Top Banner

Pina Colada

En dekoreret cocktail med sugerør
Forfatter: Mads Vindfeld Andersen
5 fra 1 stemme
5 minutter
1 cocktail

Ingredienser

  • 4 cl gylden rom (eks. Bacardi Cuatro)
  • 3 cl cream of coconut (eks. Coco Lopez)
  • 1 cl limejuice (frisk)
  • 10 cl ananasjuice
En dekoreret cocktail med sugerør

Sådan gør du

  • Alle ingredienser hældes i en shaker med MASSER af isterninger
  • Shakes godt og kraftigt til shakeren er kold udenpå – typisk omkring 10 sekunder – du kan også blende cocktailen med isterninger, hvis du vil have en Frozen Piña Colada.
  • Hæld cocktailen over i dit mest eksotiske glas – Du behøver ikke at sigte isen fra.
  • Pynt med frisk mynte, ananas, paraplyer, kirsebær og alt andet pynt, du kan finde!

Noter, tips og tricks

Ønsker du en mere fyldig og sød Piña Colada, kan du undlade frisk lime og i stedet tilføje 1 cl frisk piskefløde.

Pina Colada – den måske mest populære sommercocktail?

En sikker envejsbillet til et skud sommer og sol i munden er den skønne Pina Colada cocktail, du ved, vindercocktailen baseret på ananasjuice og kokoslikør og rom.

Pina coladaen stammer oprindeligt fra Puerto Rico, og historien bag den er lige så eksotisk som dens smagsudtryk. Rygterne vil at den stammer helt tilbage fra det 1800-tallet, hvor Roberto Cofresí, en puertoricansk pirat, angiveligt skulle have højnet piratskibets morale med en cocktail lavet på kokosnød, ananas og hvid rom.

Et andet rygte er at det caribiske hotel “Caribe Hilton Hotel” skulle være ophavshaver til cocktailen. Om du vælger at tro på pirathistorien, eller hotelhistorien er op til dig, personligt kan jeg godt lide tanken om at pirater har stået og bællet ananas/kokos-baseret læskedrik på en båd midt ude i det Caribiske Hav.

Andre gode cocktails: Mojito | Dark and Stormy | Espresso Martini | Gin Hass

Sådan laver bartenderne deres Pina Colada

Jeg har allieret mig med to af Danmarks dygtigste bartendere fra Bar Visit i Odense, som har været så venlige at dele lige præcis deres opskrift på den skønneste Pina Colada. Opskriften finder du lige her – god fornøjelse.

Variationer af drinken

Der findes et væld af variationer af Pina Colada. Her finder du de mest kendte, der kan agere inspiration.

  • Amaretto Colada – Der tilføjes Amaretto og piskefløde
  • Chi Chi – Der bruges vodka i stedet for rom
  • Lava Flow – Strawberry Daiquiri og Pina Colada lagt i lag i ét og samme glas
  • Virgin Pina Colada/Pinata Colada – ikke-alkoholisk udgave, altså uden rom
  • Kiwi Colada – Med kiwifrugt og kiwijuice i stedet for ananas
  • Kahlua Colada – Der bruges Kahlua i stedet for rom
  • Scotsman Colada – Der bruges Whisky i stedet for rom
  • Tequila Colada – Der bruges tequila i stedet for rom

Ingredienser i denne opskrift

  • gylden rom
  • cream of coconut
  • limejuice
  • ananasjuice
En mand iført forklæde står ved et køkkenbord og smiler

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?