Bland mel og æg sammen med hænderne, og saml det hele. Hvis dejen er lidt for tør, så tilsæt en lille smule vand. Er den lidt for våd, så tilsæt en lille smule mel. Dejen skal være hård og fast og formet som en kugle.
Put pastadejen i en tildækket skål og lad den hvile på køl i en time.
Rul dejen gennem din pastamaskine, eller med køkkenrulle, til den har en passende tykkelse, husk at drys med mel undervejs, så din pappardelle ikke bliver for klistret. Skær den ud i tykke strimler, hæng den op på en pastaholder, skål eller lignende - og drys den med lidt ekstra mel.
Når du skal til at lave din sauce koger du pastaen i 2-3 minutter i saltet vand, til den er al dente.
Grana Padano sauce
Skær et stykke Grana Padano på ca. 25 gram og hæld det i en kasserolle med 3 dl mild hønsefond - lad det koge ind til der er 2 dl tilbage.
Rør smør i saucen og tilsæt din Grana Padano under omrøring ved middel varme. Hvis saucen er lidt for tynd kan du tilsætte 2-3 spsk pastavand. Smag til med friskkværnet peber.
Samling af din ret
Hæld vand fra din pappardelle, put pastaen tilbage i gryden og vend den sammen med din Grana Padano sauce. Servér med det samme, gerne med lidt friskrevet Grana Padano på toppen.