Start med at pille og hakke løg og hvidløg fint og steg det i lidt olivenolie let på en pande uden at det tager farve
Tilsæt kødet og lad det stege med, til alt kødet har taget farve
Hæld rødvin ved og lad det boble med et par minutter
Tilsæt hakket tomat og oksefond og rør det hele sammen
Bind dine krydderuderter sammen (du har nu lavet en bouquet garni) og læg ned i gryden
Lad det hele simre til det det ikke er for flydende, og egner sig til lasagne (45-50 minutter)
Smag til med salt og peber (og evt. lidt chili hvis du vil give det et pift)
Evt. tilføj mørk balsamico eller en anden god eddike, hvis du synes saucen mangler syre.
Bechamelsauce
Smelt 50g smør i en kasserolle
Tilføj mel i små mængder og pisk til alt melet er "suget op"
Tilsæt mælk lidt efter lidt under konstant piskning, til der er en tyk masse (skal være lidt tykkere end normal sauce). Saucen vil klistre lidt - men det er helt ok!
Smag til med salt, peber og og muskatnød. Sidstnævne i små mængder ad gangen, til den er som du kan lide den.
Evt. Mornaysauce
Hvis du gerne vil gøre det ekstra spændende, så laver du nu ovenstående bechamelsauce om til en Mornaysauce. Dette gøres ved at tilsætte én kugle frisk mozzarella (125g) i små stykker. Rør i saucen til osten er helt smeltet - Nemmere bliver det ikke.
Rækkefølgen af lag i din lasagne:
Dæk bunden i et ildfast fad med lasagneplader (jeg brugte et i 33x25x6 størrelsen - mindre kan godt gå an)
Kødsauce
Bechamel- eller mornaysauce
Lasagneplader
Kødsauce
Bechamel
Evt. revet ost og rasp som du topper med et par tynde skiver smør
Bagning
Din lasagne skal have ca. 30 minutter i ovnen ved 200 grader (eller 180 grader varmluft), ca. 15 minutter før den er færdig kan du hælde lidt ekstra ost på.
Lad den gerne hvile i 10 minutter før servering - den er brændende varm lige når den kommer ud.
Noter
Rødvin kan udelades, men hvis du har mulighed for det, så hæld det i. Det giver en helt anden dybde til hjemmelavet lasagne. Din bouquet garni kan du lave af forskellige urter, alt efter hvad du har.