3dlgroft havsalt(almindelig grov salt kan også bruges)
vand(kun hvis du mangler til at dække citronerne i glasset)
Sådan gør du
Saltede citroner
Skyl dine citroner og tør dem af - læg én citron til side. Skær et kryds i de resterende citroner på langs og skær næsten i bund - det er vigtigt at citronerne stadig hænger sammen.
Fyld dine citroner med salt og gnid også lidt salt på ydersiden af citronerne.
Læg nu citronerne i et skoldet sylteglas (du finder lige det, du har, der passer bedst i størrelsen). Pres citronerne hårdt når de er i glasset - det er meningen at citronsaften skal presses ud, og citronerne skal ligge meget tæt. Hæld resten af salten henover.
Tag nu den citron du lagde til side og pres saften fra den ned i glasset. Hvis citronerne er dækket af væde lukker du blot låget nu - hvis ikke, så hælder du lidt mere citronsaft eller kogende vand på toppen, til citronerne er dækkede.
Opbevar dine saltede citroner i 2 måneder i et mørkt og køligt sted og vend dem et par gange så saltet fordeles, når du husker det - derfra kan de opbevares i køleskab, hvor de kun bliver bedre med tiden.
Noter
Dine citroner bliver kun bedre med tiden. Mine bedste er +1 år gamle, og de smager vidunderligt.