Ingredienser
- 3-4 bagekartofler store og ca. 2 kartofler pr. mand – hvis det udelukkende er fritter + dip så beregn ca. 3 pr. mand
- ½ dl lagereddike
- Vand
- ½-1 dl neutral olie jeg brugte rapsolie
- salt
Sådan gør du
- Start med at skrælle alle kartoflerne, og skær dem dernæst ud til store flotte pommes frites
- Skyl alle fritterne i en skål med vand til det værste stivelse er væk (tager 30-40 sekunders tid)
- Kog fritterne i vand med ½ dl eddike i 10-12 minutter alt efter størrelse. Kartoflerne skal stadig være ret faste
- Hæld vandet fra og sæt på køl i mindst en halv time, gerne 1-2 timer.
- Hæld fritterne i en frysepose og tilsæt ½-1 dl olie og bland grundigt sammen, så alle fritterne får olie på sig
- Læg dine fritter på en plade med bagepapir, og sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 75 minutter.
- Når der er gået ca. 35 minutter, kan du tage fritterne ud, og vende dem alle sammen, for at få en ens stegeflade på alle fritterne
- Dine fritter er færdige, når de er ved at have fået en pæn brun farve – men pas på du ikke giver dem for meget, da du eller sidder tilbage med en meget sprød chip.
- Hæld godt med salt på, og servér en god dip eller hjemmelavet bearnaise sauce til
Noter, tips og tricks
Drop fritøsen – sådan får du de bedste og sprødeste hjemmelavede pommes frites
Pomfritter, Pommes de terre frites eller bare pommes frites er en klassiker i det franske (og hollandske, og engelske og…) køkken, men stammer oprindeligt fra Belgien. Pommes frites kan erhverves på alt fra tankstationer til grillbarer og gourmet-restauranter – og det er der en grund til. De billigere steder er det fordi du kan få et relativt fornuftigt resultat for få penge. Dog er belønnningen også til at tage og føle på, hvis du investerer tid (og meget få penge) i at lave hjemmelavede pommes frites.
Jeg ejer ikke en fritøse, og har mange gange bandet over, at mine hjemmelavede pommes frites ikke blev helt som de skulle være, når jeg lavede dem i ovnen. For mig skal en pommes frites være knasende sprød med et fyldigt og mørt indre.
Derfor gik jeg i tænkeboks, og med inspiration fra de legendariske tripple cooked chips, nåede jeg frem til et resultat, som jeg niveaumæssigt mener er meget tæt på Heston Blumenthals skønne pommes frites. Bedst af det hele er, at det kan laves i ovnen! Når det så skal være rigtigt godt, så skal der en gang nyretapper, Côte de Boeuf eller ovnstegte kyllingelår og hjemmelavet bearnaise sauce til – og så synger englene!
Ikke mere roderi med 4 liter (alt for dyr) fritureolie, og da vi nok er mange, som ikke ejer en fritøse, er denne opskrift på hjemmelavede pommes frites i al beskedenhed den bedste nyhed for menneskeheden, siden Moses trådte ned fra Sinai med De Ti Bud.
Læs også: Hjemmelavet pizza – den ultimative guide // Lasagne à la Madsvin // Flødekartofler
De hjemmelavede pommes frites er utroligt lette at lave, men det tager noget tid, hvorfor jeg anbefaler at skrælle og skære kartoflerne i god tid, så de er parate til at blive lagt i ovnen, en god times tid før du vil indtage dem.
Hjemmelavede pommes frites i billeder:
Jeg kan godt lide min hjemmelavede pommes frites i en størrelse á ca. 1-1,5 cm tykkelse. Hvis du skærer dem for små, risikerer du, at alt indholdet af fritten forsvinder.
Der skylles stivelse ud. I starten vil vandet tage lidt farve, når denne forsvinder, er de skyllet færdige.
Kog kartoflerne, og når de er kølet godt af, skal de i en pose og blandes godt og grundigt sammen med lidt olie.
