Top Banner

Varme hveder

Friskbagte boller hviler på en bagerist. En bolle
Forfatter: Mads Vindfeld Andersen
5 fra 7 stemmer
1 time 45 minutter
8 hveder

Ingredienser

Varme hveder

  • 450 gram hvedemel
  • 250 gram mælk – kold, jeg brugte sødmælk
  • 50 gram smør (blødt)
  • 30 gram rørsukker
  • 1 æg
  • 20 gram gær
  • 5 gram kardemomme gerne af god kvalitet, så smager det endnu bedre
  • 1 tsk salt

Eventuelt

  • 1 æg der er sammenpisket (hvis du ønsker at pensle hvederne)
Friskbagte boller hviler på en bagerist. En bolle

Sådan gør du

Varme hveder

  • Smuldr gær og rør det ud i den kolde mælk til det er opløst. Tilsæt sukker og æg og rør sammen igen.
  • Bland hvedemel, salt og kardemomme i den våde masse. Rør 5 minutter ved lav hastighed og til sidst 1-2 minutter ved høj hastighed til dejen har samlet sig godt.
  • Tilsæt blødt smør og rør på røremaskine ved lav hastighed til det er rørt ud og dejen er glat. Lad dejen hæve i 30 minutter et lunt sted.
  • Form 8 boller af dejen (vejer ca. 105 g pr. bolle) og stil dem tæt op af hinanden på en bageplade eller i en bradepande. Dæk bollerne til med husholdningsfilm eller en plastikpose (viskestykker suger fugten) og lad dem hæve 30 minutter yderligere. Hvis du ønsker at pensle dine hveder med æg, gøres dette efter denne hævning.
  • Bag ved 180 grader varmluft i 15-20 minutter – til hvederne er flotte og gyldne. Lad dem hvile på en bagerist.
  • Hvederne kan serveres lune fra ovnen, eller, som traditionen byder, gemmes til næste dag og ristes på en brødrister.

Noter, tips og tricks

Hveder er velegnede til nedfrysning. Hvis du fryser dem skal de blot bages ved 180 grader varmluft i 10-14 minutter til de er godt varme, og så trække på en bagerist i 10 minutter.
Grunden til at jeg anbefaler kold mælk er, at røremaskinen er med til at varme den op, og dermed sikre en hurtig hævning. Hvis du ælter i hånden kan du overveje at temperere din mælk – men det bør ikke gør den store forskel 🙂

Store Bededag betyder varme hveder

Når Store Bededag nærmer, gør en af de gamle madtraditioner det også; nemlig bagning og spisning af varme hveder – også kendt som hvedeknopper.

Mine hveder er, hvis jeg selv skal sige det, bedre end de flestes – også bagernes – og så er de dejligt nemme at lave. Saftige og luftige, propfulde af smag og med de skønneste noter af kardemomme.

Inspiration: De bedste pandekager

Flere billeder af varme hveder opskrift

En hvede er ikke bare en hvede

Herhjemme er det Johanne der svinger røreskeen (okay, som oftest allierer hun sig med røremaskinen) når det kommer til bagværk. Det er også tilfældet her, og hendes knivskarpe fornemmelse for mængde af vådt og tørt, forståelse for bagetid og gode tilsmagning har udmøntet sig i disse hveder – som i al beskedenhed er de bedste, jeg har smagt.

Og den opskrift deler hun selvfølgelig sammen med mig her: opskriften på de lækreste varme hveder, som bliver gode hver gang.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår spiser man hveder?

Traditionelt set spiser man hveder på Store Bededag. I nyere tid er der dog også mange som nyder de varme hveder aftenen inden.

Hvornår spiser man hveder i 2022?

Traditionelt set spises hveder på selve Store Bededag, som er d. 13. maj i 2022

Hvorfor spiser vi varme hveder?

Fordi man i gammel tid skulle holde fri til at bede på Store Bededag. Dette gjaldt også bagerne, som så bagte hveder om torsdagen, der kunne nydes ristet på Store Bededag

En mand iført forklæde står ved et køkkenbord og smiler

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

2 Kommentarer

  1. Hvederne smager helt vidunderligt og er lækre i konsistensen! Jeg forsøgte mig med at Laden hæve og bage dem i min airfryer! Dét kan man godt, men man skal lige vende dem ‘på hovedet’ og bage dem ekstra 8 minutter v 180 ˚ ! Tak for skøn opskrift!

5 from 7 votes (6 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?