100gramjudasøre svampekan købes tørrede i asiatiske specialitetsforretninger
150gramglasnudler
3æg
4spskfiskesauce
3spskøsterssauce
0,5dl soya
2cmingefær(frisk - kan udelades)
2pkfilodej(optøet)
Tilberedning
1literneutral olie
Sådan gør du
Forårsrullefars
Hæld kogende vand på de tørrede svampe i en skål. Når svampene er møre hakkes de (medmindre de var hakkede fra pakken af). Dryp svampene godt af.
Kog glasnudlerne efter anvisning på pakken, sigt dem og pres den sidste smule væde fra.
Snit spidskål og forårsløg fint. Skræl gulerødder og riv dem fint (på enten rivejern eller maskine). Saml den revne gulerod i et rent klæde og pres al væden fra. Det er vigtigt at du er grundig med presningen af væde.
Kom det hakkede svinekød i en stor skål eller røreskål sammen med en lille smule salt og rør kødet sejt. Tilsæt dernæst gulerødder, spidskål, forårsløg, svampe og glasnudler og rør farsen sammen.
Pisk æg, fiskesauce, østerssauce og soya sammen i sin egen skål - riv lidt ingefær heri. Hæld derefter dette op i den store skål med fars og det hele godt sammen.
Sæt farsen på køl i mindst 30 minutter (den kan snildt stå længere).
Foldning
Start med at hive en masse stykker filodej fra hinanden, så du kan rulle en masse forårsruller efter hinanden.
Put et stykke filodej på et stort skærebræt med et hjørne pegende ind mod dig - og læg en klump fars (ca. 50 gram) på den nedre del af firkanten.
Fold filodejen ind over farsen og rul den rimelig stramt - klem filodejen lidt ind under farsen.
Rul videre til rullen cirka midt ud fra hjørnerne til højre og venstre - sørg for at det stadig er rullet stramt.
Fold det ene sidehjørne ind til midten af rullen.
Fold det andet sidehjørne ind til midten af rullen.
Rul en halv omgang længere op mod øverste hjørne, sørg stadig for at din forårsrulle er rullet stramt.
Smør lidt vand langs kanten på den resterende overflade af filodejen.
Rul helt sammen, tryk en ekstra gang på samlingen så den lukker helt tæt.
Lad forårsrullen ligge med samlingen nedaf mens du ruller videre. Så sikrer du at den holder sammen.
Når du er færdig med at rulle pakker du dine forårsruller i poser og fryser dem ned, som du ikke skal spise med det samme.
Tilberedning (optøede/friske)
Varm din neutrale olie op til 180 grader.
Læg 5 -6 forårsruller i - brug en metalske eller lignende til at holde forårsrullerne adskilt mens de tilberedes, så de ikke klumper sammen.
Steg til dine forårsruller har en gylden overflade, lad dem dryppe af på køkkenrulle og spis med det samme (husk at de er meget varme).
Tilberedning (frosne)
Skil dine frosne forårsruller fra hinanden.
Varm din neutrale olie op til 180 grader.
Læg 3-4 forårsruller i (flere end det så køles din olie for meget ned) og tilbered dem til de får en gylden overflade. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og spis med det samme (husk at de er meget varme).
Video
Noter
Forårsruller er oplagte at fryse ned. Det er dejligt let at tage op af fryseren når der skal hurtig og velsmagende aftensmad på bordet.Jeg har prøvet både at tilberede både optøede og frosne forårsruller - og konkluderer at det bedste resultat er med de frosne.