Læg dem på en bageplade. Det gør ikke noget at de ligger i en pæn sjat olie – tværtimod.
Som du kan se, så steger kartoflerne godt på bagepapiret, i den lille smule olie der er.
Når de hjemmelavede pommes frites begynder at tage farve, kan du vende dem hvis du vil. Det sikrer en mere ensartet stegeflade på fritterne, men er umiddelbart ikke en nødvendighed.
Nu begynder det at ligne noget. Når dine fritter ser sådan her ud, skal du til at være opmærksom, så du får det perfekte resultat.
Et smukt syn.
Jeg serverede mine hjemmelavede pommes frites med et stykke rødt onglet (nyretapper) og sauce bearnaise. Mums!
Sådan ser de hjemmelavede pommes frites ud – et skønt syn.
De hjemmelavede pommes frites kan nydes til flere forskellige slags kød som eksempelvis nyretapper, hjemmelavet burger eller bare som de er sammen med en god dip.
Velbekomme!
Det bliver jeg nødt til at prøve… snart! De ser virkelig gode ud 🙂 Jeg undrer mig dog over mængden; 3 store bagekartofler pr. mand??? Jeg plejer at spise 1-1,5 bagekartoffel pr. mand.
Når man følger denne opskrift giver det en positiv oplevelse med perfekte pomfritter. Tak for inspirationen ?
Tak skal du have Orla, og velbekomme 🙂
Det er de bedste ovnfritter jeg har fået. Kanon med den eddike. Jeg lavede 3x portionen. Intet problem.
12 ad af 10 stjerner
Dejligt at høre Pelle!
Med afstand de bedste hjemmelavede pommes frites jeg nogensinde har lavet, kan bestemt anbefales – perfekt til en god hakkebøf med bløde løg og bearnaisesauce
Ser lækkert ud, har prøvet at lave noget lignende dog uden så succesfuldt resultat :-/ derfor tænker jeg der ligger en del i detaljen 🙂 derfor mit spørgsmål: Når du har kogt kartoflerne og skal have dem på køl, hvordan køler du dem så ned? I den gryde + vand/eddike blanding, i ny koldt vand eller i pose uden vand??
Hej Jan
Jeg køler dem faktisk bare i en almindelig plastikskål i køleskabet 🙂
Mvh Mads
Hej Mads
Jeg fik rigtignok de sprøde pommes, mennnn de smagte voldsomt af eddike. Har du evt skyllet den i vand efter kogning, inden du stilte dem på køl?
Mvh Anja
Er der en speciel grund til, at du skrædder kartoflerne? Kan man ikke nøjes med at skrubbe kartoflerne? Jeg kan godt lide det rustikke udtryk.
Det er så let og så meget bedre, at jeg ikke fatter der stadig er et marked for posefritter 🙂
Personligt foretrækker jeg de hjemmelavede fremfor mange restauranter.
Bortset lige fra i Bruxelles, hvor der er nogle berømte gadeboder – de var var virkeligt noget særligt.
Hej Martin
Jeg er helt enig. Jeg har ikke lige fået i Belgien, men i Holland fås der også nogle skønne hjemmelavede pommes frites.
Mvh Mads
Ja! Bruxelles er pomme fritte land ?
Og bedst med sauce tatare og muslinger
Skal de ligge i vand, når de er på køl?
Hej Mette
Det skal de ikke. Jeg bruger normalt bare en almindelig plastikskål til dem (uden vand) 🙂
Mvh Mads
De bedste fritter jeg nogensinde har laver. Super nemt – dog var 45 min. ved 200 grader rigeligt til at få dem sprøde. Jeg brugte andefedt, som jeg havde stående fra jeg lavede confit de canard. Det gav virkelig en god smag til fritterne.
Jeg er glad for, at de faldt i din smag. Tiden er svær at fastlåse, da kartoffelsort, ovn og især udskæringen af pommes fritten er afgørende.
Men så længe man holder øje, så går det jo nok.
Lyder lækkert med andefedt. Vil beg prøve en anden god gang.
