Top Banner

Mojito

Et glas med gul drik og mynteblade står med et sugerør på et marmorbord i en indendørs indstilling.
Forfatter: Mads Vindfeld Andersen
4.8 fra 4 stemmer
5 minutter
1 cocktail

Ingredienser

  • 4 cl hvid rom f.eks. Havana Club 3 Años eller El Dorado 3 YO
  • ½ lime (skåret i både)
  • mynte en håndfuld frisk mynte
  • 2 tsk rørsukker Lidt mere hvis du godt kan lide den meget sød
  • danskvand
Et glas med gul drik og mynteblade står med et sugerør på et marmorbord i en indendørs indstilling.

Sådan gør du

  • Mynte, rom, lime og sukker fyldes i et highballglas (højt glas) og muddles, så limebådene smider deres saft, og myntens aroma frigives – pas på ikke at knuse mynten helt.
  • Fyld glasset helt op med knust is og rør alle ingredienserne godt sammen med en barske.
  • Top med danskvand og evt. lidt ekstra knust is
  • Pynt med en skive frisk lime og en dusk mynte

Noter, tips og tricks

Hvis du vil have en mere konsistent cocktail kan du bruge 3 cl. Lime og 2 cl. Sukkersirup istedet for limebåde og rørsukker – På denne måde går du dog glip af den knasende sukker, som mange kan lide.
Giv den friske mynte et lille ‘klap’ før du bruger den til pynt – på denne måde frigives myntens aroma, og du får en dejlig duft af mynte, når du sætter næsen til glasset.

Mojitoen – en tro følgesvend

Vi kan vist alle godt huske det. De sene nattetimer bevæbnet med en mojito. Grillaftenerne bevæbnet med en mojito. Det øjeblik, hvor festen topper, bevæbnet med en.. du forstår.

Pointen er, at Mojito er og bliver en af verdens mest populære cocktails, og det med ret så godt grund: Den smager jo fantastisk – især, når den er lavet helt rigtigt.

Sådan laver de bedste bartendere mojito

Jeg tør godt sige, at jeg efterhånden er blevet ret god til at lave opskrifter. Når det altså kommer til mad. I cocktailens verden er jeg meget dygtigere til at indtage de våde varer, end jeg er til at lave dem.

Derfor har jeg også allieret mig med de bedste bartendere her til lands, hvis man spørger mig, nemlig Rasmus Greve og Simon Sjødahl fra den ret så populære Bar Visit i Odense. Det er ganske enkelt lykkes mig at få dem til at udlevere deres dybeste cocktailhemmeligheder, her i form af en deres udgave af en Mojito.

Andre gode drikke: Aperol Spritz | Espresso martini | Gin Hass | Dark and stormy | Pina Colada

Din mojito bliver lige så god, som råvarerne du bruger

I mine madopskrifter nævner jeg det jævnligt: kvaliteten af råvarerne giver det bedste resultat – sådan forholder det sig også med en mojito.

Det behøves ikke at være høj-i-hatten og nærmest uopnåelige råvarer – men har du mulighed for at købe en økologisk mynte og lime, og måske lige vælger en hvid rom af lidt højere kvalitet, så er du og dine meddrikkere flyvende.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken rom skal jeg bruge til mojito?

En hvid rom. Bank 5 Island eller Havana Club 3 Años er rigtigt gode bud på en rom du kan bruge.

Hvordan laver jeg en mojito med frugt/bær?

Du følger opskriften, og tilføjer lidt bær eller skåren frugt inden du muddler.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har lime?

Du kan til nøds bruge andre citrusfrugter, men lime er bedst til en mojito.

Ingredienser i denne opskrift

En mand iført forklæde står ved et køkkenbord og smiler

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

4.75 from 4 votes (4 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?