Udskriv
5 fra 1 stemme

Porchetta på grill - En italiensk gudespise

Forb. tid20 min
Tilb. tid3 t 20 min
Samlet tid3 t 40 min
Køkken: Italiensk
Antal: 6
Forfatter: Mads Vindfeld Andersen

Ingredienser

Porchetta på grill

  • 2,5 kg svineslag - et helt stykke
  • 3 fed hvidløg
  • Masser af friske urter jeg brugte salvie, persille, oregano, rosmarin og estragon
  • 1,5 dl god brown ale eller lignende IKKE porter eller stout
  • Skallen fra én økocitron kan udelades
  • Salt og peber
  • Køkkengarn
  • En god grill
  • Gerne et rotisserie

Sådan gør du

Porchetta på grill

  • Hvis slaget ikke er ridset, skal du gøre dette. Skær kun ned til fedtet.
  • Hæld godt med salt og friskkværnet peber på svinet
  • Rens og hak dine friske urter fint, og læg oven på slaget
  • Hak hvidløg fint, og fordel det ligeligt på urterne
  • Rul slaget stramt sammen. Når det er rullet, skal det bindes med køkkengarn rundt om hele slaget. Det er vigtigt, at "rullestegen" holder tæt sammen.
  • Gnid rigelige mængder salt ned i sværen
  • Hvis du har et rotisserie, monterer du dette på kødet. Ellers lægger du din steg på grillristen eller i ovnen.
  • Steg ved høj varme (ca. 250 grader) i 15 minutter
  • Skru herefter ned til 140 grader, og steg i ca. 3 timer på indirekte varme (til kødet har en kernetemperatur på ca. 72 grader)
  • Mens porchettaen hygger sig, vil jeg anbefale jævnligt (et par gange i timen) at pensle lidt god mørk ale på porchettaen. Resten drikker du selv naturligvis. Jeg brugte en Dark Ale fra Rise Bryggeri.
  • Hvis sværene ikke er sprøde, så skru godt op for varmen til sidst, og hold skarpt øje med stegen - for det går stærkt.
  • Lad stegen hvile i 15-20 minutter under et viskestykke - du vil opleve, at dine næsten sprøde svær bliver helt perfekte i hvileetiden

Noter

Denne opskrift kan også bruges på grill uden rotisserie og i ovn. Bare sørg for at bruge samme fremgangsmåde som opskriften her, og så skal du blot huske, at vende stegen et par gange i timen - dette kan passende gøres når du pensler lidt øl på porchettaen.