Mvh Mads
Dine fritter ser vildt lækre ud
Men tænkte på om man kan smage eddiken? Jeg har det nemlig meget svært med eddike
Hej Jeanne,
Det bliver ikke et problem i disse mængder 🙂
vh
Mads
Hej Mads
De er også virkelig gode hvis man putter dem i actifry i ca. 40-45 min. men skal selvfølgelig holde øje med tiden…
Mvh Heidi
Tak for tippet, Heidi! 🙂
Hey Mads,
Super lækker side du har fået smidt op her!
To spørgsmål:
Kan der bruges anden eddike end lagereddike?
Kan der bruges almindelige kartofler?
(har nemlig ingen af delene lige nu)
– Christian (KeysorSoze fra PN 😉 )
Hej Hr. Metromand 😉
– Almindelige kartofler bruges fint. Nogle sorter er dog bedre end andre. Det er vigtigt at der er ca. 1 cm tykkelse på dine pommes, når du skærer dem ud.
– Jeg har ikke prøvet med andet end lagereddike. Tror fint en hvidvinseddike eller lignende kan gå an.
Vh. Mads 🙂
Perfect!
Tak for hurtigt svar. Nu har fruen bare at blive imponeret i aften så 😉
Stor succes!! De bedste, mest fantastiske hjemmelavede pomfritter !!
Sprøde udenpå, flot gylden farve perfekt bløde indeni og super smag!!
Hold da op. Jeg er glad for at du kan lide opskriften Susanne 🙂
Venligst
Mads
Hej Mads. Kan man forberede kartoflerne dagen i forvejen? eller vil det gøre dem for ‘tørre’ at skulle ligge i køleskabet natten over?
Hej Kathrine
Lav du dem bare i forvejen. Når de er kølet lidt af ville jeg dog sætte låg på skålen eller lignende.
God fornøjelse, og vend endelig tilbage med hvad I synes om dem 🙂
Venligst
Mads
Hvorfor koges de i eddike, bliver de ikke sure? kan man ikke undgå eddike?
Hej Pia
De koges primært i vand, med en lille smule eddike tilsat. Eddiken skulle sikre et lidt mere sprødt resultat, og det er ikke noget der på nogen måder smager igennem.
Du kan godt undgå eddiken, men min klare anbefaling er, at du følger opskriften som den er, for at få det gode resultat, som så mange andre også har oplevet 🙂
– Jeg lover, at dine fritter ikke bliver sure!
Venligst
Mads
1000 tak for en fantastisk opskrift – jeg forsøgte mig med en større portion, og lagde halvdelen i ovnen – den anden halvdel prøvede jeg at give 35 min i min aktifry – sidstnævnte gav et fantastisk resultat – det kan klart anbefales 🙂
Hilsen
Carina
Velbekomme Carina.
Tippet med actifry er hermed givet videre 🙂
Venligst
Mads
Hej Mads!
Eminent opskrift, der sidder lige i skabet – tusind tak for den 🙂
Mange tak, Jens.
Det glæder mig, at du kan lide den 🙂
Hej Mads,
Jeg har prøvet at lave dine pomfritter et par gange allerede og de har været et hit hver gang. Jeg er dog lidt af en saltgris og synes, at det er svært at give dem nok salt efterfølgende. Så jeg tænkte på om man kan salte dem allerede når de ligger i olien eller vil de ødelægge det sprøde resultat? 🙂
Vh. Trine
Hej Trine.
Det glæder mig, at du kan lide opskriften.
Jeg ville ikke salte dem tidligere. Det trækker væde ud af kartoflerne, og jeg tror desværre, at du får et uønsket resultat.
Dbh.
Mads
Hej Mads
Hvor meget vand bruger du til at kogekartoflerne i sammen med 1/2 dl. eddike?
Mvh. Jesper
Hej Jesper,
Bare indtil kartoflerne er dækket 🙂
Venligst
Mads
Hej og tusind tak for denne super gode opskrift. Familien er vilde med dem 🙂
Hilsen Britta
Hej Britta,
Mange tak.
