Semidried tomater – Så lette er de at lave

Når sommeren banker på døren – altså sådan rigtigt på døren, bevæger det danske råvareskatkammer sig over mod de råvarer, der kræver en masse sol, for at excellere. Tomater er en sådan råvare, og når de først har fået en masse sol, er der ikke meget der holder dem tilbage i smagsintensitet. Og netop denne intensitet synes jeg er værd at bibeholde hele året rundt – og det kan man ganske enkelt gøre ved at konservere sine tomater, eksempelvis ved at lave dem til semidried tomater.

Ved at bage de lækre tomater (jeg bruger cherrytomater) ved relativ lav varme i længere tid, får vi fjernet en del væde, således det kun er den tomatiserede smag, der er tilbage – og det er præcis der, vi gerne vil hen.

Du kan bruge semidried tomater hele året rundt

Dine semidried tomater skal laves, når tomaterne er bedst – altså hvor de har fået så meget sol som muligt, så de er propfulde af smag. Derfra laver du egentlig bare et par portioner fra denne opskrift, og konserverer dem i glas dækket med olivenolie – ved at lave rigeligt sikrer du, at du har velsmagende tomater frem til næste sommer.

Og så kan du jo toppe dine salater, pizzaer, sandwiches og alt muligt andet med denne spiselige herlighed.

Semidried tomater

Semidried tomater

5 fra 1 stemme
Print opskrift Pin opskrift
De skønneste semidried tomater der kan peppe alt fra dine pizzaer til sandwiches op.

Ingredienser

Semidried tomater

  • 500 gram cherrytomater (gerne i forskellige farver)
  • Frisk timian (et par kviste)
  • 1,5 dl Olivenolie (til at hælde over tomater)
  • 2 tsk Havsalt
  • Sort peber (friskkværnet)
  • Eventuelt andre krydderurter
  • Olivenolie (til at dække tomaterne i et glas)

Sådan gør du

Semidried tomater

  • Skyl dine tomater og halvér dem – er de meget store kan de skæres i kvarte. Fordel dem jævnt ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Hæld nænsomt olivenolie over dine tomater, fordel timian (som du lige har fjernet fra stilken) nogenlunde ligeligt, kværn sort peber henover og afslut til sidst med lidt havsalt
  • Bag dine tomater i 60-75 minutter ved 150 grader. Tomaterne skal være tørret lidt – men ikke helt – ind, og det er meningen at de skal være lidt seje i konsistensen.
  • Tag tomaterne ud af ovnen, hæld dem i et skoldet glas og hæld olivenolie over dem i glasset til de er dækkede. Opbevar mørkt og gerne lidt køligt.

Noter

Dine semidried tomater kan holde sig længe – i hvertfald et år. Men få dem bare spist inden da, for til næste sommer gentager du jo opskriften 😉

Semidried tomater i billeder

Jeg synes de er så smukke, når de er færdigbagte, så du får lige et ekstra billede her.

Bagte tomater
Bagte tomater

Mød forfatteren

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag.

Facebook ikon Instagram ikon Pinterest ikon Youtube ikon

8 Kommentarer

  1. Ivan

    Nice! Elsker semi-dried tomater og bruger langt hellere dem end soltørrede tomater.

    Svar
    • Mads Vindfeld Andersen

      Jeg synes begge har deres berettigelse. Problemet med soltørrede tomater, man køber, er bare ofte, at kvaliteten er lidt tvivlsom 🙂

      Svar
      • Lars Andreasen

        Det er korrekt. Har dog købt soltørret tomater hos Persillepigen Frugt & Grønt i Roskilde og de var fantastiske samt det vi en gang måtte kalde feta fra Tyrkiet til din spinat tærte er også mere end godt.
        Tak for en god hjemmeside. 👍

        Svar
  2. Jan

    Hvor skal glasset med tomater opbevares/hvilken temperatur?

    Hvor længe kan tomaterne holde sig?

    \\ djan-oh

    Svar
    • Mads Vindfeld Andersen

      Hej Jan,

      Ved stuetemperatur, og de kan holde sig i mindst 1 år 🙂

      – Mads

      Svar
  3. Kirstine Christensen

    Hej
    Er lige gået i gang med at bruge din opskrift 🙂 Den ser god ud, men er det ikke lidt rigeligt med 1,5 dl olivenolie til at hælde over tomaterne i ovenen?

    Vh
    Kirstine

    Svar
    • Mads Vindfeld Andersen

      Hej Kirstine,

      Jeg tog den lidt på gefühl, og der passede 1,5 dl meget godt til min mængde af tomater 🙂

      Vh
      Mads

      Svar

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad synes du om opskriften?