Den bedste æggesalat
Udskriv
0 fra 0 stemmer

Æggesalat med karry, æbler og forårsløg

Den skønneste æggesalat der kan bruges til både påskefrokost og julefrokost.
Samlet tid15 min
Antal: 4 personer
Forfatter: Mads Vindfeld Andersen

Ingredienser

Æggesalat med karry, æble og forårsløg

  • 3 æg (gerne friland)
  • ½ æble
  • 4 forårsløg (er de meget tykke bruger du lidt færre)
  • 3 spsk mayonnaise (gerne hjemmelavet)
  • 2 spsk creme fraiche 18%
  • 1 tsk karry
  • salt
  • 1 spsk æblemost (kan udelades - men får dressingen til at smage ekstra godt)
  • Evt. purløg eller karse (til at pynte med - men også til at give lidt ekstra smag)

Sådan gør du

  • Sæt vand til at koge i en gryde eller kasserolle. Tilsæt dine æg og lad dem koge til de er hårdkogte (7-8 minutter alt efter størrelse). Når æggene er færdigkogte hælder du koldt vand over dem og piller dem, når de er kølet ned.
  • Mens æggene koger rører du en dressing af mayonnaise, creme fraiche, karry og æblemost. Smag til med lidt salt og eventuelt mere karry.
  • Skær æg og æble i mundrette stykker og snit forårsløg i fine skiver. Hæld det hele i din dressing og rør det forsigtigt sammen.
  • Servér gerne din æggesalat på et godt stykke rugbrød.

Noter

Du kan fint lave din æggesalat en dag eller to i forvejen.
TIP:
Du kan sagtens hælde lidt sprødstegt bacon i din æggesalat, ligesom andre grøntsager også fint kan bruges.