Det glæder mig, at I nyder nogle gode hjemmelavede pommes frites 🙂
Venligst
Mads
Fin opskrift!
Kommer du salt i vandet, når du koger kartoflerne?
Mvh/Torsten
Hej Torsten,
Mange tak!
Nej, ingen salt når de koges. Først når de er færdige 🙂
Venligst
Mads / Madsvin
Eeeelsker pommes.
Må bare prøve den opskrift!
Fortæl endelig hvad synes!
Hejsa
Super god opskrift ?
Tror du at men kan fryse de udskårne kartofler i portioner? Og hvornår i processen skulle man så gøre dette?
Mvh Nete
Hej Nete,
Jeg ikke bare tror, jeg VED at du kan fryse dem 🙂 – Men jeg synes dog, at resultatet er en anelse bedre, når de ikke har været frosne.
Efter du har kogt dem i vand og eddike lader du dem nedkøle, og dupper dem nogenlunde tørre – så kan du fryse dem. Når du så skal bruge dem igen, kan du tø dem op, vende dem i olie og putte dem i ovnen. Jeg har ikke prøvet at smide dem i ovnen med olie direkte fra frys – måske det kunne være noget der skulle testes?
Venligst
Mads
Hej Mads.
virkelig lækre fritter du har givet opskrift på :-).
Jeg skulle lave en meget stor portion en dag (til 12 personer). der havde jeg problemer med at få dem helt sprøde. jeg brugte 3 bageplader og varmluft.
har du erfaring med at lave dem i den mængde ?
Mvh. Dennis
Hej Dennis,
Desværre er det ikke noget jeg har erfaring med. Men jeg kan godt forestille mig, at det bliver et problem. Jeg ville måske lave en stor portion næsten færdige, og så smide dem i en gryde med olie eller tilbage i ovnen med lidt olie bare for at varme op.
Venligst
Mads
Hej Mads
Måske et lidt dumt spørgsmål, men hvis du laver dobbelt portion kartofler, skal du så også komme dobbelt så meget eddike i kogevandet?
Vh. Christina
Hej Christina,
Hvis jeg laver ekstra kartofler, putter jeg typisk også lidt mere eddike i. Så for at svare på dit spørgsmål: Ja.
Venligst
Mads
Hej Mads
Jeg skal lave dine skønne fritter til en gang pulled pork, men bliver lidt udfordret på temperaturen i ovnen i den forbindelse. Har du nogle foreslag til hvordan jeg klare dette?
/Katrine
Hej Katrine,
Jeg ville nok sørge for at kødet var færdigt lidt tidligere, tage det ud, skrue op og så lave mine pommes frites. 15 min før fritterne er klar ville jeg smide kødet tilbage i ovnen, hvis der er plads. Er der ikke det, kan du snildt opvarme kødet i en gryde.
Venligst
Mads
Hej Mads
Jeg vil prøve opskriften af i weekenden. Jeg vil forberede dem dagen før. Hvor langt skal jeg følge opskriften dagen før? Kan jeg koge dem dagen i forvejen, så de kun skal i ovnen på dagen?
Mvh Minna
Hej Minna,
Kog du bare kartoflerne dagen i forvejen, og så bag dem i ovnen på dagen 🙂
God fornøjelse med det!
Venligst
Mads
Jeg vil lave pommes fritterne på fredag. Er ikke i tvivl om, at de vil lykkes.
Mit ærinde er lige nu blot at give dig thumps up for din humor. Den ligger stedse mellem linierne.
Ikke mindst dit blognavn “Madsvin” er kosteligt. Så nærliggende og alligevel så godt fundet på. 🙂
Jeg takker og bukker, Bjarne 🙂
God fornøjelse med fritterne!
Hej Mads
Jeg er SÅ kræsen i pommes – men seriøst: Det her er mageløst! Pga kalorieindholdet er fritter sgu ikke lige noget, jeg spiser hver dag. Derfor skal de så også virkelig være gode, når det endelig sker.
