Hovedret, Oksekød/kalvekød

Hjemmelavet burger – En grundopskrift

november 21, 2015

Til tider er det rart, at aftensmåltidet ikke er for fint (og fransk?). Det må gerne være enkelt, let at lave og naturligvis lækkert at spise. Et af mine forslag til et sådan måltid er ganske enkelt: En saftig og velsmagende hjemmelavet burger, gerne med hjemmelavede pommes frites til. Det er en perfekt middag til herreaftenen, til den mindre formelle aften, til børne- og voksenfødselsdagen, og bare generelt når du har lyst!

En hjemmelavet burger er fantastisk, og det er sjældent den samme oplevelse man får. Den kan justeres i et utal af retninger, og det er kun fantasien der sætter grænser for, hvordan netop din burger skal sættes sammen.

Dog er der i min verden nogle helt essentielle elementer der skal spille helt perfekt, før en hjemmelavet burger bliver god. Altså rigtig god.

Her tænker jeg på bollen og på bøffen.

Der er ikke meget, der er mere sørgeligt end en tarvelig sesam-bolle med en mistænkelig lang holdbarhed. Jeg har lavet mine hjemmelavede burgerboller med inspiration fra Claus Meyers, men alligevel er mine en hel del anderledes grundet meltypen.

Bøffen er mere et holdnings-spørgsmål (jeg behøves ikke at sige at frost købe-bøffer er et no-go, vel?). Jeg foretrækker min burgerbøf relativt krydret, men jeg tilpasser den også, alt efter de elementer jeg vil have i min burger.

Denne opskrift vil ikke udfordre eller eksperimentere med noget nyt. Til gengæld gør den det den skal gøre rigtigt godt. Altså er her tale om en “grundopskrift” på en hjemmelavet burger.

Resultatet blev denne gang en hjemmelavet burger med tykke sprøde skiver bacon og en lækker smeltet fontina ost (en dansk udgave), luftige burgerboller og en saftig krydret og smagfuld bøf.

Hjemmelavet burger - En grundopskrift

Sådan laver du den lækreste hjemmelavede burger med hjemmebagte burgerboller.
Print Recipe Pin opskrift
Forb. tid1 time 30 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid1 time 45 minutter
Antal2
AuthorMads Vindfeld Andersen

Ingredienser

Hjemmelavede burgerbøffer

  • 500 g oksekød 8-12%
  • 5 Tuc-kiks inspireret af Gastromand
  • 2 tsk liquid smoke kan ofte findes i Bilka
  • 1 tsk worchestershiresauce
  • 1 æg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk paprika den milde
  • 2 tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • Lidt neutral olie

Hjemmelavede burgerboller

  • 500 g hvedemel helst tipo 00
  • 3 dl mælk jeg brugte minimælk
  • 50 g gær
  • 1 tsk god salt
  • ½ spsk rørsukker
  • 40 g smeltet smør
  • Æg til pensling
  • Evt. sesamfrø

Resten til burgeren

  • Salat sprød iceberg er godt
  • Et godt stykke røget bacon så kan du skære tykkere skiver
  • En god ost Fontina eller cheddar er mine favoritter
  • Tomat
  • Agurk
  • Ketchup hvis købe-ketchup foretrækker jeg Heinz
  • En god barbeque sauce
  • Og hvad du nu ellers kan komme på 🙂

Sådan gør du

Hjemmelavede burgerbøffer

  • Bland alle ingredienserne grundigt sammen og lad farsen trække i køleskab i mindst 30 minutter (gerne et par timer)
  • Form farsen til 4-6 bøffer (efter ønske af størrelse) og mas dem lidt flade.
  • Hak let i bøffen på begge med en kniv, så den får riller. Disse er med til at forhindre at bøffen trækker sig for meget sammen
  • Steg på en brændvarm god pande med lidt neutral olie på.
  • Når bøffen har fået en flot stegeskorpe på den ene side vendes den, og hvis man vil have ost på, lægges dette nu på den stegte side af bøffen.
  • Bøffen er klar når osten er godt smeltet

