Agurkesalat – Opskrift på lækker gammeldags agurkesalat

“Rækker du mig ikke lige den der agurkesalat, mormor?” – en sætning, der enten i sin rene form, eller med få justeringer, er noget du med stor sandsynlighed selv har udtalt og/eller hørt omkring dig.

For hvis der er noget, der hænger lige så uløseligt sammen med mormormad, som Preben Kristensen gør det med Linje 3, så er det agurkesalat.

Og det er der én rigtig god grund til: syren. Syren i agurkesalaten passer så uhyggeligt godt til rigtig meget traditionel dansk mad, der jo, når alt kommer til alt, ikke er kendt for manglen på fedtstof. Til gengæld er den kendt for en god gang sovs, og lige præcis dér, sammen med sovsen, kommer agurkesalaten til sin ret. For den bryder nemlig med fedmen, og den udvider smagsbilledet og tager maden et niveau op.

Nyd din agurkesalat sammen med: Grydestegt kylling | Oksesteg i stegeso | Flæskesteg

Sådan laver du selv din agurkesalat

En sådan agurkesalat vil jeg gerne lære dig at lave. Egentlig er det ikke super svært – faktisk er det en temmelig nem opskrift – i hvertfald når man kender den. Min version er med en smule mindre sukker end mange andres, da jeg hurtigt synes det kan blive for sødt. Og så er der blot en anelse mild chili i også, for lige at give din agurkesalat en snert ‘spice’, som den rigtigt fint kan trække.

Se hvordan du laver din agurkesalat lige her.

Agurkesalat - Opskrift på hjemmelavet agurkesalat

Agurkesalat – Hjemmelavet, let og lækker opskrift

No ratings yet
Print opskrift Pin opskrift
Sådan laver du din egen agurkesalat, som let kan pifte ethvert dansk måltid op
30 min
4 personer

Ingredienser

Agurkesalat

  • 1 stk agurk slank og sprød – helst dansk
  • 2 dl eddike
  • ½ dl vand
  • 75 gram sukker
  • 20 peberkorn
  • salt
  • Lidt frisk chili (uden chilikerner)

Sådan gør du

Agurkesalat

  • Skyl din agurk, skær den i 2-3 milimeter tykke skiver – så din agurkesalat kan få lidt ekstra bid. Hæld en lille håndfuld salt henover agurkeskiverne og lad dem trække i 15 minutter i en sigte.
  • Kog en syltelage af eddike, vand og sukker – smag den til så du synes den er tilpas sur/sød.
  • Når agurkeskiverne har trukket skyller du dem med vand, knuger lidt af væden fra agurkerne med hænderne og hælder dem op i en skål eller glas sammen med syltelagen, peberkorn, og en smule frisk chili, hvor du har fjernet kernerne. Lad det trække i mindst 15 minutter, gerne nogle timer. Hvis agurkerne ikke er helt dækkede af syltelage, kan du lige putte en lille skål eller lignende ovenpå.
  • Servér til en god gryderet eller lignende.

Noter

Hvis du gerne vil nyde din agurkesalat en anden dag, end den du laver den på, skal du putte salaten i et skoldet glas og lukke tæt – på den måde kan det holde sig længe.

Agurkesalat i billeder

Mød forfatteren

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag.

Facebook ikon Instagram ikon Pinterest ikon Youtube ikon

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad synes du om opskriften?