1 springform på 24 cm - eller anden beholder, hvis du vil udstikke din kagebund
Ingredienser
Gateau Marcel
160grammørk chokolade 70 % og af god kvalitet
150gramrørsukkeraf god kvalitet
160gramsmørjeg bruger saltet
Æggeblommer fra 6 æg
Æggehvider fra 4 æg
15-20gramkakao til at drysse oven på kagen inden servering
Krystalliseret hvid chokolade
50gramsukker
50gramvand
50gramhvid chokolade
Broken gel - Solstik (eller solbær)
200-300gramsolstik (frosne bær er helt fint)
vand(en smule)
Rørsukker
citronsaft(kan udelades)
2gramagar agar
Romsyltede solstik
4clrom
50gramsolstik
30gramsukker
Sådan gør du
Gateau Marcel
Chokolade og smør smeltes i vandbad.
Æggeblommer piskes hvide med 2/3 af sukkeret.
I en anden skål piskes æggehvider stive - tilsæt det resterende sukker undervejs.
Når chokoladen og smøret er blevet til en homogen masse, blandes den meget forsigtigt i de piskede æggeblommer.
Æggehvider tilsættes og "vendes" forsigtigt i massen - du skulle nu gerne have en chokolademousse.
Smør en springform med lidt smør og drys et tyndt lag sukker på (et trick fra brdr. Price, der gør det lettere at frigøre bunden til sidst).
Halvdelen af chokolademoussen hældes i springformen og bages i ovn ved 175 grader i 30-35 minutter (ofte tættere på 30 end 35).
Den anden halvdel af chokolademoussen sættes på køl.
Når den bagte chokolademousse er færdig i ovnen, tages den ud og køler lidt af. Du vil opleve, at bunden falder sammen - det er helt naturligt.
Når bunden er kølet af, kan du vælge at hælde resten af chokolademoussen på, hvis du blot vil have én kage, som du kan skære stykker af. Ønsker du mini gateau marcel, skal du udstikke bunden i mindre stykker, som kan være i en mindre form/glas eller lignende. Bundene toppes med chokolademousse (dette er vigtigt, da chokolademoussen først står, når den har kølet af i nogle timer).
Kagen skal stå i mindst 6 timer, men gerne natten over.
Inden servering drysses kagen med lidt kakao gennem en sigte, og resten anrettes oven på kagen.
Krystalliseret hvid chokolade
Smelt den hvide chokolade over vandbad.
Bring sukker og vand i kog i en så lille kasserolle/gryde som muligt, indtil temperaturen når 135 grader - det svinder meget ind og bliver til en klar karamel.
Sukkermassen hældes over den smeltede hvide chokolade, mens der piskes.
Dette giver nogle små chokoladestykker, som du hælder ud på et stykke bagepapir, til de er kølet af.
Opbevar i lufttæt beholder med et stykke køkkenrulle i bunden.
Broken gel - Solstik
Bær og en lille smule vand bringes i kog. Når bærrene er lidt bløde og eventuelt begynder at briste (tager ca. 5 minutter), blender du det hele med en stavblender.
Massen sigtes gennem en finmasket sigte og hældes i en ren kasserolle/gryde.
Smag til med sukker og lidt citronsaft - det er vigtigt til kagen her, at der er en hvis syre tilstede.
Tilsæt 2 g agar agar, og rør det hele grundigt sammen (eventuelt med stavblenderen).
Sæt på køl i et par timer, til du har en gele.
Inden servering blendes geleen, og hældes i en køkkenflaske/sutteflaske, sprøjtepose eller andet værktøj til at anrette med.
Romsyltede solstik
Lidt frosne eller friske solstik bær hældes i et glas med sukker og 4 cl rom.
Der rystes godt, lukkes tæt med låg og sættes på køl i et døgn (gerne flere døgn, hvis du er i god tid). Ryst gerne et par gange undervejs.
Væden hældes fra bærrene inden servering og der anrettes.