Top Banner

Syltede stikkelsbær

Syltede stikkelsbær
Forfatter: Mads Vindfeld Andersen
5 fra 1 stemme
25 minutter
Print Pin

Udstyr

2 sylteglas eller marmeladeglas (små)
atamon til lagen og skylning af glas (kan udelades)

Ingredienser

Syltede stikkelsbær

  • 500 gram stikkelsbær
  • 2,5 dl lagereddike
  • 2,5 dl vand
  • 350 gram rørsukker
  • ½ stang vanilje
  • ½ tsk kanel
Syltede stikkelsbær

Sådan gør du

Syltede stikkelsbær

  • Stikkelsbærrene pilles og skylles.
  • Eddike, vand, sukker, vanilje og kanel bringes i kog, tilsæt evt. atamon.
  • Dine glas skylles i kogende vand og evt. med lidt atamon.
  • Stikkelsbærrene hældes i dine glas og syltelagen hældes henover mens den er varm.
  • Luk glassene tæt med låg. Lad dem stå mørkt og gerne lidt køligt, så de kan passe sig selv.
  • Dine stikkelsbær kan spises efter 4 dage, og kan nydes hele vinteren over til alverdens lækre retter

Noter, tips og tricks

Det eneste der tager lidt tid til denne opskrift, er pilningen af stikkelsbær.
Når du har åbnet for dine syltede stikkelsbær, bør du opbevare dem på køl.

Syltede stikkelsbær er den perfekte balance mellem sødme og syre

Slutningen af sommeren er syltesæson for mange, og naturligvis syltes der også i stor stil herhjemme. Noget nyt jeg har forsøgt mig med i år, som har blæst mig helt bagover af glæde, er disse skønne, syltede stikkelsbær.

Hvor stikkelsbær hyppigst bruges til grød, kompot, marmelade og desserter, kan disse bruges til både det salte og søde køkken, da sødmen aldrig er så sød, at det bliver for meget, men omvendt er syren heller ikke altoverdøvende – her er tale om et sylteprodukt i, hvis jeg selv skal sige det, perfekt balance.

Andre ting du kan lave i sensommeren: Solbærrom // Hjemmelavet tomatsuppe  // Flødekartofler  // Æbletærte med farin og kanel // Syltede rødbeder

De syltede stikkelsbær er dejligt sprøde, og gør sig især godt i retter, hvor du normalt ville bruge andre syltede godter.

Min første test med syltede stikkelsbær, blev i en risotto med svampe som jeg toppede med confiteret andelår, bacon og de syltede stikkelsbær – jeg skal hilse at sige at medspiserne var ellevilde med både risotto og stikkelsbær.

I opskriften her har jeg brugt røde stikkelsbær fra en gammel sort, men de grønne og mere almindeligt tilgængelige stikkelsbær vil også være helt fantastiske.

Syltede stikkelsbær

Når dine stikkelsbær er pillet, skal du huske at skylle dem.

Stikkelsbær skylles
Stikkelsbær skylles

Glassene til dine syltede stikkelsbær skoldes og skylles evt. efter med lidt atamon.

Glas skoldes
Glas skoldes

De færdige, syltede stikkelsbær. Jeg spiste det første glas på to dage – resten strækker jeg lidt længere ud over vinteren.

Syltede stikkelsbær
Syltede stikkelsbær

Herhjemme forventer jeg at bruge stikkelsbærrene til en del vildtretter, men også til en hjemmefavorit som oksesteg i stegeso og creme brulee.

Rigtig god syltesæson!

Ingredienser i denne opskrift

En mand iført forklæde står ved et køkkenbord og smiler

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

2 Kommentarer

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?