Nye danske kartofler (med den perfekte konsistens)
kartofler- nye danske og gerne i en nogenlunde lige stor størrelse
Vand
Dildeller løvstikke - kan udelades, men de giver god smag
Salt
Smørtil servering
Sådan gør du
Sådan koger du nye danske kartofler
Hæld vand i en kasserolle, så det svarer til at kartoflerne lige akkurat vil være dækkede, når de kommer i. Kog op.
Mens vandet koger klargør du de nye danske kartofler. Det gøres ved at nulre dem mellem fingrene så skidtet og det meste af skrællen ryger af. Vær ikke for hård, det er kun godt, hvis du har den tynde skræl tilbage.
Når vandet koger tilsættes godt med salt (det skal smage af havvand) og dild eller løvstikke såvel som kartoflerne.
Lad kartoflerne småkoge i 6-8 minutter (er det meget små så 6 og omvendt 8 ved store kartofler). Du kan eventuelt prikke i dem med en nål - de skal være let tilberedte uden at være møre (det bliver det ved næste trin)
Tag kartoflerne af varmen og lad dem trække i det varme vand, til de lige akkurat er møre - det tager 5-10 minutter alt efter størrelsen på kartoflerne
Spis sammen med den bedste smør du kan finde - eventuelt en hjemmelavet smør
Noter
Tip: På en særlig fræk dag kan du lige smide 50 gram smør i kogevandet.Tip 2: Jeg koger næsten altid ekstra nye kartofler. Så har jeg nemlig til en kartoffelmad de næste par dage - og dét er himmelsk.