Udskriv
0 fra 0 stemmer

Hummerhaler, Krondild ost, rug og dildmayo

Forb. tid20 min
Tilb. tid5 min
Samlet tid25 min
Antal: 2
Forfatter: Mads Vindfeld Andersen

Ingredienser

  • 6-8 hummerhaler alt efter størrelse
  • Krondild fra Arla Unika der er altså ingen substitutter
  • 1,5 dl hvidvin
  • 1 skive rugbrød
  • Lidt neutral olie
  • 1,5 dl Dildolie opskrift vedhæftet
  • Salt
  • Et par kviste dild til pynt

Dildolie

  • En stor ! portion dild (svarende til 4-5 supermarkedspotter)
  • 2 dl rapsolie solsikke er også OK
  • 1 æggeblomme
  • 2 tsk lime eller citronsaft

Sådan gør du

Hummerhaler

  • Hummerhalerne skylles og pilles (husk at fjerne tarmen)
  • En gryde med 1,5 dl hvidvin bringes i kog, og hummerhalerne dampes i en si eller lignende under låg i ca. 3 minutter
  • De dampede hummerhaler køles ned inden brug

Rugchips

  • Skær en 1-1,5mm tyk skive rugbrød, som skæren i mindre mundrette stykker
  • Varm en pande med lidt neutral olie op, og steg rugbrødsstykkerne ved middel varme
  • Vend jævnligt, og hold øje - for de brænder hurtigt på
  • Tag af panden når de er let sprøde på overfladen, tør rugbrødsstykkerne af på et stykke køkkenrulle og sæt til side indtil der serveres (de bliver meget sprøde når de køler af)
  • Drys lidt salt på inden servering

Dildolie til dildmayo

  • Skyl og hak dild groft - fjern de groveste stilke
  • Varm 2 dl rapsolie godt op (170-180 grader)
  • Hæld dild i en almindelig blender og tilsæt den varme olie
  • Blend i 5-6 minutter så dilden kan trænge godt ud i olien
  • Hæld i en beholder med låg og sæt på køl i et par timer, gerne et helt døgn
  • Filtrer gennem et klæde eller et kaffefilter

Dildmayo

  • Hæld én æggeblomme op i en skål sammen med 2 tsk lime eller citronsaft
  • Pisk let og tilsæt ca. 1-1,5 dl dildolie i en tynd stråle mens der piskes
  • Smag til med salt og evt. lidt mere lime eller citron

Noter

Hvis dildolien er lavet i forvejen, tager det kun 20-25 minutter at lave denne ret. Jeg anbefaler, at lave en god portion dildolie, da du kan nedfryse den i isterningeposer, som du så kan tø op løbende efter behov.
Obs: osten kan med fordel tages ud af køleskabet 30 minutter før servering.