½hovedspidskålteoretisk set kan hvidkål også bruges - her skal du dog bruge mindre end et halvt hoved
4gulerødder(mellemstore)
Coleslaw dressing
4spskCreme fraiche- 9 eller 18 %, jeg bruger 18 %
4spskmayonnaise- gerne hjemmelavet
2spskhvidvinseddike(anden lys eddike kan også bruges -eksempelvis æblecidereddike)
2tskdijonsennep
1,5spskhonning - smelt hurtigt i mikroovn (kan erstattes med sukker)
1,5tskspidskommen(kan udelades, men anbefales)
Salt
Peber
Sådan gør du
Grøntsager
Skræl dine gulerødder og skær enderne fra. Skær gulerødderne i tynde stænger (også kaldt julienne) - har du en mandolin så brug den.
Pil de yderste blade af spidskålen, skyl den og snit den fint. Halver gerne spidskålen på langs, så man ikke får alt for lange stykker spidskål i munden.
Coleslaw dressing
Rør creme fraiche og mayonnaise sammen. Tilsæt dijonsennep, hvidvinseddike, honning/sukker.
Smag din dressing til med salt og peber - når den er som den skal være, hælder du lidt spidskommen i ad gangen, til den lige akkurat kan smages - til portionen her var det ca. 1,5 tsk for mig.
Ønsker du dressingen lidt sødere, syrligere eller lignende, så smager du blot til med ekstra eddike og/eller sukker.
Er dressingen for tyk kan du tilsætte en lille smule mælk eller fløde, så den er nemmere er blande med kål og gulerødder.
Coleslaw - Samlingen
Rør gulerødder, spidskål og dressing grundigt sammen og lad det trække i køleskabet i mindst 1 time - gerne længere.
Noter
Denne opskrift giver coleslaw til 4 personer, hvis den er en stor del af tilbehøret. Har du mange forskellige slags tilbehør kan mængden her snildt gå til 6 mennesker.Den er bedst inden for de første 5-10 timer, men den kan godt laves dagen i forvejen, hvis du har særligt travlt. Gem eventuelt samlingen af grøntsager og dressing til den dag, hvor den skal serveres.Ønskes en mere fedtfattig udgave kan creme fraiche erstattes med skyr, her skal du blot være opmærksom på, at der skal bruges lidt mindre eddike, så den ikke bliver alt for sur.