Burgerboller

  • Varm mælken i en kasserolle til den er fingervarm (35-37 grader)
  • Smuldr gær i mælken og rør den ud
  • Tilsæt resten af ingredienserne og ælt grundigt(!). Gerne i 10 minutter
  • Sæt til hævning i 1,5 time
  • Form til 6 boller, læg dem på en bageplade, pres dem flade og lad dem efterhæve i 15 minutter
  • Pensl bollerne med lidt sammenpisket æg
  • Bag i ovn i 15 minutter ved 200 grader

Opbygning af hjemmelavet burger

Noter

Husk: En hjemmelavet burger er ikke bedre end de råvarer du bruger 🙂

Hjemmelavet burger i billeder:

Da der er flere opskrifter samlet her, har jeg delt det op i tre:

  1. Hjemmelavede burgerbøffer
  2. Hjemmelavede burgerboller
  3. Hjemmelavet burger (det færdige resultat)

Hjemmelavede burgerbøffer:

Der skal ikke meget til et par gode hjemmelavede burgerbøffer. Liquid smoke (flydende) røg kan eventuelt erstattes af lidt røget paprika. Men jeg anbefaler, at du får fat i det, da det kan bruges til alverdens lækre marinader mm.

Ingredienser til hjemmelavede burgerbøffer

Ingredienser til hjemmelavede burgerbøffer

Bland alle ingredienserne, og lad farsen trække på køl.

Fars til hjemmelavede burgerbøffer

Fars til hjemmelavede burgerbøffer

Bøfferne steges på en varm pande med lidt neutral olie.

Bøfferne steges

Bøfferne steges

Fontina er en fremragende ost til burger. Som du kan se er dens smelteevne ret god. Hvis du er ekstra glad for ost (og det er du), så kan du snildt putte en ekstra skive ost på, når du steger bøffen.

Sweet sweet cheese

Sweet sweet cheese

Husk bacon. Det er godt i burgere!

Tilfældigt billede af bacon

Tilfældigt billede af bacon

Hjemmelavede burgerboller:

Så store laver jeg mine burgerboller. Personligt foretrækker jeg dem uden sesamfrø, men hvis du gerne vil have det på, gør du naturligvis bare det når du har penslet bollerne.

Hjemmelavede burgerboller før ovn

Hjemmelavede burgerboller før ovn

Luftige lækre burgerboller.

Færdige burgerboller

Færdige burgerboller

Hjemmelavet burger:

Burgeren er næsten klar. Låget skal blot lægges på.

Burgeren er ved at blive samlet

Hjemmelavet burger samles

Til de hjemmelavede pommes frites piskede jeg en hurtig bearnaise-mayo til. En ret lækker dip.

Hjemmelavet burger med hjemmelavede pommes frites og hjemmepisket bearnaise mayonnaise

Hjemmelavet burger med hjemmelavede pommes frites og hjemmepisket bearnaise mayonnaise

Jeg lader billedet tale for sig selv.

Hjemmelavet burger

Hjemmelavet burger

Jeg håber at du har fået mod på at lave burgerboller- og bøffer selv. Resultatet er meget bedre end købeudgaverne, og det er let at lave. Du skal bare lave farsen og bolledejen i god tid, så kan du på 15-20 minutter strikke en lækker middag sammen, som du og dine gæster vil elske.

Velbekomme!

3 Kommentarer

  • Reply Rasmus skoujuni 15, 2018 at 15:51

    Hvad med rødløg – det vigtigtste i en burger næsten

    • Mads Vindfeld Andersen
      Reply Mads Vindfeld Andersenjuni 17, 2018 at 22:12

      Nu er dette jo blot en grundopskrift – men jeg vil da give dig ret – både friske og/eller syltede rødløg er fantastiske i en burger 🙂

  • Reply Britta Andersenjuli 15, 2018 at 20:19

    Har lavet burgere efter denne super gode opskrift til aften 🙂 🙂
    Vh. Britta

  • Skriv en kommentar