Jeg har et par restauranter i København, jeg sværger til, når fritte-trangen virkelig bliver slem (Sokkelund, fx). Men jeg har også af et par omgange forsøgt mig selv. Har heller ingen fritøse, men det blev da hæderligt.
Dine fritter her er dog i en helt, helt anden liga … og PRÆCIS, hvad jeg har ledt efter! Kors i røven, det var godt! Og sindssygt nemt – i min ovn blev det til 55 min med varmluft det meste af tiden.
Jeg synes, de skal døbes “scorepommefritterne”. 😀
Tak fordi du delte. <3
Hej Pernille!
Tak for de meget pæne ord. Det er dejligt at høre, at de rammer lige der, hvor de skal.
Angående navn tror jeg nu at jeg holder fast i hjemmelavede pommes frites – selvom scorepommesfrites ikke er helt ueffent 😉
Rigtig god weekend.
Venligst
Mads
Hej Mads. Kan olivenolie bruges, eller er der andre typer som du anbefaler?
Hej Søren,
Jeg ville ikke bruge olivenolie. Det vil give dine fritter en forkert smag. I opskriften står der hvilken olie jeg selv bruger, så den ville jeg gå med, hvis jeg var dig 🙂
God fornøjelse.
Hej Mads.
Hvorfor er det der skal eddike i kogevandet? Hvilken effekt har dette?
-Hilsen Niels
Hej Niels,
I kommentarsporet har jeg svaret på dit spørgsmål til en anden 🙂 – Den korte udgave er, at det skulle give et lidt mere sprødt resultat, og bilder jeg mig selv ind, at det bidrager positivt med smag til fritterne.
Venligst
Mads
Tak for dit svar – jeg havde ikke set du havde svaret på det tidligere.
Jeg glæder mig til at lave fritterne til mine venner i vores madklub i morgen!
Hej Mads, dine fritter – efter din opskrift – er jo simpelthen mums, men jeg er ikke så vild med, at udvande dem efter at have skåret dem. Dét fjerner jo både smag og kartoffelmæssighed fra rodfrugterne.
Så gør dette i stedet: Når du har skåret kartoflerne, så lad dem tørre – kun på den yderste meget, meget tynde yderside – ved at lade dem opleve en kort tid i en varmluft friture (jeg har en Philips Airfryer, men mange andre er også OK).
Når kartoffelstykkerne så har opnået den kvalitet, at de ikke hænger sammen, så giv dem hele armen i airfryeren (200 grader) og spray dem nænsomt med lidt olie, samtidig med at du ryster dem med jævne mellemrum.
Hvis en fritte skal være sprød udenpå, og blød inden i, så er dette måden.
Hej Jesper,
Dit tip er hermed givet dog.
Dog vil jeg lige tilføje, at fritterne allerede i den nuværende form, efter denne opskrift, er sprøde udenpå og bløde inden i 🙂
Venligst
Mads
Tak for mad.
Det var virkelig godt.
Så prøver vi pizzaen en anden dag.
Pralle.
Velbekomme – glæd jer til pizzaen! 🙂
Lavede de der fritter i weekenden, det er kanon, posepomfritter go home ?
Det glæder mig, at du er glad for fritterne!
Venligst
Mads
hej Mads
Jeg har lavet disse fritter flere gange og jeg er helt vild med dem. Tænker om man kunne lave rødbedefritter eller gulerodsfritter ud fra samme opskrift? Hvad tænker du om det? 🙂
Hej Johanna,
Jeg vil tro, at det bliver noget sværere at få sprødt, da de ikke indeholder stivelse. Men du skal da helt sikkert prøve, og så melde tilbage til mig, hvordan det bliver 🙂
jaaa… det virkede ikke, hahah 🙂
Hehe, det var desværre forventeligt med rodfrugtfritter. Du må “nøjes” med de almindelige, sprøde fritter 😉
Hvis du vil have “sprøde” rodfrugter kan du bage dem til de er møre, stege dem på en pande ved hård varme i lidt olie og så lige give dem en klat smør til sidst som de kan bruse af i. Det er på ingen måde det samme, men det er godt 😉
Jeg har forsøgt at lave disse i en ovn – der blev de rigtig gode. Tror dog de skal vædes endnu mere i olie næste gang. Tænkte så at jeg ville prøve på grill da det er nemmere, så skal de ikke vendes osv. (Grill med Rotisseri og webers kurv til rotisseri). For at få dem mere ens tilberedt. Det havde jeg desværre ikke en stor succes med. Min teori er at olien fordamper, og der derfor ikke er nok olie til at gøre dem sprøde under tilberedningsprocessen. Har du erfaring med dette, eller har gode ideer? 🙂
Hej.
