele vejen rundt.
Variér dit tilbehør
Selvom den klassiske bacon, tomat agurk og purløg-kombination er skøn – meget skøn endda, så kan jeg kun anbefale at gå i andre retninger. De fleste grøntsager gør sig godt til æggekage ligesom avocado og salte udskæringer af kød er dejlige til – måske lidt lækker røget fisk?
Æggekage i billeder
Her kan du se hvordan jeg samler min æggekage med tilbehøret.
tak for dit indlæg
Selv tak! 🙂
Fin opskrift, lige på nær de agurker 😉
Kære Leif,
Tak skal du have. Heldigvis for dig lever vi jo i et frit land, så du piller bare agurkerne af 😉
– Mads