Rødkålssalat med æble, bagte mandler og vinaigrette
1/4rødkålshoved
30gmandler
Ét syrligtdansk æble
Saften fra en halv appelsin
Lidt neutral olie
Olivenolie
God mørk balsamico eddike
Balsamico-chili sauce
1dlmørk balsamico-eddike
500mlandefond
En mellemstærk chili
30gsmør
Salt og peber
Gulerodspuré
4gulerødder
25gsmør
Lidt salt
Kartofler i andefedt
300gsmå kartofler
Andefedtjeg brugte noget af det jeg havde på panden fra stegt andebryst
Salt
Sådan gør du
Stegt andebryst
Start med at ridse skindet ned til kødet med ca. 1 centimeters mellemrum og gnid godt ind i salt
Læg andebrystet med skindsiden nedaf på en kold god pande - jeg foretrækker en pande af støbejern - og sæt varmen til lav/middel (3 ud af 6 hos mig)
Steg ved denne lettere lave varme til det meste af fedtet er smeltet væk og skindet er sprødt (ca. 18-20 minutter)
Vend brystet og steg på kødsiden til kernetemperaturen er ca. 58 grader (2-3 minutter)
Læg til side og lad kødet hvile i 5-10 minutter
Gulerodspuré
Skræl gulerødderne og skær dem i 1 cm tykke skiver
Kog i letsaltet vand i 10-12 minutter til de er møre
Hæld vand fra og blend gulerødderne med ca. 25g smør (jeg bruger min elskede bamix)
Smag til med salt og sæt til side (puréen kan varmes igen lige inden servering)
Rødkålssalat
Hæld kogende vand over 30g mandler, og lad dem stå i det varme vand i 5 minutter
Smut mandlerne, hæld dem i en plastikpose med 1 spsk neutral olie og lidt salt - bland det hele
Hæld mandlerne på en plade med bagepapir, og bag i ovnen i ca. 20 minutter (til mandlerne er brune i overfladen)
Når mandlerne er færdige sættes de til side i en skål og køler af
Pil yderste blad af rødkålet, skyl og snit ca. 1/4 af rødkålet relativt fint
Hak æblet i mundrette bidder og bland med rødkålen
Klem saften fra en halv appelsin over salaten (på den måde undgår du at æblet bliver brunt/oxiderer)
Lige inden servering hældes vinaigrette over salaten, som derefter anrettes på en tallerken med lidt hakkede bagte mandler på toppen
Vinaigrette
Rør 3 spsk olivenolie og 1 spsk mørk balsamico sammen til det har en homogen masse
Kartofler vendt i andefedt
Skyl og rens de små kartofler og kog dem (med skræl) 10-12 minutter, til de er lige akkurat møre
Læg til siden indtil du begynder at stege andebryst
Varm en pande op på middel varme, læg kartoflerne på panden og tilsæt lidt andefedt fra panden med andebryst
Steg til kartoflerne er let sprøde i kanten (10-15 minutter) og drys lidt salt henover
Servér i en lille skål/gryde eller lignende ved siden af din tallerken med stegt andebryst og rødkålssalat
Balsamico-chili sauce
Læg en stor spsk god honning i en gryde og smelt ved middelvarme
Når honningen er helt flydende tilsættes 1 dl god mørk balsamico eddike og der koges ind til lidt under halvdelen er tilbage
Tilsæt 500ml andefond og kog ind til der er 1-1,5 dl tilbage (den er let klistret nu)
Pisk 30g smør og en lille smule finthakket chili i saucen og smag til med lidt(!) salt og peber (og evt. chili)
Saucen skal på ingen måde være stærk. Chilien skal blot give en lille smule varme
Noter
Anretning: Anret ved at lægge en klat gulerodspuré på en rund tallerken, som du trækker i en stribe. Læg et par tykke skiver stegt andebryst oven på puréen, og drys lidt flagesalt hen over.Ved siden af skiverne af stegt andebryst anretter du lidt rødkålssalat i en "stribe". Top med hakkede bagte mandler.Rundt om de to "striber" trækker du din balsamico-chili sauce, og ved siden af anretningen serverer du lidt kartofler vendt i andefedt.Tips og tricks: Gulerodspuréen og saucen kan laves i god tid, og varmes lige inden servering Mandlerne bør også blive lavet i god tid, så de kan køle godt af Husk at medbringe resten af saucen i en kasserolle ved siden af anretningen - du får brug for den ;-)Hvis du udelader kartoflerne, kan retten fint bruges som en forret.