Vaniljekranse – En hjemmelavet klassiker

Når det bliver jul, stiller min kæreste mig altid det samme spørgsmål: Hvilke julekager skal vi have i år? Og jeg svarer altid det samme: Vaniljekranse.

Spørgsmålet har egentlig mange svar, for der er jo en masse fantastiske småkager, der kan (og skal?) bages.

Vaniljekranse kan noget, som de andre ikke kan. Den skønne forening af vanilje, sukker og smør samt det sprøde fra bagningen – mums. For mig bringer vaniljekranse minderne tilbage til barndommen, og kombinationen af både gode minder og velsmag er alt hvad der skal til for mig.

Gode juleopskrifter:  Risengrød – Nem og lækker opskrift // Den bedste risalamande // Langtidsstegt and // Langtidsstegt flæskesteg // Brunede kartofler // Æbleskiver med kærnemælk

Opskriften er som sådan let at lave. Dog skal du have en foodprocesser, kværn eller lignende til at lave hjemmelavet mandelmel – alternativt må du købe det.

Af skade lærte jeg sidste år, at jeg enten skulle skaffe mig en maskine til at lave “vaniljekranspølsen” (i mangel på bedre ord), eller hælde lidt mindre mel i.

Da vi (læs: Sabine) ikke mener, at vi har behov for flere maskiner i køkkenet, gik jeg selvfølgelig med… mindre mel.

Det betyder også, at de ikke helt holder formen når de bages, da der ikke er så meget bindemiddel (mel) i opskriften. Velsmagen er der dog, og til syvende og sidst er det jo dét der er væsentligt.

Læs også: Æbletærte med farin og kanel // Verdens bedste brownie // Luftig chokolademousse

Men det nu stadig nogle flotte vaniljekranse, hvis jeg selv skal sige det, og du kan jo selv vurdere resultatet til slut i dette indlæg.

I min opskrift, der blandt andet har inspiration fra Mette Blomsterberg, bliver der brugt mere vanilje end hvad andre foretrækker. Jeg har aldrig forstået, at vaniljekranse kun skal have et let strejf af vanilje. I mit univers skal der fuld tryk på vanilje-pedalen (selvfølgelig med måde) – og det er der her.

Vaniljekranse - med tryk på vanilje

5 fra 2 stemmer
Print opskrift Pin opskrift
Skønne, hjemmelavede vaniljekranse med masser af vaniljesmag. Giver 30-35 vaniljekranse
20 min

Ingredienser

Vaniljekranse

  • 1 vaniljestang af god kvalitet
  • 200 g. smør stuetempereret
  • 175 g. rørsukker af god kvalitet
  • 1 æg gerne friland
  • 225 g. hvedemel hvis du bruger kødhakker til at forme kransene brug da 250 g. hvedemel
  • 75 g. mandler som blendes til mandelmel

Udstyr

  • Noget til at blende mandelmel - jeg anbefaler en foodprocessor eller bamix med dertilhørende processor alternativt kan mandelmel købes færdiglavet
  • Sprøjtepose

Sådan gør du

Mandelmel - Den lette version (den jeg foretrækker)

  • Tag 75 g mandler og blend dem fint i en foodprocessor eller bamix med processor

Mandelmel - Den besværlige version

  • Tag 75 g mandler, hæld kogende vand over og smut dem, bag dem let i ovnen, tør dem helt og blend dem

Vaniljekranse

  • Flæk vaniljestang på langs og skrab kornene ud med en kniv.
  • Mas vaniljekornene med lidt af sukkeret, så vaniljekornene skiller sig ad
  • Bland sukker, vaniljesukker, smør og æg sammen
  • Tilsæt mandelmel og rør lidt rundt
  • Tilsæt til sidst hvedemel og rør godt sammen
  • Hæld dejen på sprøjtepose med stjernetyl (11-12 mm tyl er at foretrække)
  • Sprøjt kranse på en bageplade med bagepapir i en størrelse du finder passende (jeg går efter en diameter på 5-6 cm)
  • Bag dine vaniljekranse i ovnen ved 200 grader i 11-12 minutter. Vaniljekransene er færdige når de er let gyldne på toppen
  • Lad vaniljekransene afkøle helt, det er her de bliver lækre og sprøde.
  • Opbevares i en kagedåse eller anden tætsluttende beholder

Vaniljekranse i billeder:

Min elskede bamix med dertilhørende processor. Sidstnævnte er et fremragende værktøj til at blende mindre ting.

