Start med at rense dine rabarber, skær enderne af, og skær dem i grove stykker af 3-5 cm.
Hæld dine stykker af rabarber i en stor gryde og tilsæt vand - Jeg går efter 1:1 forhold, det vil sige, at har du 500 g rabarber, skal du bruge 500 ml vand.
Lad det koge til rabarberen bliver løs i teksturen - det tager 10-20 minutter alt efter hvor meget du har i gryden.
Tag gryden af varmen og lad rabarberen stå og trække i vandet i 20-30 minutter.
Sigt herefter saften gennem en finmasket sigte eller et klæde
Hæld din saft tilbage i en ren gryde, tilsæt rørsukker og smag eventuelt til med lidt ekstra sukker - der skal ret meget til
Tilsæt eventuelt atamon (det gør jeg for at sikre holdbarheden) og hæld på skoldede og atamon-skyllede flasker.
Lad saften køle af, og opbevar dem mørk og gerne lidt køligt - hvis du ikke bruger atamon, skal du fryse din saft ned, som du ikke drikker inden for de næste 1-3 dage.
Noter
Hvis du ikke ønsker et "ufiltreret" udseende på din saft, skal du sigte den gennem et klæde i stedet for en sigte.Jeg blander saften ca. i forholdet 1:4 - men det bestemmer du jo heldigvis helt selv :-)