1kgsvinebryst af god kvalitet og uden ben - få slagteren til at ordne det
Timiantil krydderiblanding
Spidskommentil krydderiblanding
Salttil krydderiblanding
Pebertil krydderiblanding
1,5literneutral oliejeg brugte rapsolie
2kvistetimiantil tilbedningen i ovn
Sådan gør du
Confiteret svinebryst - Sådan laver du det
Lav en krydderiblanding bestående af 1 del spidskommen, 1 del timian, 2 dele salt og en lille smule sort peber - giv det eventuelt en tur i morteren, hvis du gerne vil have blandingen helt fin - en færdig krydderiblanding kan også bruges, men der skal du ofte tilsætte lidt ekstra salt .
Gnid svinebrystet grundigt ind i din krydderiblanding på kødsiden og læg det i en pose og luk tæt og lad kødet hvile på køl i 18-24 timer.
Skyl brystet fri for din krydderiblanding, dup det tørt med lidt køkkenrulle og put det i en beholder der må komme i ovnen - jeg bruger en støbejernsgryde.
Hæld olie omkring brystet og put gerne lidt timiankviste i olien også - det er vigtigt at olien dækker kødet helt.
Sæt svinebrystet i ovnen i 8 timer ved 100 grader, tag kødet forsigtigt op (så det ikke falder fra hinanden) og læg det i pres - jeg gør det mellem to skærebrætter og putter et ildfast fad oven på. Opbevar på køl i mindst 12 timer.
Inden servering skæres kødet i flotte firkantede stykker, sværen ridses (hvis du har lyst) og steges af på svær-siden til sværen er godt sprød ved mellem varme (4/6 på mit komfur). Du kan med fordel lige stege kødet af på kød siden lige inden servering. Stegningen tager 10-15 minutter inden sværen er sprød og kødet er gennemvarmt.
Servér sammen med noget godt tilbehør - jeg lavede grillede majs og en sauce på æblemost og tallerkensmækkerolie.