I december 2015 var jeg i København med min kæreste og forældre. Det var bl.a. fordi vi skulle i teateret, men forinden da, skulle vi have lidt godt til ganen. Valget faldt på en af Cofocos restauranter: Spuntino.
Spuntino er en moderne italiensk-inspireret retaurant, hvor hygge og god mad er i højsædet.
Konceptet er simpelt: 5 retter for 295, hver servering har to retter at vælge mellem, så der er også en lille smule frihed til at vælge ud fra ens smagsløg.
Prisen er til at forstå, og som du vil se, så er det overraskende hvad man egentlig kan få for så få kroner.
Vi ankommer kort før åbningstid, og da der åbnes op, bliver vi hurtigt henvist til vores pladser. Indretningen er hyggelig, tjenerne er unge og venlige – restaurantens udtryk passer godt sammen med den identitet de selv mener at have: moderne.
Menukortet diskuteres frem og tilbage, og vi vælger lidt forskelligt. Hurtigt bliver vi dog enige om, at vi gerne vil have en flaske hvid Pinot Grigio og en rød Babera D’ Alba. Udmærkede vine, som ikke vil blive omtalt yderligere, da det er maden Spuntino vurderes på.
Anmeldelsen her vil tage udgangspunkt i de retter jeg selv fik. Til slut vil der være billeder af mine medspiseres retter også. Det er desværre lidt tid siden at måltidet blev indtaget, hvorfor nogle af retternes elementer er glemte. Den endelige karakter har dog været fastlagt lige siden vi gik fra restauranten, og påvirkes derfor ikke af tidens glemsler.
Anmeldelse af Spuntino:
Min første servering er en ceviche af kammusling, avocadocreme og lidt grønt.
Avocadocremen smager skønt, den minder på mange måder om en guacemole. Kammuslingen er også fin, men da den er meget blid i sit smagsudtryk, dominerer avocadocremen en anelse. Det er en lille servering, hvilket giver fin mening, når vi har 5 serveringer vi skal igennem.

Anden servering blev serveret lynhurtigt efter første. Et tempo man selv skal være opmærksom på at styre, da det ellers kan gå lidt for hurtigt.
Serveringen for mig er andebryst med en (mener jeg) gulerods- og appelsinpuré og grønkål På toppen er der noget jeg desværre har glemt hvad er. Andebrystet er stegt til perfektion: sprødt skind og rosa kød. Det er dejligt saftigt. Puréen er meget ny for mig. Den smager godt, men mangler lidt fedme til at spille op til syren.

Tredje servering var den jeg havde set mest frem til hjemmefra, og så gør det knap så meget, at den igen blev serveret lynende hurtigt. En jordskokkesuppe med trøffel og espresso. Ja, du læste rigtigt: Espresso.
På papiret lød det, i hvert fald for mig, nyt og spændende – og det var det også.
Suppen smager skønt, og de subtile kaffenoter fra espressoen fungerer bare. Trøflen har man desværre været lidt nærig med – men tænker man over den samlede pris for maden, skal man også huske at justere sine forventninger herefter.
Rent visuelt var serveringen ikke noget at råbe hurra for, men nogle gange kan velsmag sagtens stå alene – og det gjorde det her.
Serveringen kom igen en anelse for hurtigt, og ved bordet bliver vi enige om, at vi lige er ekstra langsomme om denne ret, da vi ikke vil “presses” igennem måltidet.

Fjerde servering er, hvad man kan betragte som “hovedretten” hos Spuntino. Mit valg gik med et stykke stegt hvid fisk (kulmule mener jeg), rødvinssauce, lidt rød salat på en bund af… glemsel.
For mig var dette aftenens klart svageste ret, måske er det også derfor, jeg ikke helt kan huske dens bestanddele. Fisken var en anelse tør, og den var også en smule smagløs. Salaten var ligegyldig, og kombinationen af hvid fisk og rødvin fungerede ikke helt her. En for mig lidt ligegyldig servering, der ikke lever op til det ellers gode niveau.

Aftenens sidste servering var også den flotteste. Bunden er en stribe karamel, hvor der ligger lidt kage, ristede hasselnødder, en sorbet (har glemt om det var hindbær eller rabarber) og en (mener jeg) cheesecake som is. Jeg er helt vild med de her relativt populære anretninger, der benytter sig af netop denne “stribe”.
Selve retten husker jeg som værende i udmærket stand. Samspillet mellem elementerne var OK, omend karamellen, uanset hvor flot den måtte være, ikke helt formåede at gøre sin plads fortjent.

Efter de 5 serveringer var jeg efterhånden godt tilpas. Min samlede oplevelse var tilfredsstillende, og jeg er særdeles imponeret over, hvad man kan få for kun 295 kr.
I mine valg af retter var det svært at se den italienske tråd. Men skidt pyt.
Serveringstempoet er højt. Jeg er med på, at der skal nogle mennesker igennem, for at kunne drive forretning med så beskedne priser. For mig er kunsten (fra restaurantens side) dog, at kunne føre gæsten sikkert men effektivt igennem, uden at denne føler sig presset. Denne kunst mestrede Spuntino ikke helt denne aften.
Når det så er sagt, så er Spuntino en af de restauranter hvor jeg har fået bedst mad til prisen. Fem(!) serveringer for 295,- er absurd billigt, og man føler ikke rigtigt, at de er gået på kompromis med kvaliteten.
Spuntino kunne sagtens være et sted vi igen vælger at besøge, inden vi skal i teateret i København.
Vi så desuden Sound of Music hos Det Ny Teater – og det var fremragende.
Karakteren ender på 4/5. De få steder hvor Spuntino halter, der trækker maden og “value for money” op igen. Jeg vil på det varmeste anbefale Spuntino, hvis det skal være en prisvenlig aften i byen.
Restaurant Spuntino
Vesterbrogade 68
1620 København V
cofoco.dk/da/restauranter/spuntino/
Billeder af andre serveringer:
Som lovet får du her et par billeder af de andre serveringer, som jeg ikke selv fik.


