Anmeldelse: Bacchus – Fransk fristelse

I anledningen af Sabines fødselsdag, skulle vi, som vi plejer, ud at spise lidt ekstra godt. Vi har efterhånden spist hos de fleste bedre steder i Odense i prislejet 300-600 pr. person. Til vores store glæde, åbnede Restaurant Bacchus tidligere på året. Det er en restaurant der ikke lægger skjul på, at maden er fransk – noget vi begge holder utroligt meget af.

Bacchus er drevet af Stephane Libourel, der er født og opvokset i Lyon, hvorfra han også har sin kokke og konditor-uddannelse. I Odense-regi har Stephane været en del af “Al Dente” og “Brasseriet”.

Filosofien bag Bacchus er enkel: Det handler om smagen fra de gode råvarer, det handler om årstidens råvarer og om den franske kogekunst. En filosofi vi kan forholde os til, og da vi gerne ville prøve at spise et nyt sted, var valget let.

Restaurant Bacchus (mad) i billeder:

Selve restauranten er ret anonym, og ligger en anelse klemt inde. Udefra syner den ikke af særligt meget, men når man bevæger sig indendørs, får man at se, hvor meget plads der egentlig gemmer sig i Bacchus’ lokaler. Selve indretningen er meget stram og præcis. For mig virkede den en anelse “kold”, og personligt holder jeg meget af lidt mere varme og hygge i en restaurants indretning. Selve betjeningen var dog behagelig.

Vi bliver lynende hurtigt budt velkommen og vist hen til vores bord. I anledningen af at det var en fødselsdagsmiddag, var der også blevet sat et lille flag op. En lille men hyggelig detalje.

Læs også: Fransk løgsuppe // Coq Au Vin // Broccolisalat med bacon

Knap nok har vi sat os, før tjeneren er klar med menukort og vinkort – nu er vi i gang.

Vi bestilte hurtigt et glas bobler. Desværre havde de ikke flere hvide bobler til salg på glas, hvorfor vi måtte gå med rosé-bobler. Noget jeg ellers ikke er særligt meget til. En holdning der efterfølgende er blevet rykket. Hurtigt blev der serveret lidt brød og en dildsmør (se øverste billede).

Bacchus kører med to slags menuer. En Menu Rustik og en Menu du Chef. Sidstnævnte er en lidt mere luksuriøs menu. Udover de to menuer var der også en tavle med klassiske franske retter, herunder en hummerbisque, foie-gras terrine mm.

For os så alle retterne utroligt attraktive ud, hvorfor vi havde lidt svært ved at vælge hvad vi ville gå med. Vores yderst behagelige tjener havde desværre lidt svært ved at måle hvor langt vi var i beslutningsprocessen, hvorfor han hele tre gange inden for meget kort tid var nede for at spørge, om vi nu havde besluttet os. Noget jeg tilskriver hans ivrighed for at give os en god oplevelse – så det går an.

Til vores bobler får vi serveret nogle utroligt lækre snacks. Vi var lidt i tvivl om det var grundet Sabines fødselsdag eller bestillingen af bobler. Det skulle vise sig, at det er en gestus alle gæster fik del i – noget der virkelig imponerede mig.

De friterede kugler var en torske-brandade (saltet torsk) med kartoffel og persille, vendt i pankorasp og friteret. Bagved en lækker terrine af unghane med porreaske, trøffelmayo, syltet rødbede og crouton af brioche. Sidstnævnte snack var i min optik perfekt balanceret mellem umami, sødt, sprødt og syre.

Som om førnævnte snacks ikke var nok, så fik vi også hurtigt serveret 2 stk gougeres – bagt vandbakkelse med ost. En fransk klassiker, som vi også fik til vores champagnesmagning. Smagen var lækker, men jeg savnede lidt mere tryk på osten og lidt salt.

Efter noget tids debatteret lykkedes det os at blive enige om, hvad menuen på Bacchus skulle bestå af. Vi valgte tre retter fra deres Menu du Chef, og da vi begge har meget svært ved at sige nej til hummerbisque, tilkøbte vi også sådan en. Vi købte ét glas hvid og ét glas rød hver.

