2stkbagekartoflerekstra store, alternativt 2 kartofler pr. medspiser
neutral olieeksempelvis rapsolie eller solsikkeolie
salt
Fyld (stenbiderrogn)
200gramstenbiderrogn
citronskalfra cirka en halv citron
salt
citronsaften herfra (som du nu synes)
Creme fraiche dressing
2dlcreme fraiche18 % er bedst, synes jeg
1fedhvidløgmellemstort fed
½pottepersille
½pottepurløg
0,25stkcitronsaften herfra
salt
peber
Sådan gør du
Bagt kartoffel
Skyl og rens din kartoffel grundigt. Du kan med fordel lige koge den i 10-15 minutter, så den er let tilberedt, uden at være helt tilberedt.
Dup kartoflen helt tør for væde, snit et kryds halvejs gennem kartoflen. Smør kartoflen ind i neutral olie og drys lidt fint salt på. Sæt den på en bageplade og bag ved 200 grader i 60-75 minutter, eller til kartoflen er helt færdig.
Din bagte kartoffel er færdig, når krydset begynder at åbne sig, og du kan stikke en kødnål gennem hele kartoflen uden besvær.
Fyld (stenbiderrogn)
Rens din stenbiderrogn, hvis fiskemanden ikke har gjort det for dig. Rør den sammen med lidt salt, citronskal og citronsaft efter smag og behag. Sæt stenbiderrognen på køl, til den skal bruges.
Creme fraiche dressing
Skyl persille og purløg og hak det relativt fint. Pil hvidløgsfed og pres det ned i en skål med creme fraiche med en hvidløgspresser.
Rør de hakkede urter sammen med creme fraichen og smag til med salt, peber og citronsaft - vær ikke for nærig med citronsaften, den klæder dressing utroligt godt.
Sæt ligeledes på køl, til den skal bruges.
Bagt kartoffel med stenbiderrogn og creme fraiche
Når den bagte kartoffel er færdig, tages den ud af ovnen. Børst eventuelt lidt af salten af. Åben "krydset" i kartoflen lidt, hæld godt med creme fraiche dressing i kartoflen, top med rigelige mængder stenbiderrogn og pynt gerne af med lidt karse, purløg eller lignende.
Noter
Du kan selvfølgelig lave bagt kartoffel med fyld med alle mulige andre ting end stenbiderrogn. Jeg har prøvet med røget laks og flødeost, modnet skinke og pesto - og det kunne med garanti også være lækkert med en krabbesalat, krebsehalesalat og lignende.