Nogen der har erfaring med at lave dem i en kurv på rotisserie i grillen?
Hej Jannik,
Jeg har selv har desværre ingen erfaring med det – men jeg håber, at andre i kommentarsporet vil byde ind 🙂
Venligst
Mads
Hej Mads 🙂 ville man kunne bruge smeltet smør i stedet for olie ?
Hej Susy,
Det ville jeg ikke gøre – smør kan ikke arbejde ved de høje temperaturer, og du vil få en grim, brændt smag. Noget du kan bruge, er andefedt – jeg ville dog bare vende fritterne i det et kvarters tid før de er færdige, hvis jeg skulle gøre det 🙂
Venligst
Mads
Hej, billedeopskriften og opskriften uden billeder er forskellige. Hvad skal man gå efter? 🙂
Hej Naomi?
Hvori ligger forskellen? (Bare så kan jeg rette eventuelle fejl) Billederne er udelukkende til at vise nogle af trinnene. Selve opskriften er den skrevne, som står for sig selv i trin 🙂
Venligst
Mads
Hej Mads
Kan jeg bruge sesamolie ?
Hej Pernille,
Det ville jeg ikke gøre. Rapsolie eller solsikke olie er dine bedste kandidater 🙂
Venligst
Mads
Hejsa
Dejlig hjemmeside, som skal udnyttes til fulde ?
Meeeen kan jeg skære fritterne dagen i forvejen – kold vand på og så i køleren?? Og så resten af tilberedningen dagen efter??
Maria
Hej Maria,
Det kan du snildt 🙂
Vh
Mads
Hej Mads – fantastisk fritter – tusind tak for opskriften! Superfed hjemmeside i øvrigt. Mvh Jesper
Hej Jesper.
Mange tak for de pæne ord!
Vh
Mads
Wauw …De blev goe.. Køber aldrig pommes på frost mere. Det er jo nemt nok, at lave dem selv , og hvilket resultat. ? Mvh. Mari -Ann , Fanø…
Hej Mads
Kanon fritter… har du et tip til, hvordan man holder dem sprøde.. fritterne er fantastiske, når de kommer ud af ovnen, men bliver bløde inden vi kan nå at spise dem.
Knud
Hej Knud!
Det lyder lidt mærkeligt – for jeg har aldrig selv haft disse problemer. Følger I opskriften til punkt og prikke? – Hvis ikke, så prøv at gøre det. Hvis I gør, så skal fritter måske lige have 5 minutter mere i ovnen 🙂
Vh
Mads
Lavede disse fritter i går. Tæt på de bedste fritter jeg nogensinde har smagt. Respekt!
Jeg takker og bukker 🙂
Kan man stege dem i ovnen dagen før – eller tidligere på dagen og genopvarme dem
Jeg skal lave til 33 personer, så det ville være fantastisk, hvis man kunne stege dem enten dagen før eller om morgene også lige genvarme dem inden servering (der er nemlig også lige nogle stege som skal i ovnen og der er kun 1 komfur i huset)
Hej Linda,
Det tror jeg lidt bliver en udfordring. Men i teorien kan det nok lade sig gøre, du vil dog være nødt til at genopvarme dem alle samtidig med lidt olie på og meget høj temperatur, hvis du vil have dem sprøde.
Har du muligheden så ville jeg lave en tester på et par pommes frites nogle dage i forvejen, så du har styr på teknikken 🙂
Hej Mads.