Smukt anrettet kom bisquen ind med tre flotte perfekt tilberedte kammuslinger. Disse havde kun lige berørt panden for at få den smukke karamelliserede overflade, mens det bløde nærmest rå indre blot lå og ventede på at blive spist. Bisquen var dejligt cremet, tilsat rigelige mængder smør og smagt perfekt til med salt.

Personligt foretrækker jeg lidt mere kraft i bisquen. Denne udgave var ret mild og kærlig, hvilket i det samlede udtryk for retten fungerede ganske fint. Jordskok og fennikel bidrog med lidt sprødhed til retten. Ikke noget vildt, men lækkert og effektivt. Eneste mén var, at der var meget lidt bisque. For lidt hvis man spørger mig.

Skøn ret at starte på!

I glasset fik vi en italiensk vin med 50% Pinot Grigio. Denne var alt for kold ved servering, hvorfor den kun smagte af sprit. Dette påpegede vi for tjeneren, der undskyldte sig med, at tidligere gæster mente, at de serverede deres hvide- og rosévine for varme. Vi “varmede” vinen i glasset med vores hænder, og da den havde fået lidt mere ilt og en mere passende temperatur, var det da også et glimrende glas vin. Desværre var den ikke klar til at blive nydt til bisquen, men det var den til gengæld ved næste servering.

Aftenens næste ret var friteret skank i en “malttærte”, kalvebrissel og trøffel. Ydermere var der en reduceret sauce, puré, skorzonerodschips og hvad jeg tror var anissyltet sprød rødbede. Chippen knækkede desværre for tjeneren lige inden servering, hvilket ændrede lidt i anretningen. Brislen er den bedste brissel jeg har fået på restaurant endnu. Perfekt balance mellem fedt og kød, skøn smag og en let karamelliseret stegeskorpe. Den friterede skank så en anelse tør ud, hvilket den på ingen måde var. Dejlig saftig og fuld af smag fra kødet. Desværre manglede den salt.

Trøflen havde jeg gerne set en anelse mere af – mest fordi jeg elsker trøffel, men også fordi dens blide smag havde svært ved at komme til udtryk.

En mere end godkendt servering målt på smag. Anretningen haltede desværre lidt.

Til hovedret fik vi en fransk due, reduceret enebærsauce, brioche, svampe og en udefinérbar spise pakket ind i kål.

Due var rosastegt og fuld af smag – perfekt. Nedenunder gemte der sig et stykke brioche der var lavet med blendet indmad fra duen. Denne skulle vise sig at være aftenens højdepunkt for mig. Det er simpelthen noget af det mest lækre tilbehør jeg har fået til fjerkræ nogensinde. Fuld tryk på smag og dybde, smør og indmag bevægede sig op i en højere enhed, og smagsnuancerne fra den, saucen og duen var helt perfekt. Eneste lille note til briochen var, at den ikke var helt sprød, da saften fra duen og saucen havde opblødt den en anelse. Ingen af os fik helt fat i, hvad det var der var pakket ind i kål. Der var lidt røget bacon i, og alt i alt var det ikke noget jeg synes bidrog med noget særligt til tallerkenen. Et par kartofler, lidt mos, eller noget med en diskret smag havde været bedre, for at duen og indmadsbriochen kunne komme helt til sin ret.

Selve retten var vi dog glade for, og briochen skal jeg helt sikkert selv forsøge at efterligne på et senere tidspunkt.

I glasset fik vi den skønneste rødvin fra Saint-Émilion. Skøn balance mellem frugt, sødme og syre. Let at drikke, ikke for kompliceret i smagsnuancerne, og den matchede retten rigtigt fint.

Desserten var lidt noget andet end hvad menukortet havde ledt os til at tro. Den var slået op som en Pære- og chokoladefraglité. Det vi fik var mere en: Vanilje is på bund af pære, chokoladeganache, rullet nougat med karamelliseret sukkerreduktion.

