Top Banner

Moscow Mule

En kobberkrus med en cocktail pyntet med frisk mynte og en limebåd står på et marmor bord i en lounge med en rød sofa i baggrunden.
Forfatter: Mads Vindfeld Andersen
5 fra 2 stemmer
5 minutter
1 cocktail

Ingredienser

  • 5 cl vodka f.eks. Stolichnaya
  • 2 cl limejuice (frisk)
  • 1 cl sukkersirup
  • ginger beer f.eks. Fever Tree

Pynt

  • mynte (frisk)
  • kandiseret ingefær (kan udelades)
En kobberkrus med en cocktail pyntet med frisk mynte og en limebåd står på et marmor bord i en lounge med en rød sofa i baggrunden.

Sådan gør du

  • Alle ingredienser undtaget ginger beer hældes i en shaker med masser(!) af isterninger.
  • Ryst det hele godt og kraftigt i din shaker til den er kold udenpå – det tager typisk omkring 10 sekunder.
  • Hæld cocktailen gennem din strainer over i et kobberkrus (eller et flot glas) fyldt med isterninger.
  • Top op med ginger beer og rør forsigtigt ingredienserne sammen med din barske.
  • Pynt med en dusk mynte og lidt kandiseret ingefær, hvis du har det

Noter, tips og tricks

Har du ikke et kobberkrus stående kan du sagtens bruge et almindeligt lowball-glas
Afhængigt af hvilken Ginger Beer du bruger, kan du justere mængden af sukkersirup, så du får den rette balance. Opskriften her er lavet ud fra at du bruger Fever Trees ginger beer.

Smuk og sprudlende Moscow Mule

Moscow mule er en sprudlende og syrlig cocktail, der ikke kun ser imponerende godt ud, den smager også uovertruffent – og det er uanset, om den indtages en skyfri og skønherlig sommeraften på terrassen, bruges til at fyre op for forfesten eller bare indtages i eget selskab som en velfortjent fyraftensdrink. 

Er du fristet? Fortsæt bare, så bliver du endnu klogere på, hvordan du (med garanti) bliver den næste storfan af denne enkle, men læskende klassiker. 

Andre cocktailfavoritter: Espresso Martini | Gin Hass | Dark and stormy | Pina colada

Moscow Mule – En femstjernet drink med kun fire ingredienser

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men en Moscow Mule er en drink, der lige så nem at lave, som den er at indtage – og så svinger jeg endda lige en ekstra boblende bonus oveni i min opskrift. 

Den klassiske Moscow Mule består af tre ingredienser, men da jeg har været så heldig at alliere mig med to af Danmarks dygtigste bartendere fra Bar Visit i Odense, kan jeg dele deres Moscow Mule opskrift med jer. Den indeholder en lille ekstra ingrediens, der sørger for, at din Moscow Mule altid er en femstjernet oplevelse. 

Moscow Mule opskrift

Mød det sprudlende muldyr fra Moskva 

Moscow Mule er faktisk, hverken så russisk eller spion-agtig, som du måske kunne fristes til at tænke. Det er en drink, der blev til i 1940’ernes summende New York, da to mænd sad på Chatham Hotel med hver sin frustration og en dertilhørende optimisme, der antageligvis har været på størrelse med en halvsmeltet isterning. 

Den enes, John Morgan, nyproducerede Ginger Beer havde nemlig vist sig at være uinteressant for de sofistikerede New Yorkere. Ligeledes havden den anden herre, John Martin, præsident for Heublein, svært ved at få de ellers drinksdrikkende byboer til at prøve hans Smirnoff vodka. 

Efter et par drinks faldt de to herre i snak med hinanden. De fik begge luft for deres frustration over manglende evne til at sælges deres produkter, og pludselig fik deres optimisme vokseværk. 

Fiasko plus fiasko må give succes, for skæbnen ville os, at de to mænd besluttede sig for at blande deres to produkter, hertil tilføre lidt lidt lime fra baren, og vupti; en Moscow Mule var født. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken vodka skal bruges i Moscow Mule?

Stolichnaya er min favorit, men alle vodkaer af en rimelig kvalitet, er brugbare.

Hvilken ginger beer skal bruges?

Ginger Beer varierer i både sødme og spicyness. Her fungerer Fever Tree, der har et godt spark af ingefær, for eksempel rigtig godt sammen med friskheden fra limen og sødmen fra sukkersiruppen.

Ingredienser i denne opskrift

En mand iført forklæde står ved et køkkenbord og smiler

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

3 Kommentarer

  1. Hej Mads
    Mange tak for inspiration – da jeg er en solid kunde i vin-shoppen, bliver det ikke til så mange drinks.

    Jeg har prøvet noget nyt i frikadelle køkkenet – og erstattet væske mælk/fløde med en god fond kogt på okse-kraftben og urter. Og det tror jeg bliver den fremtidige opskrift her.
    Har du prøvet ? – det er absolut et forsøg værd ;))

    VH Poul

5 from 2 votes (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?