Har lavet dem adskillige gange, og føler jeg skylder dig en tak for opskriften – kæft de er goe’!
Godt at høre, Steen. Tak for rosen 🙂
– Mads
Jeg har lige lavet disse pomfrittter – HOLD K…. hvor er de gode! Min søn blev lidt skuffet da jeg annoncerede at jeg ville lave pomfritter (“ej altså mor, jeg kan KUN lide dem man får på restauranter”) – for så at råbe i begejstring når han smagte dem “mor, de smager LIGE som dem man får på en restaurant!”. (Ikke helt sandt hvis du spørger mig – jeg synes disse er bedre.) Kan godt lide lidt rustikke pomfritter så jeg valgte ikke at skralde kartoflerne, og det fungerede ganske glimrende.
Det eneste problem er så at man ikke kan lave tilstrækkeligt mange når man kun kan fylde en enkelt brædepande. 🙂 Men tak for en fantastisk opskrift, jeg har aldrig lavet så gode pomfritter før.
Hej Anna,
Hvor er jeg glad for din flotte kommentar. TAK!
Jeg er også selv glad for rustikke fritter – nogen gange er jeg faktisk lidt doven, og nøjes med at halvere hele (skyllede) kartofler, og så køre resten af “pommes frites”-processen igennem – det virker glimrende!
Et lille tip herfra: Du kan fint lave to bradepander – du skal bare køre varmluft og så 180 grader.
Vh
Mads
Hej Mads! Tak for opskriften.
Har lavet dem 2 gange, og har ikke fundet andre der kommer tættere på perfektion lavet i ovnen.
Dejligt at høre, Jannick 🙂
Hej Mads,
Jeg prøvede opskriften i dag og syntes jeg fulgte den rimelig nøje, men efter 30 min ved 200 grader (ikke varmluft) var de allerede færdige og var ikke mega sprøde (bedre end hvis man bare havde puttet dem direkte i ovnen dog). Har du et bud på hvorfor de blev så hurtigt færdige?
Hej Julie,
Hvis de ikke er blevet sprøde, så er de ganske enkelt ikke færdige – lyder til at de skal have længere tid i ovnen 🙂
– Mads
Hej Mads.
Tusinde tak for opskriften! De er efterhånden blevet lavet en del gange herhjemme, både til hverdag og gæster, og de er altid et kæmpe hit. Dog koger vi dem en anelse længere end du skriver.
Hej Caroline,
Godt at høre! Dejligt at I har justeret det som I ønsker det – sådan skal det jo helst være med madlavning!
– Mads
Hej vil lige høre om det er muligt at koge dem som anvist og derefter putte dem i fryseren, og stege dem fra frost… Det er til en konfirmation jeg harvtænkt mig at lave dem?
Hej Pernille,
Det burde bestemt være muligt 🙂
Vh
Mads
Fin opskrift, men nu, hvor man skal spare på energien, hvad si’r du så til at bruge en airfryer?
Tak for den her helt fantastiske opskrift 😍
Har du nogle erfaringer med at fryse de kogte kartoffelfritter (altså inden de kommer i ovnen)?
Det kunne være fedt hvis man kunne tage dem fra frost (og krydre/olie) og så ind i ovnen 😀
Hej David,
Man kan fint fryse dem ned, som du beskriver det her 🙂
Hej Mads
Tak for svaret, det skal jeg prøve 😀
Noget mere ros til din fantastiske opskrift 😀 Jeg lavede for er års tid siden dine fritter til en god ven. Han var også vild med dem og lavede dem efterfølgende til hans kone og børn. Og nu vil børnene hele tiden have det er kalder “David pommesfrites” 😀 Ja, beklager at de har døbt dem efter mig, æren er alene din ☺️
Det er da det absolut skønneste. Mad er jo bare mad, men når det krydres med mennesker, bliver det personligt. Jeg er vild med at det nu er “dine” i jeres del af universet. Godt gået! 🙂
– Mads