Top Banner

Portobellosmør

Forfatter: Mads Vindfeld Andersen
No ratings yet
25 minutter

Ingredienser

  • 2 portobellosvampe (store)
  • 250 gram smør blødt og helst saltet
  • salt

Sådan gør du

  • Rens dine svampe med en børste (ikke vand!) for det værste snavs
  • Skær svampene i mindre stykker (ikke alt for fint) og steg dem helt tøre for væde (dette tager tid med portobellosvampe)
  • Hæld de nu meget indskrumpede og færdigstegte portobellostykker i en skål med den bløde smør
  • Blend med en stavblender til svampene er i meget små stykker, og til du har en homogen masse
  • Smag til med salt og eventuelt en dråbe citron
  • Læg ca. 1/4 af din portobellosmør på noget husholdningfilm og rul til en “smørpølse”.
  • Gentag til du har 4 ruller portobellosmør
  • Læg i køleskab eller fryser alt efter hvornår du skal bruge det

Portobellosmør – en ny, smuk ledsager til dit brød, steak eller vilde kød

Portobello er en af mine personlige favoritsvampe. Først og fremmest er den utroligt smuk, og så har den en utroligt dejlig og rund smag. Typisk steger den bare med i en svampeblanding til pasta, risotto eller lignende. Denne gang har jeg forsøgt mig med en portobellosmør – noget der kan bruges som tilbehør til alt fra godt brød til ribeye steaks og vildt kød.

Herhjemme bruger vi det selv primært til brød, men vi har også haft stor succes med at skære en skive portobellosmør, og lægge den oven på et godt stykke kød.

Portobellosmør egner sig rigtigt godt til nedfrysning, så du kan altid have noget  ved hånden, hvis du ønsker det. Og det tror jeg du gør, når du først har prøvet det 😉

 

Portobellosmør i billeder:

Det er ikke meget der skal til en god gang portobellosmør.

Få men gode ingredienser
Få men gode ingredienser

Er den ikke bare flot?

Portobello er nu en smuk svamp
Portobello er nu en smuk svamp

Du skal ikke hakke din svamp alt for fint. Den svinder meget, så sørg for, at der er også er plads til, at den kan det.

Portobello og staub
Portobello på pande

Der er meget væde i en portobellosvamp, derfor svinder de også meget ved stegning.

De svinder ind
De svinder ind

Smukt er det.

Smør og portobello
Smør og portobello

Så er der blevet blendet.

Smør og portobello er blendet
Smør og portobello er blendet

Læg ca. 1/4 af massen på noget husholdningsfilm.

Læg en klat smør på husholdningsfilm
Læg en klat smør på husholdningsfilm

Nu du har samlet din portobellosmør i et par ruller, skal du beslutte dig for, hvor meget der skal fryses, og hvor meget der skal på køl.

Portobellosmør i ruller
Portobellosmør i ruller

Her har jeg smurt et godt lag smør på et mørkt ciabattabrød fra Lagkagehuset. Det smagte skønt!

Portobellosmør og baguette
Portobellosmør og grov ciabatta

Jeg har med stor succes brugt portobellosmør til brød inden en flerretters menu, til oksekød og til at stege svampe i. Min svamperisotto med trøffel vil bestemt heller ikke tage skade af et ordenligt skud smør med portobello.

Hvis du kommer på andre gode steder hvor det kan bruges, så sig endelig til!

Ingredienser i denne opskrift

En mand iført forklæde står ved et køkkenbord og smiler

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

4 Kommentarer

  1. Har i weekenden lavet portebellosmør og prøvet det til både oksesteg og svinekød.
    Det er absolut ikke sidste gang vi gør det.
    Det er tilbehør som kan anbefales.

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?