Nem og svampet banankage
Udskriv
4.59 fra 12 stemmer

Opskrift banankage

En skøn og nem banankage der vil bringe smil på læben hos både børn og voksne.
Forb. tid15 min
Tilb. tid50 min
Samlet tid1 t 5 min
Antal: 8
Forfatter: Mads Vindfeld Andersen

Ingredienser

Banankage med chokolade

  • 4 æg
  • 225 gram sukker (gerne rørsukker)
  • 150 gram hvedemel
  • 5 bananer (jo mere modne de er desto bedre)
  • 150 gram smør
  • 80 gram mørk chokolade (70 %)
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt (fint)

Overtrækschokolade og hasselnødder

  • 100 gram mørk chokolade (gerne 70 %)
  • 25 gram smør
  • 100 gram hasselnødder

Sådan gør du

Banankage med chokolade

  • Smelt smør og stil det til side så det kan køle lidt af.
  • Pisk æg og sukker luftigt. Blandtt mel, salt og bagepulver og sigt i æggemassen - rør det stille og roligt sammen.
  • Vend smeltet smør i kagemassen - sørg for at det ikke er brandvarmt.
  • Mos dine modne bananer med en gaffel og hak chokoladen groft. Vend den mosede banan og den hakkede chokolade i kagemassen - rør forsigtigt sammen.
  • Smør en springform (min var 28 cm bred) og put et stykke bagepapir i den - hæld banankagemassen i den. Bag kagen ved 180 grader i 50 minutter.
  • Lad kagen hvile og afkøle på en bagerist.

Overtrækschokolade og hasselnødder

  • Bræk chokoladen i store stykker og smelt den sammen med smør (jeg gør det i en mikroovn) og smør eller pensel det ud på kagen.
  • Hak hasselnødder groft og drys dem dekorativt ud på kagen. Jeg lavede en mindre cirkel.
  • Lad din banankage trække lidt så chokoladen bliver fast.

Noter

Banankagen kan fint laves 1-2 dage i forvejen - men bør spises på tredjedagen.
Det er også muligt at fryse sin banankage - gøres dette ville jeg vente med chokoladeovertrækket til den er tøet op.
Det kan varmt anbefales at toppe kagen med noget sprødt - såsom hasselnødder.