En udmærket ret, men vi havde begge forventet betragteligt mere pære, og da nougat fyldte mest smagsmæssigt i retten, undrer det mig, at denne ikke nævnes på menukortet. Vaniljeisen var meget diskret, og chokoladeganachen var i mine øjne for alt bitter. Enten var der for lidt sukker i, eller også var den lavet på en 80% kakaobaseret chokolade. Nougat”rullen” havde en dejlig smag af nougat og var visuelt smuk.

Aftenens klart svageste ret, som desværre ikke lever op til det ellers tårnhøje niveau.

En kort snak om vin på Bacchus:

Restaurant Bacchus skriver selv, at de lægger meget vægt på at udvælge vine af høj kvalitet fra små huse. Dette er jeg slet ikke i tvivl om, da vinen var utroligt velsmagende.

Men.

I mine øjne er det restaurantens ansvar, at servere vinene ved de rette temperaturer, så smagen kan folde sig korrekt ud. Tjeneren sagde selv, at han fremadrettet ville sørge for at temperere lige netop den vin bedre – og det tror jeg på.

Deres vinkort var uddateret, og de vine vi fik var desværre ikke at finde på det kort vi fik vist fra starten. Derfor er det også svært for mig at slå vinene op her efterfølgende, med det resultat, at snakken om selve vinene i min anmeldelse ikke er på det niveau som jeg gerne vil have det.

Det synes jeg er super ærgerligt, for det er et område, hvor Bacchus selv har lagt meget fokus.

Vi valgte selv kun at tage to glas vin til 4 retter, men jeg bemærker, at glassene var en anelse småt skænket op. Andre steder får man lige den lille smule ekstra, der gør, at man som gæst føler sig taget ekstra godt af. Det savnede jeg her.

Alt i alt er kvaliteten på vinene god, og prisen på vinen er også fair – en smule mere vin i glasset havde dog været på plads.

Afsluttende ord:

Selve oplevelsen varede en anelse over to timer, hvilket var rigtigt passende til bobler, snacks, 4 retter og to glas vin. I starten blev vi lige presset en anelse for meget, noget der senere blevet rådet bod på med tilpas lange pauser mellem retterne. Betjeningen var behagelig omend en anelse ivrig.

Kvaliteten af retterne er høj. Meget høj. Det er utroligt vellavet, og især snacks + de første 3 serveringer havde en meget høj klasse, der snildt kan konkurrere med de andre fransk-inspirerede restauranter i Odense.

Portionerne på Restaurant Bacchus var små. Meget små. Til trods for, at vi fik brød, snacks og 4 retter, gik jeg derfra uden at være helt mæt. Jeg var som sådan ikke sulten, men jeg havde en følelse af, at jeg ikke var helt færdig med at spise. Dette er super ærgerligt, da jeg bestemt ikke tror at det er hensigten.

Vurderingen af Bacchus er utroligt svær, da den på flere parametre er helt i top. Maden var virkelig veltillavet, hvor det kun var ganske på ændringer der skulle til, for at score toppoint hos mig. Omvendt var portionerne meget små, og en del voksne mænd vil ikke nå helt i mål, selvom de måtte vælge 4 retter.

Vinen var god, men en enkelt svipser samt lidt små mængder af vin, gør det svært at nå helt til tops.

For bobler, 4 retter og to glas vin kom vi af med 1380 kroner. En pris der er OK. Med små justeringer vil følelsen gå fra at være OK til at være “Fantastisk”.

Karakteren ender på 4/5 stjerner. Mere vin i glasset, opdatering af vinkort og bedre dessert løfter karakteren op.

Maden er skøn og vinen er lækker. Når Restaurant Bacchus har fået lidt mere tid og erfaring på bagen, er jeg overbevist om, at vi når op hvor det bliver rigtigt sjovt. Det at karakteren ender hvor den gør, er blot en cementering af, hvor vidunderlig maden egentlig var.

Vi vender stærkt tilbage på et senere tidspunkt, og der regner jeg med, at Bacchus er klar til atter at byde os velkommen.

Restaurant Bacchus
Vestergade 96B
5000 Odense C
www.restaurantbacchus.dk