Min elskede bamix - og mandler

Min elskede bamix – og mandler

Nu skal der bare trykkes, og efter få sekunder er der det skønneste mandelmel.

Bamix in action

Bamix in action

Her ses den færdige mandelmel.

Færdig mandelmel

Færdig mandelmel

Mas vaniljekorn ud i lidt sukker. På den måde undgår du store klumper af vanilje, og får en bedre fordeling af vaniljen.

Vanilje og sukker blandes sammen

Vanilje og sukker blandes sammen

Smør, sukker, vanilje og æg blandes sammen. Jeg bruger en håndmixer med dejkroge til at røre det godt sammen.

Smør, sukker, vanilje og æg

Smør, sukker, vanilje og æg

Tilsæt mandelmel.

Mandelmel tilsættes

Mandelmel tilsættes

Og hvedemel.

Hvedemel tilsættes

Hvedemel tilsættes

Cirka sådan skal den færdige dej se ud til dine småkager.

Færdig dej til vaniljekranse

Færdig dej til vaniljekranse

Dejen hældes på sprøjtepose

Sprøjtepose

Sprøjtepose

Det går let som en leg, så længe man ikke har for meget hvedemel i dejen.

Der laves vaniljekranse

Der laves vaniljekranse

En hær af vaniljekranse inden bagning.

35 stk. vaniljekranse

35 stk.

I baggrunden ses det som Sabine kalder for “Mads-rod” (jeg rydder altså først op bagefter).

Vaniljekranse og rod

Der skal snart bages.

Som nævnt flader vaniljekransene lidt ud. Jeg synes nu stadig de er smukke, og jeg står helt og holdent inde for velsmagen i dem.

Vaniljekranse - med tryk på vanilje

Vaniljekranse – En hjemmelavet klassiker

Dette var opskriften på min absolutte favorit-(jule)småkage. Hvis den skal deles med gæster (og det skal de!) så vil jeg anbefale at lave dobbelt portion. De skønne vaniljekranse forsvinder som dug for solen.

Velbekomme, og god jul.

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag.

Facebook ikon Instagram ikon Pinterest ikon

6 Kommentarer

  1. Charlotte G

    Jeg synes de flotte, dine vaniliekranse. De er faktisk pænere end de almindelige. Det er pænt at de flyder lidt ud.
    Jeg får aldrig taget mig sammen til at lave julebag. Kun æbleskiver. Jeg har ikke tålmodigheden. Sidst jeg lavede pebernødder blev de større og større. Og det går jo ikke. Så jeg laver Rocky Road, Bounty og brændte mandler. Det er let at lave og skære ud 🙂

    Jule hilsner
    Charlotte G

    Svar
    • Mads Vindfeld Andersen

      Mange tak Charlotte. Du bør prøve disde vaniljekranse. Du vil ikke fortryde 🙂

      Mvh
      Mads

      Svar
  2. Dorthe/ tuznelda

    Det minder utroligt meget om Mette Blomsterbergs opskrift… Bortset fra, at hun også er for nærig med vaniljen.

    Jeg bruger altid mindst det dobbelte af opskriftens vanilje ?

    Et lille tip til at begrænse udflydningen: sæt papiret med de sprøjtede kranse i køleskabet 10 minutter eller i fryseren 5 minutter, så smørret bliver fast inden bagningen ?

    Det har jeg gjort i dag og det virkede bare, bortset fra mine begrænsede evner som sprøjteposefører…

    Svar
    • Mads Vindfeld Andersen

      Hej Dorte

      Du har helt ret i, at den minder om Blomsterbergs opskrift. Hendes opskrift minder så også en del om en masse andre 🙂

      Tippet med køleskabet lyder intet mindre en genialt. Det vil jeg afprøve ved næste mulighed jeg får.

      Vh.
      Mads

      Svar
  3. Piskeriset

    Man må aldrig gå ned på vanilje 😀
    Jeg er ikke så meget til de danske julesmåkager, men en hjemmebagt vaniljekrans er der altid plads til 🙂

    Svar
    • Mads Vindfeld Andersen

      Jeg har det faktisk lidt på samme måde. Vaniljekranse og pebernødder (à la Lagkagehuset) kan jeg dog godt lide at forsøde juletiden med.

      Svar

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *