1x 20 ml medicinsprøjtekan købes for < 10 kr. på apoteket
1par gummihandsker
1boldpumpe
1ismaskine
En del tålmodighed :-)
Iscreme af gedefriskost
4æggehvider
90gsukker
1-2spskakaciehonning
1,5dlskummetmælk
2,5dlfløde
140ggedefriskost - gerne Snöfrisk
1nip salt
Lynsyltet rabarber
6stængler rabarber
2dlsukker
1dlvand
1dlæblecidereddikeeller almindelig lagereddike
Crumble af rugbrød og hasselnødder
100grugbrød
75ghasselnødder
100gsukker
Sådan gør du
Hul skal af rabarbersorbet
Hak rabarberen og bring den i kog med alle de andre ingredienser og køl derefter væsken helt af.
Skold vandballonerne under kogende vand for at fjerne kemikalier og bakterier - pust en ballon næsten helt op med boldpumpen.
Sug 3 x 20 ml = 60 ml afkølet rabarbersaft op i medicinsprøjten og sprøjt væsken ind i den oppustede ballon. Derefter lukker du luft ud af ballonen, så der er ca 55% væske og 45% luft.
Slå en knude og klip det overskydende lille ballonstykke af. Skyl og tør ballonen og læg den i ismaskine.
Her er det at du får brug for tålmodighed. Ballonen skal hele tiden dreje rundt, så væsken fryser til is i form af en hul skal, så hold øje med den.
Sorbeten lægges på frost i ballonerne. Når skallerne er gennemfrosne, skæres et lille stykke af, så der dannes et hul som man kan sprøjte iscremen af gedefriskost ind i, og kuglen kan stå uden at trille.
Iscreme af gedefriskost
Pisk æggehvider og salt til det skummer.
Tilsæt sukkeret lidt efter lidt, til du får en marengsmasse.
Tilsæt til sidst honningen i massen og pisk igen og smag til.
Rør stille og roligt fløde, mælk og gedefriskost i marengsen til du har en homogen masse.
Kom massen i ismaskine og kør. Når massen har konsistens som softice, kommes den på sprøjtepose og fyldes i rabarbersorbet-skallerne.
Sættes på køl igen til de skal bruges.
Lynsyltet rabarber
Vask rabarberne og skær i passende stykker af de røde ender. Resten af rabarberne kan fryses og bruges i andre opskrifter.
Bring sukker, vand og eddike i kog og hæld det ud over rabarberne.
Stil på køl i mindst 2 timer.
Crumble af rugbrød og hasselnødder
Rist hasselnødderne på en tør pande ved hård varme til de er gyldne. Ryst panden undervejs.
Kom hurtigt nødderne over i en lufttæt beholder og ryst kraftigt til skallerne er faldet af.
Hak nødderne groft.
Smuldr rugbrødet og rist det let på den varme pande. Hæld rugbrødet fra panden og smelt sukker ved svag varme til det bliver til karamel.
Træk panden væk fra varmen, og tilsæt med det samme nødder og rugbrød og rør godt rundt nogle få sekunder.
Hæld massen ud på bagepapir og lad det køle helt af. Hvis massen ikke er helt sprød når den er kølet af, kan du riste den i ovnen ved 100 grader til den er helt sprød.
Når blandingen er sprød, blender du den til passende små stykker.
Anretning
Drys en spiseske crumble på tallerkenen.
Læg den lynsyltede rabarber ved siden af og pynt den med skovsyre.
Umiddelbart inden servering, tager du en gummihandske på og tager iskuglerne ud af fryseren. Gummihandsken sikrer at kuglerne ikke sætter sig fast på fingrene (Jeg hader når det sker:-)
Sæt iskuglen på crumblen.
Server retten med kniv og ske, da den syltede rabarber har godt med bid, og skal skæres over. Alternativt skæres rabarberen i mindre stykker inden servering.